Lørdag 05.12.2015

123 hjemmeside påstår, at Sundances Dagbog er blevet for lang og at han skal oprette en Blog i stedet for. Den er så her, så I kan læse videre her: http://www.123hjemmeside.dk/stutterienghaven/2232951 

Søndag d. 05.07.2015

Jubie! 🙃 Jeg er til TopCup i Nyvang. 😀 Og jeg er flyvende!  Jeg er toptunet og nyvasket og jeg har min nye sele på fra Klindt og jeg er bare godt gående. 🙂  Anny, jo det går også meget godt for hende! 🤨 Hun er koncentreret og er iført sit stævneoutfit med den pæne hat og det hele. Hun er så ikke så køn på billeder mere, når hun sådan koncentrerer sig. 🤭 Smilet er væk... i stedet er der rynker og folder!  Nå, hun går jo også mod de 65, såeee.... 🤭 ... Anny og Bente, vores søde groom, har noget palaver om, om vi må køre igennem Start eller hvad? ... Anny har ikke hørt båthornet! ... Ja, der var den med alderen igen!  Nå nu lyder båthornet Lad os så komme afsted!  Tungen lige i munden og så derudaf i flyvende fart. 🙃 Vi klarer os bare godt! Vi snupper en bold i Port nr. 11 i begge gennemkørsler. Typisk kuskefejl.  Men vi har kun 1 sekund fejl på tid. Point til ponyen. 😉 Det er første gang jeg har gået så stærkt til en konkurrence. 🙂 Pokalen må være hjemme! Og sløjfen og æren! 😀 ... Hva´ vi får 10 strafpoint lagt oveni, fordi "tøserne" sad og snakkede! ... Ej hvor dumt!  Her knokler jeg af sted, det bedste jeg har lært.  Og så sidder "hønsene" bare og snakker! 😠 ... Næste år får de mundkurv på! 😠  

Bortset fra at min Pokal så røg sig en tur, så var det smadder hyggeligt at være af sted til stævne med Oliver igen. 🙂 Det er et helt år siden sidst... her i Nyvang. 🙂 Derefter var jeg halt og sygemeldt i 8 måneder og så var Anny sygemeldt i 3 måneder pga. hoste, såeee... øv! 😥 ... Men nu er vi i gang igen. 🙂 Og her er altid så dejligt i Nyvang, hvor Bromme Køreforening holder deres TopCup. 🙂 Det var, som altid, et veltilrettelagt stævne og smadder varmt. 😎 Hunden og menneskene stønnede meget i varmen. Os ponyer? Vi havde det fint! 😎  

Onsdag d. 03.06.2015

Fidibus er blevet min faste makker i to-spandet. 🙂 Og det går rigtig godt med ham. 😉 Han trækker pænt og vi går meget ensartet. I år er Fidibus stille og roligt under oplæring. 😉 Her på billedet er Fidibus ved at lære at stå stille, når der skiftes passagerer i skoven. 🤭 ... Fidibus er kun 4 år, så vi skal ikke starte nogle stævner med tospandet i år. ... Det var så meningen, at Anny og jeg skulle starte i det hele. 🙂 Jeg er klar.  Min nye sele er tilpasset mig og er bare så flot. Preben har ordnet bremsen på min vogn, så den ikke "hænger" mere. Preben måtte simpelthen pille den af. ... Men hvem lægger sig så med sygdom og hoste i 1½ måned? Anny! ...  ... Suk. ... Der røg lige tre stævner og diverse træningsaftener. 😥 Plus en masse hyggeture, bare Anny og mig og hunden. 🤔 ... Nå, nu er Anny startet på noget astma medicin og har det meget bedre, så nu satser vi på resten af sæsonen. 😀  ...Til gengæld så farer Oliver land og riger rundt, til det ene stævne efter det andet... og slæber sløjfer hjem...😠 Jeg ignorerer det bare! 😠 ... Selv om det er lidt svært!

ps. Jeg har aldrig fået fortalt jer, hvad der skete med min gode, gamle makker, Apache. ... Jo, han fik det værre med maven her i vinter/foråret.  Dyrlægen var her flere gange, men der var ikke noget der hjalp. Så Apache er her ikke mere! 😥 ... Han fik fred, siger Anny og Preben. ... Apache er kommet på de evige græsmarker! 🤔 

Onsdag d. 15.04.2015

Oliver og jeg er på skovtur med Kirsten og Anny. 🙂 Vi skridter bare. Den store Skovmaskine har helt ødelagt vejene. 🤨 Der er dybe spor og grene ud over det hele. Og ridestierne! Det er bare "no go".   ... Hov! Hvad er det der ligger der! 🤔 ... Den store Skovmaskines larvefødder!  Hvor mon så den fodløse maskine er? 🤔 Skridte, skridte, skridte! Nå, der er den!  Og den er sammen med sin ven, Træpakkeren... De spærrer faktisk hele vejen!  Kirsten og Anny rådslår med hinanden, mens vi nærmer os maskinerne: "Mændene står altså på jorden og snakker!" ... "Mon ikke de har holdt fyraften"? ... "KL. er da 17-." ... "Mon ikke godt vi kan snige os forbi?" 🤔 ... Gerne for os, tøser! 🙂 .. Hov! Nu sætter mændene sig ind i maskinerne! 🤨 ... Og starter dem! ... Og kører lige imod os! ... 🤔 Så er det vist med, at få vendt sulkyerne og komme i trav, piger! For nu er den store Skovmaskine og dens ven, Træstableren, lige i hælene på os!  ... De ånder os faktisk lige i nakken. Oliver og jeg er ikke nervøse, men Kirsten og Anny er lidt blege! 🤨 ... Og  ...Hov hov! 😠 Er det ikke meningen, at de skal holde 70 m. afstand til os? ... Det står der da på skiltet, som jeg læste den anden dag! 😉 

Mandag d. 30.03.2015

Dumdidum! Jeg er på vej i skoven med Anny og Jason! 🙂 ... Jeg ignorerer det livsfarlige skilt, der står lige ved indgangen til skoven og skinner i solen. 😉 Nå, Anny synes ,at vi skal til højre af den første ridesti. Vi skal nok ned på engen, så Jason kan komme af vognen og "Bommelomme". 😉 ... Hold da op, hvor den larmer den skovmaskine.  ... Anny beslutter sig for, at vi ikke skal på engen alligevel og slipper Jason ned med det samme, så kan vi køre af stien mod bænken i stedet for, når Jason er på vognen igen. Ok. med mig. 🙂 Vi venter på, at Jason finder det HELT rigtige sted at bommelomme.... Den hund er pernittengrynet med, hvor han bommelommer.  Ja, vi venter stadig, Jason! 🤩 ... Åhåh! Pludselig kan vi høre, at den kæmpestore skovmaskine kommer buldrende på ridestien imod os! Anny bliver noget bleg og overvejer, om vi skal vende i en fart og se at komme væk, men vi skal jo først have Jason op på vognen igen. Endelig er Jason på vognen igen. Anny rådslager med mig, om vi skal vende eller forsøge, om vi kan nå hen på stien, der går hen til bænken. Da jeg stadig er helt rolig, forsøger vi at nå det. Vi når det, 🙂 men vi kommer godt nok tæt på maskinen. Da vi er 20 m. fra den er den stoppet og gået i gang med at æde et træ, så vi smutter forbi den og hen af stien mod bænken. Der har maskinen også været, så vi skal igennem dybe spor og afrevne grene. Vi klarer den. 🙂 Jeg foreslår så, om vi ikke skal køre hjem, men Anny synes, at vi skal køre en omgang i skoven. Ok. Det gør vi så. ... Da vi er drejet fra oppe ved skovløberen, kommer der en hest med rytter på i vild galop på vej ud af skoven...  Glup! Den er nok blevet bange for den store maskine!  Da vågnede jeg lige lidt, men så kom der en dame gående, som vi sludrede med et stykke tid og så kørte vi videre på vores tur. Anny roste mig vildt meget, for hvor modig jeg havde været med den store maskine. 🙂 Jamen Anny, du var da selv meget modig! 😉 Og Jason også. Han pev slet ikke! 🙂

Søndag d. 22.02.2015

Dum di dum di dum. 🙂 ... Jeg er på min 3. undervisningstime med Martha i dag. 🙂 Og Preben har ikke hjælperline på mig. 😉 Og Oliver og Kirsten er med. 🙂 Så der er åbnet op for at lave mega meget fis med barnet.  Hej! Oliver! ... Hvem kommer først op af bakken? 🙃 Yiha! ... Æv, vi nåede ikke så langt inden Martha fik hold på mig. ... Nå, men hun fik da så en lektion i, at pludselig kan man sidde med meget lange liner i hænderne, hvis ikke man er vågen. 😉 ...

Tirsdag d. 10.02.2015

"Sundances Køreskole". 😀 Lyder det ikke flot! ... 🙂 Jeps! Jeg har startet min helt egen køreskole. 🙂 Helst for børn. .. De er nemme at ha´ med at gøre.... og de vejer ikke så meget. 😀 ... Men hvorfor Preben absolut synes, at han også skal have liner på mig... og stå og veje godt til bagpå min vogn. 😠 ... Ja, det forstår jeg altså ikke. 😠 Jeg kunne sagtens klare den opgave selv. 

Onsdag d. 21.01.2015

Jeg er ved at læse en bog om travhesten Tarok. 🙂 En meget spændende bog. Tarok var en klog, stærk og smuk hest. (selvom han var rød)! He he! Det var lige en til Oliver. 😎 Tarok var en dygtig travhest og han vandt mange løb. 😉 Jeg benytter mig af nogle af fiffene fra bogen. 😉 Jeg lægger mig i "baghjul" af Preben og Jason, når de er med os (Anny og jeg) på sulkytur i skoven. Og når der så er en åbning, ja så sætter jeg i flyvende trav og overhaler dem med blafrende man og hale.  Så går jeg ned i fart igen, til de er kommet foran mig og så... bruuuum...  ... Det samme, når jeg er ude og køre sammen med Oliver. Men vi har nu ofte, længe inden denne bog, leget travløb, når vi er i skoven sammen.  ... Og galopløb! 🙃

Torsdag d. 08.01.2015

🙂 Jeg har været på en rigtig dejlig skovtur med Preben, Jason og Anny i dag. 🙂 Og jeg fik lov til at trave!  Det var sjovt.  Jeg overhalede Preben gang på gang.  He he! Det var lige før, at Anny ikke kunne holde mig.  Jeg ville gerne há været inde på alle ridestierne også og haft endnu mere fart på  og en meget længere tur og ... og ... men Preben og Anny siger, at vi skal tage det stille og roligt med min genoptræning.... 🤔 ... Nå, ok... Men en mægtig fin og skæg tur, det havde vi i hvert fald!  ...og jeg havde overhovedet ikke ondt i benet. 🙂 ...

Anny tager mig med ud og græsse i hele  10 minutter, næsten hver dag. 😀 ... Her ser jeg lidt sur ud, fordi hun har hevet mit hoved op, så vi kunne blive fotograferet. Kan det apparat ikke tage billeder på en hurtigere tid? 😠 Jeg har vigtige ting for! 🤨 Her skal græsses ... på tid! 😉  

Lørdag d. 06.12.2014

Hm! ... Nu var det så måske lidt dumt, at blive raskmeldt her lige op til kørsel med "Julerædselshuer" tiden.  ... Nå, hvis jeg skal være helt ærlig, så er det nu meget hyggeligt med bjælder på selen og nisser i stalden... 🙂 og ok. også lidt hyggeligt med nissehuer. Ho ho! 😉 Dejligt at være med igen, i hvert fald. 🤩 ... Og skønt igen, at være på tur med Anny og Kirsten og ikke mindst Oliver.  Og heldigvis er vi da, indtil videre, sluppet for de der "Julerædselshuer" med rensdyrhorn påmonterede.  For de er da godt nok for pinlige! 🤭

Torsdag d. 27.11.2014

Hej igen! 😉 ... Så er jeg kommet op til overfladen igen efter næsten 4 måneders sygdom. ... En kodeledsforvridning.... 😥 Jeg trådte forkert på mit højre forben en dag vi løb og fjollede på folden. Det var sådan ca. d. 27. juli og siden har jeg (og Anny) så bare gået rundt og hængt med mulen. 😥 ... Jeg hængte så ekstra meget med mulen og blev faktisk dybt skuffet, da Anny og Preben begyndte at arbejde med Fidibus  næsten hver dag.  ... Deprimerende, siger jeg bare....!  Fidibus tog så også lederskabet på folden...  Fordi jeg var sløj og fordi han fik ekstra meget selvtillid af, at være med Anny og Preben på skovture og komme med i SOK ... osv. 🤨 ... Suk 🤨 ... Men nu har Anny så gået nogle skovture med mig 🙂 og det går så fint, at vi nu er begyndt at tage nogle små køreture med sulkyen også. 🤩 ... Og på folden har jeg taget lederskabet tilbage....😉 ... ok. ... Vi kører faktisk med delt lederskab, Fidibus og jeg.  For han vil ikke høre efter hvad jeg siger. 😠 Hverken en henstilling, en lodret ordre eller trusler. 😠... Han gør bare hvad han selv vil alligevel. 🤔 ... Men det går også fint med delt lederskab. ... Vi har samme indstilling til tingene. 😉 Der skal være fred og ro på foldene og je.. æeh vi... skal ha´ den bedste plads ved høhækken.

Lørdag d. 14.06.2014

Hej Speaker.      
Oliver og jeg har jo stadig vores lille indbyrdes strid om, hvem af os der vinder den hersens Top Cup. … Og i år skulle det jo så gerne være MIG! … Da Oliver jo havde den frækhed at vinde over mig sidste år… og året før… og året før igen!  Og …  Grrr... 😠 ... 

Så nu må ”foderøsen” i den anden hånd! … Jeg er i topform! … Jeg har trænet mega-meget og jeg ser rasende godt ud. 😀 Anny piver over, at jeg er blevet for tyk??? Jamen, hun kan da stadig få gjorden op i samme hul, som hun plejer…!  Selvom hun er gasblå i hovedet bagefter!  … Svækling!

 Vi har trænet rigtig meget… Vi? … Ja, Anny sidder jo bare og dovner den på kuskesædet og laver ikke en bønne… men jeg har løbet kilometer efter kilometer, næsten hver dag. Så mon ikke at i år skulle blive året, hvor jeg slår Oliver i kegler!  🤩

Med mange venlige hilsener
Sundance v. Drioka, sortbroget shetlandspony

Ps. Hvis Oliver klarer sig for godt, kunne du, kære speaker, så ikke lige råbe ud i højtaleren: “Pas på Brødemose Panteren”! Så farer Oliver ud af banen eller stopper lige med det samme! 😉
En lille skrivelse som Sundance afleverer til speakeren på selve dagen for Top Cup i SOK, nemlig d. 22.06.2014 

Mandag d. 24.03.2014

Dum di dum di dum! 🙂 Jeg står her og hygger mig i solen og gumler i en bunke hø. 😉 ... Hm! ... Nu kommer Fidibus og vil dele høet med mig! 😉 Ok. Fint nok med mig! 😉 ... Jeg har fundet ud af at Fidibus er en ok. fyr. 😉 ... Jeg har sat min hov ned adskillige gange, så nu går det rigtig godt her på folden ... i fred og fordragelighed. 😉 ... Hvis der er optræk til noget ballade ... og det er enten Apache der ypper kiv med Fidibus, eller Fidibus der vil være for "kærlig" overfor Oliver  så er jeg der som et søm og vender rumpen til dem og siger noget til dem. 😠... Og så kan I tro, at de klapper hovene sammen og retter ind! 😉 Og det er ... Nå, nu vil Fidibus gerne gnubbe ... ok. da... Det plejer jeg ikke at tillade, men så pyt da...! 😉 Det er da også meget rart og hyggeligt! 🙂  ... Hov! hvad er den af? 😮 Står Anny oppe ved stalden og peger på mig med en telelinse? 😮 Kan du komme væk, Fidibus og det kan kun gå for langsomt! 😠 Hyle skubbe! .... 😠 Overvågningssamfund! 😠 Aldrig har man noget privatliv! ... Æv! 😠 Ligge og lure på sagesløse ponyer med et spionkamera! ... Mere æv! 

Lørdag d. 15.03.2014

Hm! Nu har ham Fidibus boet her i en laaang uge og han har ikke lært at lystre mig endnu! 😠 Han må jo være tungnem eller noget! 😠 ... Det har været stormvejr i nat, så Preben  har lagt vores morgenhø i løsdriftstaldene. Ha! Nu bliver det nemt at holde Fidibus ude af min flok. 🙂 Jeg skal bare have Apache og Oliver med ind i stalden og så sætter jeg rumpen i døren og så kan Fidibus ikke komme ind! 😉 ... Hvá! Fidibus står allerede inde i stalden! 😥 Kan du så komme ud. 😠 Larme tumle hvine! Hvá! ... Nu står jeg udenfor og de 3 andre står inde i stalden. 🤔 Jamen, han er da total håbløs, ham Fidibus! 😠 Han forstår hverken en lodret ordre, tilrettevisninger eller hysteriske anfald! 🤨 Jeg giver fortabt!  ... I hvert fald et lille øjeblik, hvor jeg holder en hvile- og tænke pause! 

Fredag d. 14.03.2014

Brrr! Jeg er lige ved at vågne efter et frygteligt mareridt! 😲 Tænk, jeg drømte at Anny kom og hentede mig på folden en tidlig morgen og satte mig ind i traileren. Så kørte vi en frygtelig lang tur og jeg kom ud af traileren og sat ind i en boks. Kirsten, Preben og Anny skulle ind og drikke kaffe! Hvorfor køre så langt efter det? Hvor er kørestævnet? Og I har vist glemt min vogn! 🤨 Ja, sådan er det med drømme! De er så frygtelig ulogiske! 😉 Efter kaffepausen blev jeg bare sat ind traileren igen sammen med en fyr der hedder Fidibus. Han skulle há et lift til Frederiksværk. Godt så! ... Så har jeg da selskab på den fæle lange tur! 😉 Endelig i Melby igen og ud af traileren. Men hvad med ham der Fidibus-fyren? I har da glemt at læsse ham af! 🤔 Og så begyndte mareridtet for alvor! "Han skal bo her sammen med os, Sundance! Vi har købt ham!" ARGH! 😥 Hvorfor er der aldrig nogen der spørger mig til råds! ... Nå, det var jo heldigvis kun en dum drøm! 😉 Jeg må se at få åbnet øjnene helt og komme over til høhækken. .... 😮 ARGH! Fidibus står ved min høhæk! 😮 ... Det var ikke noget mareridt!  Kan du komme væk! Flyt dig! Væk med sig! 😠 ... Pyh! Jeg kan da bedre forstå, at jeg er så træt, så. 🤨 Jeg har jo haft nok at gøre i flere dage med at holde Fidibus væk fra min flok. Og han er irriterende! Jeg kan ikke jage ham væk. Dvs. Jeg kan godt holde ham væk fra Oliver og Apache, når jeg hele tiden er på stikkerne. 🤔 Men han vil være med i flokken, så han stiller sig bare op og spiser og sover 1½ m. fra mig.... Lige meget hvor meget jeg hyler og tér mig! 😠 ... Han vil være venner, siger han! ... Hm! ... Vi får se! 😠  

Fredag 21.02.2014

Argh! Det klør under min man. 😥... Og jeg har vist allerede gnubbet hul på det. 🤔 Når Anny opdager det, begynder hun at pille og rode og smøre med ting og sager! 🤔 Åh åh! Nu kommer Anny! 🤨 Jeg gemmer mig lidt herovre i hjørnet! 🤨 "Hvorfor står du der og ser betuttet ud, Sundance?" Pille rode! "Sundance! Du har jo allerede fået Regne-eksem igen!" Du må smøres og klippes og...!" ... Suk! Ok. Anny! 🤔 .... Anny henter salven og Preben henter kreaturklipperen. ... Av av! Pas nu på med den smørelse, Anny! 😠.... Men rigtig dejligt, at blive klippet, Preben! 🙂 

Nå! Nu kommer Anny igen! 🤔... Yes! Mine nye Jogging sko er kommet og vi skal ud og køre. 🤩 Preben og hunden skal med. 😀 Preben har også fået nye Jogging sko! Skriggrønne! Ahemn! ... Der er mine sko da godt nok meget pænere!  ...😉 Endelig, efter flere dage, hvor Oliver er smuttet afsted på aleneture med Kirsten, fordi Anny sidder inde og hoster, er det min tur igen! ... Skynd dig nu op i vognen, Anny! .... Det er da godt nok en ynk, som hun hoster og snotter!  ... WROOM! Afsteeed det går!  Hold da op hvor er mine nye Jogging sko  da godt nok meget hurtigere end Prebens! 🙃 Gør plads! Her kommer jeg! 🙃 
Sundance fik Congo-eksem/regne-eksem sidste forår. Derfor vidste jeg iår hvad det var. Vi havde regnet med, at skulle klippe ham tidligt, men vi havde ikke regnet med at det skulle være så tidligt. Regne-eksem udvikler sig, når ponyen går og er varm i pelsen. Det er især hvis ponyen/hesten har dækken på, siger dyrlægen. Det har Sundance ikke, men han har en god tæt pels. Og så er han lidt sart! Men nu er han klippet på hals og bringe og når vejret bliver lidt lunere bliver han klippet noget mere. For sidste år havde han også eksemen på rumpen.

Mandag d. 17.02.2014

Hej! Oliver, din lille mide! 😠 Nu skal du snart til at passe lidt på og ikke blive for kæphøj! 😠 En ting er, at du nu for anden gang i løbet af kort tid, er på alene skovtur. 😠 Det er slemt nok! Men at du så også praler helt vildt med det! 😠 Det kan jeg ikke holde ud at høre på! 😠 ... Hvis du virkelig trænger så meget til motion og muskelsætning ... så skal jeg nok hjælpe dig! 😉 Hvad med 25 gange rundt om løsdriftstalden i galop? 😉 .... Og alene skovture? ... Pyh!  Du har jo min hund og min Preben med hen til skoven.... Nå, men se du nu bare at komme afsted, når det nu ikke kan være andet, så kan vi jo se om du trænger til mere motion, når du kommer hjem? 😠.... og så må Anny se at få stoppet med den hoste, så jeg kan komme med ud og køre igen! 😠

Torsdag d. 13.02.2014

Juhue! Hjørdis og Peter er kommet på besøg med et barnebarn og vi skal på en hyggelig skovtur i det dejlige vejr. 🙂 Hm! Ja, jeg skal selvfølgelig slæbe på en vogn. Men ok. det skal nok blive hyggeligt! 😉 Anika sidder på sædet ved siden af Anny og Jason, hunden, er også med oppe i vognen. "Vi ses om lidt siger Anny så. "Trave Sundance!" Ah hvad! Skal vi ikke følges af? 😮 Er det en af de dumme ture, hvor jeg skal stæse en omgang med børn eller pensionister, mens de voksne går og hygger sig. 🤨  "Hyp hyp!" "Kom nu fremad Sundance!" Æv! Anny! Løb du selv en omgang med Anika, så bliver jeg her sammen med Hjørdis, Peter og Preben. ... Hold så op med det "Hyp Hyp!" ... Jeg gider altså kun at lusketrave. Og Anny kan ikke drive på mig med pisken, når hun har et barn med oppe og køre! Man må ikke slå den søde lille pony!  Og Jason, han hyler og piver hver gang hun hypper på mig, så jeg holder bare denne sneglefart! 😉 ... "Anika og Jason! Se det lille egern!" Av!  ... Hvor lusket! 🤔 Da barn og hund har travlt med at kigge efter det ikke eksisterende egern, rapper Anny mig en i rumpen! 😠 ... Nå, jeg gider ikke holde farten ret længe! ... "Se der er da vist et egern til?" Av av! Nu har jeg forstået det, Anny, og jeg skal nok se at komme af sted. ... Nu kommer vi jo også snart tilbage til vores flok! Så vi kan følges af på resten af turen. 🙂 Dejligt!.

Lørdag d. 11.01.2014

Hm! Nu fik jeg gode nye sko på her for et par dage siden. 😉 Og har jeg så været ude og køre siden? 😠 Nej!  ... Nu har vi ellers kørt, Anny og jeg og hunden, næsten hver dag hele efteråret og vinteren med og så sidder hun nu derinde og snotter og har feber! Æv! Men i dag skal Kirsten komme, mon så ikke vi skal ud og køre en af vores sjove ture sammen med Oliver.🤩 De daglige ture alene er ved at være lidt ensformige. Det halve af skoven ligger jo stadigvæk ned, så vi ikke kan komme på ridestierne! 🤔... Øv! Nu regner det! 😠 Så bliver køreturen nok ikke til noget! 🤔 ... Jo 😀 Vi bliver taget ind og får seler på, selvom vi er våde! 🙂 He he! Vi bliver spændt for i laden i dag, så bliver konerne ikke våde i rumpen, når de sætter sig på sæderne.  ! ... Jeg skridter derudaf med 5 km i timen og derover! Jeg er så glad!  He he! Når jeg kommer over 5 km i timen  så må Oliver småtrave for at følge med! 😉 Nå, skal vi ikke há et par raske galopper, tøser?  Jo, det skulle vi! Skønt! "Piv piv", siger hunden, men pyt det er han altså nødt til at finde sig i. 😉 ... Så er vi hjemme igen efter en dejlig tur! 🙂 Skønt med frisk luft i lungerne! 🙂 Ikke også, Anny? ... Hvordan er det du ser ud? 😮 Jord i hele hovedet! Og på dit tøj og sulkyen ... Og Kirsten, du ser også forfærdelig ud!  ...I kan da ikke være bekendt, at se sådan ud, når vi er ude og køre tur, hvor vi møder pæne mennesker... og pæne heste.  

Onsdag d. 04.12.2013

Preben er ved at lave det flotteste hus til mig! 🤩 Og til Anny måske! 🤨 Jeg har i hvert fald hørt, at der skal en sovesofa derind! Og det er nok ikke til mig. 😉 Jeg kunne godt tænke mig en af de der smarte gummi sove måtter. 🤩 Og så...! Hov! 🤔 Hvor er krybberne henne, Preben? 🤔 Du skal da há sat nogle krybber op! 🤨 Hvá! Er huset ikke til mig? Eller til nogen som helst andre ponyer? 😮 Det er en Gæstehytte! .... Hm! 🤨 Og jeg som lige troede... ! Nå, men gæster, det er også helt bestemt en god ting! 🙂 Vi elsker alle sammen gæster.   Og gæsterne får jo den bedste udsigt til os ponyer! 🙂

Og til møddingen!  Hi hi!  Arkivfoto fra 2011.

....

Søndag d. 08.09.2013

Nu er Anny (endelig) ved at lære, at give mig hovedtøjet på, på den rigtige måde! 😎 I mange, mange år har jeg bare pænt taget hovedtøjet på. 🤭 Men for et par år siden, så blev jeg træt af det og ville på det bestemteste ikke åbne munden. ... Jeg kan mejsle tænderne sammen! 🤨 Uden at fortrække en mine! 🤨 Jeg er ikke sur eller noget! 😉 Min mund er bare lukket med syv segl! 😉 (hvad det så end er for noget?) 🤨 Anny har så fået Kirsten (eller Preben) til at stikke en finger ind i munden på mig fra højre side. Anny står i forvejen med hele klør fem inde i munden på mig i venstre side. 🤒 Py pøj!  Så har jeg været nødt til at åbne munden!  Og vups så var biddet på plads. 😠 Hvad de ikke har på fingrene af skumle ting! Adr! 🤒 ... På stævnepladser er jeg altid mægtig flink til at få biddet i munden. 🙂 ... Det er jo vigtigt. 🙂 Men herhjemme kan jeg godt drille Anny. ... Lidt sjov skal en lille pony jo há en gang imellem. 😉 ... Nu har Anny så (endelig) opgivet det med alle de grimt smagende fingre inde i min mund. 🙂 Nu tager hun et hestebolsje i hånden sammen med biddet og viola! ... Biddet er på plads. 😉 Mums!  Gumle! Gumle! 😀 ... Så nu må jeg lige finde på noget andet, som jeg kan lære hende! 🙂 Man kan godt lære menneskene mange ting, når bare man er tålmodig! 😉  

Søndag d. 25.08.2013

Så vandt vi (Apache og jeg) endelig den Pokal fra Oliver! 🙂 Det var også på tide. Nu har Oliver hoveret flere år i træk, over at han havde vundet Hannibal-Pokalen 😠 og vi har uendeligt hørt om, hvor glad Tom var for at há den stående på kaminhylden! Synd for Tom ... men nu står den bare hjemme på Prebens kaminhylde... og han er nok mindst lige så glad for at kigge på den, som Tom. 😀 ... Det er ellers en travl dag for mig til sådan et Klubmesterskab.  Jeg kører jo dobbeltture, 1-spand for Anny og 2-spand for Preben med Apache ved min side. Jette var groom hos dem begge. 🙂 Først opvarmning og dressur for Preben, så vaskes lidt og en anden sele på og spændes for Annys vogn og køre dressur for hende.  Så havde vi middags pause med mash og hø. 🤩 Derefter to omgange kegler med 2-spandet (hvor vi flot blev nr. 2) sele af osv. og to gange kegler for Anny. Puha!  Så var jeg også flad. 🤨 Anny havde rigtig shinet sig op til Præsentationen, med fin hat, jakke og støvler, men måtte alligevel se sig slået af Henrik (med de store heste) og nøjes med 2. pladsen. 😉

Heldigvis er Anny og Preben slet ikke nervøse på sådan en dag ?? siger de!  Ha! De startede hjemmefra med at glemme at lukke bagdøren på VW Transporteren.  Jette og Kjeld, der kørte bagved med Prebens vogn på en trailer, nåede at ringe til os, så vi fik stoppet og lukket døren inden første sving! 😮 ... Og så under forspændingen til dressuren ...!  ... Vi står foran vognen og Preben har givet os liner på, så begynder han at tage jakke og handsker på og vil stige op på vognen. Anny stopper ham. "Jamen, jeg skal da køre nu", siger Preben. "Jamen, ponyerne er da ikke spændt for, Preben!" Fnis! Det ville da ellers ha´ været sjovt, at starte i en frisk trav, så Preben kom flyvende ud af vognen  Nå, av av! 🤭 Det var nok godt nok, at Anny stoppede ham og de fik spændt os rigtigt for med kobler og skagler.  For øvrigt kørte Preben os så fint i dressuren, at vi fik en flot 3. plads. 😎

Mandag d. 03.06.2013

Endelig holdt Anny og Preben så min 10 års fødselsdagsfest ... et år forsinket, 🤨 så det var faktisk min 11 års fødselsdagsfest. 😉 Nå, bedre sent end aldrig... Og så havde de slået min fest sammen med Olivers 13 års fødselsdagsfest. 🤔 Hmn! Nå ok. Vi er jo blevet bedste venner nu. 😉 Vi startede løjerne med at give nogle af gæsterne en tur i hestevogn.  Ja ja slide og slæbe må vi jo hele tiden.  He he, men vi kan jo li´ det! 😎 Vi fik en times middagshvil på marken og da resten af gæsterne var kommet, blev vi hentet ind i haven og ... Nøj!  Der var 20 gæster og flag og kager. 🙂 Vi blev fotograferet og klappet og fik gaver, gulerødder og hestebolsjer.   Vi fik en ordentlig stor dunk af det der dims (Mane & Tail conditioner fra Carr & Day & Martin) som Anny altid har travlt med at spraye på vores man og haler. Det gør at hårene er nemme at rede ud. 🙂 Og så bliver vi jo endnu flottere! (om muligt) 😎 Vi fik også nogle flasker rødvin? 🤨 ... Dem skal vi drikke på lørdag,  siger Kirsten og Anny, når vi (læs menneskene) har kalket gården, 🤨 ... Jeg er ikke sikker på, at Oliver og jeg kan li det der rødvin, 🤒 men man kan vel omsætte sådan noget vin til endnu flere hestebolsjer! 🤩

Søndag d. 19.05. 2013

"Sundance! Du har røde hår i munden!" ... Nej, 😮 phu pøj! Det har jeg da i hvert fald ikke! 😠 "Har du stået og gnubbet med Oliver?" ... Gnubbet med Oliver? 😮 Du må være gal! 😠 ... "Jeg har altså et billede af det her!"  Argh! Paparazzi! 😮 Altså, hvor er det lavt at krybe rundt i buskene med telelinser og zoom! 😠 "Nåee! Du så da ellers ud som om at du hyggede dig,Sundance!" ... Ja ja, og smut så ud af min fold, Anny. 😠 Jeg skal stange tænder! Jeg har jo hår mellem tænderne! Renember! 

Onsdag d. 20.02. 2013

Pokkers som Apache og Oliver tager plads op her ved vores høhæk! 😠 Flyt jer! Gør plads! Ud! Væk! 😠 Det er efterhånden blevet det samme hver gang vi har fået hø og halm. De fylder og tager plads op og...! "Sundance, du er altså blevet noget af en sur leder på denne fold!" "Du kunne godt behandle dine foldkammerater betydeligt pænere!" ... Hmn! Synes du, Anny! 🤨 ... Jamen de skal jo holdes i ørerne!... 🤭 ... "Det behøver ikke at være så voldsomt, Sundance!" ... "Apache og Oliver har rigeligt med respekt for dig i forvejen!" ...Hmn! Jamen, til gengæld er jeg vældig flink mod børn, hunde og ... pensionister! 🤭 .... "Jatak, Sundance! Den forstod jeg godt!" ... "Og det er rigtigt, at du elsker børn og hunde og du er også den flinkeste og dygtigste pony vi har." ... "Men derfor kunne du da godt være lidt sødere mod dine kammerater!" ... .... 🤔 Ok. Anny! Jeg skal tænke over hvad du har sagt! ... Måske der er lidt om det! Jeg kunne måske godt være lidt flinkere! 😉... (Sundance går ind i stalden igen) .... For hulen da, Oliver og Apache! 😮 Har i stået her og væltet hø i jer, mens jeg holdt ledermøde med Anny! 😠 Kan I se at komme væk fra den høhæk og ud af stalden! 😠 Og det kan kun gå for langsomt! 😠 Tumle, skubbe, mase!

 😠

Fredag d. 30.11. 2012

Jeg står her med røde ører! 🤔 På vej hjem fra en dejlig køretur med 2-spandet, blev jeg frygtelig bange for en underlig truende trold... æeeh...en mandsperson, der stod og lurede på vores vej. 😥 Han sagde ingen ting, stod bare og så mægtig skummel ud.  Jeg blev så bange, at jeg pludselig sprang til siden og fik trukket Apache med, så vi stod på tværs af vognen! (Giver det mening?) 🤔 Anny sprang hurtigt ned af vognen og fik mast mig tilbage og så faldt jeg straks til ro, da Anny gik med forbi trolden 🤒... æeh... manden. 🤔 Preben skældte ham ud, fordi han ikke var trukket lidt til side, så vi havde fået en bedre chance for at komme forbi! ... Men jeg burde jo slet ikke være blevet bange for ham! 😥 ... Det er sket en gang før for mig.  ... For et par år siden... Vi havde været på en tur, og lige før vi var hjemme kommer naboen gående med et redskab på nakken! ARGH!  Manden med leen! 🤒 Da fik jeg slæbt Apache med en tur ind på naboens (nysåede)mark. 🤔 Men for det meste er jeg jo helt kold og rolig, meeen ... det kan blive for uhyggeligt, 😥 ... selv for mig.

Tirsdag d. 11.09. 2012

Det blev hun heldigvis ikke, Anny! .... Ja, altså så glad for Pianjan, at hun helt glemte mig! 🤨 Faktisk kom de nok aldrig helt på bølgelængde!  ... Og jeg blev rask! 🙂 ... Ja, faktisk har vi haft en helt fantastisk stævnesæson! 😉 Men Anny skylder mig en gevaldig 10 års fødselsdagsfest! 😎 Den blev jeg snydt for. 🤨 Anny var vist hele tiden bange for, at min sygdom ville bryde ud igen og så turde hun ikke invitere hele huset fuld af fødselsdagsgæster, hvis jeg var syg igen.... eller slet ikke var her mere!  Men nu tror og håber vi på, at der er styr på min sygdom. ... Jeg er jo meget allergisk overfor lagermider. Det viser sig ved kraftig hoste og vejrtrækningbesvær! 🤒 Preben har skiftet loft og vægge ud i vores løsdriftstald og vi blev lukket på døgnfold! ... Skønt! Med et normalt ponyliv! 🤩 Preben har også gjort fuldstændig rent på halmloftet, med industristøvsuger og alting.  ... Men alligevel er det nye halm blevet lagt i laden på paller og med meget luft omkring. Vi skal så have noget godt hø hjem også! Mums! 🙂 Vores foder bliver hele tiden kigget efter med en lup, så vi forhåbentlig ikke bliver overrasket af de grimme mider igen.  ... Pianjan er rejst til et godt nyt hjem i Randers. 🙂 Vi fik så istedetfor en 2 års vallak, Overfussings Ferrari... Han skal lære at gå for vogn til næste år.... Ham er jeg ikke jaloux på.... endnu da! ... 🤭 ... He he! Jeg vil gerne indstille mig selv til titlen som Årets Hest. 🤩 Det synes jeg faktisk jeg har fortjent. 😉 Jeg er blevet rask og jeg har klaret mig fint til 1..2 tælle ... tælle... 5 stævner i år! Og ved de to af dem har jeg kørt dobbelt! 😉 To-spand for Preben sammen med Apache og enspænder for Anny. 🙂 Anny og jeg kører også frisk til, nu hvor jeg har kræfterne til det! 😀 Så det går fint i kegler og i de faste forhindringer. 😎 Men dressuren... gaaab! 😥 Anny kan ikke finde ud af at køre figurerne rigtigt 😲 Og det der med at stille og bøje og fremdrift! Mere gaab! Det er der godt nok ikke meget grin ved!  ... Men nogle pæne sløjfer er det da blevet til ... i de andre dicipliner! 🙂 ... Og tænk! Anny og jeg vandt sørme den flotte Præsentationspokal ved Klubmesterskabet.  Og en rød sløjfe og et pænt lille glas. Ja, I skulle há set hvor glad Anny blev!  Sikke krammere jeg fik!  ... Så nu glæder jeg mig bare til en forsinket fødselsdagsfest... og nogle gaver! 😉 Gerne Peanut Cookies fra Spar! 🤩  

Torsdag d. 29.03. 2012

Hmn! 😥 ... Nu står jeg her (igen) og kigger på, 🤔 at Pianjan kører rundt på banen iført min sele og min vogn og med min Anny på bukken! 😥 Ja, jeg må indrømme at jeg hyler hjerteskærende også!  Anny kører også i skoven med ham! 😠 Det er rigtig slemt at se på!  ... Men vent! Om 14 dage skulle jeg være på banen igen! 🙂 Dyrlægen var her i tirsdags og han gav mig en indsprøjtning mod min allergi-hoste. 🤭 Og jeg får også dagligt noget næsespray, som skulle hjælpe mig! Det er lidt irriterende, 🤨 ... men Anny giver mig brød imens Preben sprayer mig i næsen... så er det til at leve med! 😉 Nåeh! ... Jeg kan se at Pianjan er blevet rigtig dygtig til at skridte...🤔 ... Og hold da op for nogle fine parader Anny kan lave med ham! 😮 ... Pianjan har godt nok fået lært noget på de skovture, hvor jeg havde ham med i 2-spandet og hvor vi bare skridtede og øvede parader! Flot! Må jeg sige!...😉 ... Bare Anny nu ikke bliver alt for glad for ham! ... 🤨 ... 😥   

Lørdag d. 29.10. 2011

Hmn! Han er vist alligevel 🤨 meget flink, ham Pianjan! ... Jeg fik en sludder med ham inde på staldgangen idag. 🤨 ... Pianjan er heldigvis holdt op med, at fare rundt og sige som en hingst ude på folden!  For det gider jeg altså ikke at høre på! bliver jeg edderspændt sur! 😠 ... Men jeg må sige, at Brumme har i den grad klappet hælene sammen! Og han tog vist ingen skade af lige at blive sat på plads!  ... Men hov hov! 🤔 ... Hvad er nu det? ... Pianjan! Behøver du at høvle rundt på kørebanen iført min sele og min vogn... og min Preben! 😠 Hmn! Han ser dygtig og energisk ud! 🤔 ... Argh! ... Han laver bommelom på mit bagtøj! 😠 Adr!... Det er altså noget gris! ... Den sele gør du altså lige grundig ren, Anny, inden jeg skal há den på igen! 😠

Onsdag d. 26.10. 2011

Jeg står lige her og tænker lidt over livet! 😉 ... Bemærk lige den pæne grime jeg prøver her. 😉 Den har jeg fået af Urbans mor, Helle. Søde lille Urban ville jo desværre ikke være kørepony alligevel, så han rejste hjem igen. Han var ellers sådan en stille, rolig og fornuftig lille fyr. ... men sulkyen! ... 😥 ... Den var han godt nok bange for! ... Ja, sommeren gik jo lidt hurtigt. 🤔 ... Jeg har slet ikke fået skrevet noget siden foråret, hvor jeg var syg med lungerne. 🤨 ... Vi havde så ellers en god periode, hvor Apache og jeg gik rigtig godt. 😉 Vi gik til undervisning og deltog i et par stævner og jeg deltog også i et par hyggelige stævner med Anny. 🙂 ... Men så lige pludselig bliver jeg syg med lungerne igen 😥 og måtte stå stille i næsten 2 måneder. 😥 Jeg har nu fået taget en blodprøve! 🤒 Av av! Jeg kan altså ikke lí nåle!  ... Blodprøven siger, at jeg er allergisk overfor Lagermider! Det er åbenbart nogen værre bæster der gemmer sig allevegne.  Så nu går Preben igang med at rive vores gamle loft ned og sætte et nyt op og hvis det ikke virker, så skal jeg há noget allergivaccine!  Æv! Det er jo igen noget med nåle! 🤒 ... Så jeg håber, at det hjælper på min allergi med rengøring og nye lofter og så skal jeg há wraphø istedet for alminde ... ? ? ... Hvá er nu det for en stor sortbroget pony, som Preben trækker ud på Brummes fold? 🤔 .. Hold da op! Han tager straks og meget myndigt magten på den fold! ...🤔 Hmn! Jeg kan mærke at jeg er ved at blive sur! 😠 ... Og nu udfordrer han mig! 😠 Jeg skal gí ham skal jeg! Sparke Hyle! "Sundance! Pianjan! Hold staks op med det slåsseri hen over hegnet! I kommer bare til skade!" Klap lige mule, Anny og gå ind og pas din hoste! Så passer jeg det her! "Sundance væk fra det hegn! Og så skal jeg nok gå ind." Hvad skal det store sortbrogede skrummel her, Anny? 😠 " Tal pænt, Sundance! Pianjan skal være afløser for dig, når/hvis du er så uheldig at blive syg igen. Det behøver du da ikke at være sur over!"  Nå ikke! 😠 Hvad så hvis du bliver mere glad for ham end for mig? 😥 "Det gør jeg ikke, Sundance! Der findes ingen pony så smuk, dygtig, dejlig og kærlig som dig, så bare rolig! Det er dig og mig! Så gå nu væk fra det hegn, så sætter jeg mig ind i mit hjørne og hoster." Ja, se nu at blive rask, Anny, så vi kan komme ud køre igen, nu hvor jeg er frisk...🙃. Og pas så på at dyrlægen ikke hører den hoste! Så kommer han måske efter dig med den lilla sprøjte! 🤒 

Tirsdag d. 03.05. 2011

.... Se lige hvor lige jeg går på dette foto! 🙂 Ligeudrettet og ingen slinger i valsen eller rysten på hovedet. 😉 Enten er der slet ingen mitter.... eller også ignorerer jeg dem bare...  Jeg ved det ikke rigtigt! 🤨 Da køre sæsonen startede ... for mit vedkommende efter tre ugers sygdom, så lagde jeg ud med at være irriteret over de pokkers mitter 😠 og gå og ryste på hovedet... selv om Anny havde sprayet mig med det der stads der lugter.  Men så begyndte Kirsten og Anny og sidde på vognene og snakke om, om jeg mon skulle have ørebeskyttere på? Og så røg de jo helt ud af en tangent og bævlede om, at øredimserne skulle være lilla med lyserøde kvaster... 😠 Ja, man skal da godt nok lægge ører til meget sludder, når man kører rundt med de to "høns" ..... og de kunne såmænd godt finde på at købe sådan nogen ørerædsler til mig.... tænk bare på de rensdyrjulenissehuerædsler vi bliver udstyret med hvert år til jul.  De er da ved hest for grimme! 😠 Så for at vende tilbage til fotoet. 🤭 For at minimere risikoen for, at få et par hæklede lilla rædsler, med lyserøde kvaster, møvet ned over mine pæne ører, så går jeg fuldstændig rolig og fattet ligeud efter næsen, uden at ryste på hverken hoved eller hale. 🤔 Så håber jeg at "tøserne" glemmer alt om ørebeskyttere!

Mandag d. 18.04. 2011

Jeps! 😀 Nu er jeg igang igen! 🙂 Oliver og jeg har fået sko på og været på de skønneste 2-spands og enspænder ture.🙂  Enspænder turene er nu de sjoveste. 😉 Jeg skal ikke slæbe så meget 🤩 og Kirsten og Anny er for det meste med på, at vi laver noget sjovt. 😀 Så sidst vi kørte blev jeg så glad, at jeg ligefrem kom til at slå rumpen i vejret.  Ja, både Anny og jeg blev  meget overraskede, for jeg plejer altid at kunne holde mine følelser i ave!  ... Men øv! 😥 Nu er Anny så gået hen og blevet syg. 🤔 Hun har fået sin sædvanlige hoste. 😲 Hun troede lige, at hun havde klaret vinteren igennem uden en langvarig hoste..... det havde hun jo sådan set også ..... nu er det jo forår og så meget mere surt for hende, at være buret inde i det gode vejr 😥 .... og for mig, at stå her på jordfolden og kalde, fordi jeg meget hellere ville ud og køre, end at stå her og glo! 🤔 ... Nå, her er et foto af mig på vej ud til 10 min. på græs.... Anny passer frygtelig meget på med det græs, 🤨 men får jeg ikke lov til, at få de 10 min. på græs, efter at vi har været ude og arbejde  ... ja, så vælter jeg det hele 😠 og rykker ørerne af Oliver og Apache 😠 og og og..... Se, kan de få åbnet leddene i en fart! 🤭 Jeg er så, indtil videre i hvert fald,  vældig flink til at komme igen når de kalder! 😉 ... De står jo med aftensmaden! 🙂

Torsdag d. 24.03 2011

Hmn! Jeg har jo sådan set fået det rigtig godt igen efter Dyrlægens behandling af mig. Men nu skal jeg stå her og blomstre i tre uger. 🤔 Og ikke nok med det! Jeg skal lide den tort, at se Anny drage afsted mod skoven med Brumme gang på gang!  Anny kommer da godt nok ud og snakker lidt med mig og børster mig. Men det er altså ikke det samme som at komme med ud på køreture. Vi plejer faktisk at have det ret sjovt på vores køreture. 😉 Nu håber jeg, ved hest, ikke at Anny bliver så glad for at køre med Brumme, så hun helt glemmer mig! 😥 Her er et foto af Oliver og jeg. Vi nåede lige en god sulkytur i skoven, inden jeg blev ramt af min forårs allergi! 

 Foto fra 12.03.11

Mandag d. 14.03. 2011

Æv! Jeg er blevet sygemeldt! 😥 Med min efterhånden, sædvanlige hoste! 😥 Jeg havde ellers en rigtig dejlig sulkytur med Anny i lørdags! 🙂 Årets første! Og jeg gik rigtig godt og hostede ikke en eneste gang! 🙃 Men så søndag eftermiddag så hostede jeg bare helt vildt!  Jeg havde ingen feber, men efter jeg holdt op med at hoste, så blev jeg ved med at trække vejret forkert og Anny blev helt bleg og bekymret for mig! 😮 Anny stod og hang ude ved mig i går aftes. Hyggeligt nok! 🤭 Hvis ikke lige hun absolut skulle have det dersens termometer i rumpen på mig!  Her til morgen kom dyrlægen så og jeg fik en sprøjte og nogle pulvere og skal holde mig i ro i 3 uger. 😥 Æv! Se ellers lige på dette foto, hvor godt Apache og jeg var gående forrige weekend, da vi trænede dressur. 😉 ... Ja, vi var faktisk meldt til Prøvemaratonen i SOK d. 3. april, men Preben har et dårligt ben, så han trak tilmeldingen tilbage igen. 🤔 ... Så nu håber vi, at jeg (og Preben) er fit for fight, når køre sæsonen virkelig går i gang! 😉 

Tirsdag d. 18.01. 2011

For en gangs skyld, vil jeg give Oliver fuldstændig ret! Vi ville ikke, helt bevidstløse, lade os føre ned i et dybt, mørkt og uhyggeligt vandbassin! 😥 Kirsten tror, at vi vil følge hende og Anny, hvorhen de nu synes! Men nixen bixen, siger jeg bare! 😉 Nu f.eks. i går, da kommer Anny og tager mig væk fra folden. Hun vil gerne gå tur med mig, fordi der stadig er så meget is på vores fold. Fint nok! 😉 Men så vil hun trække mig op på den våde træterrasse.  Og der sagde jeg godt nok fra. 😮 Jeg kender godt de der våde brædder. Jeg er skredet på broen ovre i SOK flere gange, når det har regnet og det var ikke sjovt. 😥 Så nixen! 😠 Anny opgav og trak mig så rundt om terrassen i stedet for. Og så fik jeg ret i, at der er noget lusket med den terrasse, for lige med et forsvandt jorden under mig, og jeg røg ½ m ned i et stort hul. 😮 Da blev vi da godt nok lige noget forskrækkede, Anny og jeg!  ... Såeeee... det blev til en kedelig tur i longen. 😲 Vi plejer ellers aldrig at blive longeret her. 😉 Vi synes ikke, at det er noget for intelligente ponyer, at stæse rundt i en longe! 🤔 Men Anny er bange for, at min mave skal gå i stå igen. 😥 Vi kan jo ikke bevæge os ret meget rundt, når der er så meget is på vores løsdriftfold. Æv! 😠 ... Vi glæder os meget til foråret, så vi kan komme ud og køre med vores vogne igen. 🤩  På billedet står Oliver, Kirsten og jeg og kigger længselsfuldt ned af vejen mod skoven. Imens Preben prøver at hakke noget af isen væk.

Onsdag d. 12.01. 2011

Jeg holdt mig en sygedag i mandags! 🤨 Nej! Ikke "mandagssyge". 😠 ... Jeg var rigtig syg. 😥 Jeg ville ikke gå over til min krybbe og spise min morgenmad, da Preben kom med den. Preben troede så, at det var fordi, der er så glat henne ved krybberne, så han stillede en portion mad foran mig og en spand vand og en portion hø. 🤔 Men jeg havde ikke lyst til nogen af delene. 🤒 ... Arggh! Preben og Anny kører bare på arbejde!  Skal jeg så bare stå her syg og alene?  ... Juhue! 🤭 ... Nu kommer Kirsten susende. Hun tager min temperatur... Den er ikke for høj. Hele tiden snakker Kirsten i telefon med Anny. 🤔 ... Nå nå! Anny havde da bestemt heller ikke haft det godt med at køre fra mig. 😉 Kirsten får listet os over isen og ind i den "rigtige" stald. Men jeg vil stadig ikke spise, ikke engang gulerødder. 🤒 Anny ringer så efter dyrlæge til mig, men han har ferie.  Så får Anny nok og tager hjem fra arbejde. 😉 Hun hygger om mig i stalden og tager mig med ud i haven og en tur ud i laden og se på vores vogne og hestetraileren. 🤔 Jeg kigger længselsfuldt ned af vejen... Skulle vi ikke gå en tur i skoven, Anny? 🙂 "Det kan vi desværre ikke. Det er skøjteglat, Sundance."  🤔 Nå, men det er også hyggeligt, at gå her med Anny, helt for mig selv. 🤩 Jeg har godt nok lidt ondt i maven og ingen appetit, men.... Nå, nu ringer Anny til en anden dyrlæge... 🤨 Hm! Hun får at vide, at hun skal jage mig rundt i trav i en longe! 🤔 Hm! ... Er det nu også et godt råd! 🤨 Nu havde vi det lige så hyggeligt.  Pust støn! Ja ja! Skal nok! 😥 Men det er altså ikke nemt at løbe rundt i alt det her sne.... Du skulle prøve det selv! ... Hov! Jeg fik det sørme bedre! 🙂 ... Kom straks med min Mash og nogle gulerødder! 😉 "Rolig nu, Sundance! Dyrlægen sagde hø og vand!"... På vand og brød! ... Jeg har da ikke gjort noget! 😥... "Heller ingen brød, Sundance!" ... Nå, men så kom da bare med det hø da! ... Og så må du hellere gå ind og pleje din tandpine, Anny. 😉 Anny fik en tand ud i sidste uge og hun har haft "tand" pine siden. 😲 Det er det jeg siger! Pas på med de tandlæger. 😮 Jeg vil også helst gemme mig i halmen, når vores tandlæge kommer. 🤒

Lørdag d. 17.12. 2010

Jeg har ikke fået skrevet så meget i de sidste måneder, så i dag, i denne sne storm, vil Anny og jeg lige gøre lidt status over året der gik og vælge et pænt foto dertil. 🙂 ... Argh! 😠 ... Af alle de billeder Anny kunne vælge til denne klumme, vælger hun så dette, 😠 som Kirsten nåede at tage af mig de, 10 sekunder der gik, inden jeg fik rystet de forfærdelige rensdyrhorn af mig. 😠 Anny kunne da have sat et af de flotte fotos på, som Kirsten tog af mig til Klubmesterskabet, hvor jeg blev nr. 4 i Præsentationen, med min fine nye sele. 😎 Eller da Apache og jeg vandt sølv sammen med Preben til 50+Stævnet. 🤩 ... Der blev også taget en masse flotte fotos, da vi deltog i Top-Cup i Andelslandsbyen i Nyvang. 😉 ... Der fik jeg godt nok ingen placering, for Anny var helt bimmelims! 😲 Hun sagde, at det var pga. varmen.  Oliver var med og han førte sig frem og fik en flot 2. plads sammen med Kirsten... Æv! Hvor var han kæphøj resten af sommeren. 😠... Men ved Top-Cup i SOK, tidligere på sommeren, da gik jeg vældig godt og Anny forkludrede det ikke så meget, så der fik vi en 4 plads og en grøn sløjfe.  Min kære bror, Bækkeskovens Revel, rejste til Norge, først på året. Han har det godt. Han er blevet 4-spandspony hos en sød pige. 🙂 Ja, kære og kære!  Jeg kunne da sådan set godt lide Revel, men jeg kunne altså ikke lade være med at tæve ham, hvis vi skulle gå på fold sammen.  Men Revel har heldigvis fået nogle gode kammerater i Norge. 🙂 ... Her i september måned flyttede der så en lille brun vallak ind. Han hedder Perlens Balou og er 2½ år. Han ser da sådan set meget sød ud. 🙂 Men han får ikke lov til at komme ind på min fold, siger Anny! Hvorfor mon? 🤭 ... Nå... nu er der vist kun tilbage at sige: "Glædelig Jul og Godt Nytår" til jer allesammen. 🙂 Det jeg har glemt at fortælle, kan I læse ovre på siden: "Jason - vores hund". 🙂 Der fortæller Jason løst og fast om, hvad der sker i hans og vores dagligdag. 😉  

Tirsdag d. 29.06. 2010

Yes! 🙂 Så er Oliver på banen igen! 😉 Og vi havde den skønneste skovtur i går. 😀 Med hver sin sulky og god fart på med galop på ridestierne.  Manner! Det var skægt!  Jeg glemte helt at være sur på Oliver.  Ja, hvis jeg skal være helt ærlig, og her under fire øjne, 🤔 så har jeg faktisk savnet mine skovture med Oliver. 🤭 ... Oliver, det store kvaj, stak jo hele krydderen i en kalkespand, 😲 her for 3 uger siden. 😮 Uha! Hvor blev han syg! 🤒 Ja, vi var alle sammen bange for, at han skulle dø fra os.  Men heldigvis klarede han den, 🙃 men hans mund har været slemt rød, øm og hævet indvendig, 😥 så han kunne slet ikke have et bid i munden. 😥 Vi har så kørt på den måde, I kan se på billedet. Og det var der jo ikke megen grin ved.... 😠 ...for nogen af os. Oliver syntes, at det var surt at gå bagved. 😥 Jason hylede og pev, hvis Oliver kom for langt op på siden af vognen.  Og jeg syntes, at det var mega-surt at skulle slæbe dem allesammen! 😠

Søndag d. 14.02. 2010

Åeh! Jeg føler mig så utidig! Urolig og dårlig humør. 😲 Anny har ikke været ude og køre med mig i månedsvis... Hun kan nok ikke lide mig mere. 😥 Åeh! Jeg må há denne uro ud af kroppen. Hvad skal jeg finde på? 🤨 .... Jo, jeg kan jo dele min flok op i farveorden! ... He he! Det er faktisk lidt sjovt! 🤭 Nå, nu kommer Kirsten med hø til os.... Det giiiider jeg bare ikke at æde.... Mon ikke jeg har en vinter depression? 😲 ... Nå, jeg kan udvide min leg... Jeg holder Apache og Oliver adskildt i farveorden. Og holder dem væk fra høhækken også. He he! Det giver vind i håret og farve i kinderne. 🤭 ...Hmm! De tør ikke gí mig noget modspil de to. 🤨 De kan nok mærke, at det er lige før at jeg kammer over og bliver rigtig vred! 😠 ... Åh åh! Det kan Anny vist også fornemme, for nu kommer hun ud på folden til mig. Og så  får jeg nok en ordentlig "skideballe"... ...  "Sundance, hør nu her! Det er jo helt bestemt ikke, fordi at jeg ikke kan lí dig mere, at vi ikke har været ude og køre i 1½ måned. Det ved du også godt. Du får jo en krammer og en snak hver gang vi ses! Men der ligger jo ½ meter sne, plus at det er meget koldt. Og jeg kan altså ikke tåle, at knokle rundt, når det er så koldt. Du har jo også hørt at jeg hoster hele tiden, ikke?" "Men når det bliver forår, Sundance, så skal vi ud og køre nogen dejlige ture igen! Og kom så og få en ordentlig krammer." 🤨    🤭   ...

... Kom så bare Apache og Oliver, nu går vi over og spiser noget dejligt hø! 🤩 Jeg har det meget bedre nu!

Fredag d. 12.02. 2010

Der er et eller andet i gære! 🤨 ... Jeg kan mærke det! 😥 Den måde de kommer for at tage os ind.... en fredag formiddag og de har allesammen taget fri fra arbejde??? Der er noget lusk ved det her! 🤔 Oliver dit fjols væk fra hegnet! Du skal ikke bare fare bevidstløs ind i løvens hule! 😮 Nå, nu skubber Kirsten mig væk og trækker Oliver forbi mig. Ja ja... suk.... så må jeg vel også hellere gå ind! 🤔 ARRGGHH! Tænkte jeg det ikke nok! DYRLÆGEN træder ind af døren!  Og han har det der ækle tandsliber apperat med. 🤒 Oliver og jeg kommer først til. 😲 Anny prøver at trøste mig med, at så er det hurtigt overstået. Og at hun da også går til tandlægen.... endda 2 gange om året! .... Hmm! Ja, ja, da, men den tandlæge står garanteret ikke og hiver din tunge langt ud af munden! 😠 Vel Anny? ... Puha! Jeg havde heldigvis ingen tandspidser! Så jeg slap med skrækken og et lille prik. Oliver slap også! ... Uuuh! Brumme har tandspidser! 😥 Han skal bedøves først. 😮 Argh! Der drypper blod på gulvet!  Jeg tror jeg besvimer.... Nå, det gjorde Brumme vist næsten også. Han faldt da i søvn med det samme. Så da Revel er blevet efterset og vaccineret, får Brumme raspet tænder med den der ækle maskine uden en kny! 🤒 Pyha! Nu er der heldigvis et år til næste gang! 🤔 ... Juhuee! Og nu kommer Anette, Kirsten og Anny med Mash til os. Jummi jummi! 🙂

Så blev det alligevel en god dag.

 😉

Tirsdag d. 29.12. 2009

Juhuee! 🙂 Vi, Anny, Preben, Jason og jeg, skal ud og gå en hyggelig skovtur med Jette og Kjeld og deres bordercollie, Emma. Anette og Lukas skal også med... Nå, Anny lægger tæppe og gjord på mig? 🤨 Er hun bange for, at jeg skal fryse? Hvor betænksomt. 🙂 Så er vi kommet ned i skoven. Hvorfor stopper du, Anny? ... Hvá! Hun vil op og sidde på mig! 😮 Er du ikke... ahemn... lidt for tung for mig? ... Ok. Det går såmænd meget godt, selvom hun sidder og vakler lidt. 😥 ... Vi havde en hyggelig tur, og Anny var glad for, at jeg ville bære hende et stykke af vejen, for Anny døjer med vejrtrækningen, når det er så koldt.  Jamen, jeg er da også kun glad for at gøre Anny den tjeneste. 🙂 Tænk, at en shetlandspony kan bære 100kg. "Sundance!"... "Det er altså knap 60 kg jeg vejer!" ...Nåee..... 🤩... men det føles altså som om,.at det er 100kg... hi hi!

Søndag d. 13.12. 2009

Så! Så er det gjort! 🤩 Så er den ged barberet, so to speak! 😎 He he! Nej bare rolig Ulla, vi har ikke barberet "geden" (læs Manze). Det er bare en talemåde.  Nå, jeg prøver igen!...  Idag har jeg lært Manze at gå i 2-spand. Og det gik bare som en leg! 🙂 Så det var den tredje Waterloo søn iår, som jeg (med en lille smule hjælp fra Preben og Anny) har kørt til. Såeee... nu må jeg da have fortjent, at Anny får mere tid til mig igen.🤭 For Anny har godt nok gået mange hyggelige ture med ham Manze! Og jeg har bare stået her på folden og kigget langt efter dem. 🤨 Og "min" hund, Jason, har Anny også haft med hver gang. 😲 ... Anny siger, at Jason sidder og piver, når han er med oppe og køre hos Manze.  He he! Jason piver da ikke, når han kører med mig. Da føler han sig åbenbart tryg! 😉 Ok. Når vi kører forhindringer eller kegler, SÅ bliver der pevet fra bagsædet.. He he! Nej ikke af Anny (så meget)(mere). Det var hunden jeg mente!   Jeps! ... Nu kommer Kirsten og henter Oliver og mig. Vi skal på en frisk voksentur med sulkyerne. Dejligt. 🙂 ... Jaee, jeg kan godt nå 2 køreture om dagen. 😉 Men denne gang er det ren fornøjelse! 😀 Med Jason og Anny i sulkyen og så derudaf i god fart, uden at skulle tage hensyn til "lærlinge". 🙂 ... "Voksentur" Kirsten??? Er du så sikker på, at det er Oliver du skal køre med?

Lørdag d. 05.12. 2009

Æv! Nu er julerædslerne tid gået ind! 😠 Jeg blev i dag udstyret med rensdyrhorn og tingel-tangel. 😠 Oliver fik lov til at nøjes med en lille fiks nissehue. 😠 Nå, men til gengæld synes jeg, at det er hyggeligt at løbe med bjælderne på. 🙂 Og heldigvis er det jo kun jul en gang om året, såeee... jeg må lige døje med rensdyrhornene nogle weekender!  Det værste er, at rådyrene nede i skoven kigger så mærkeligt efter mig! Og siger: "Oh! La la! ... Og pifter efter mig! ... Æv! ...  
(Kan det nu også være rigtigt? red.)

Tirsdag d. 20.10. 2009

Av mit øre! Av mit øre! "Hvad er der galt, Sundance?" "Dit højre øre ligger helt skævt ned af nakken?" Av mit øre! Av mit... "Og nu ryster du også helt vildt på hovedet!" "Stop lige så jeg kan se og mærke på det øre!" "Næeh! Der er ikke noget at mærke nogen steder!" "Hvad skal vi gøre, Kirsten?" "Køre hjemad igen?" Av mit øre! Av!... "Måske han fryser om ørene, som jeg også altid gør?" "Jeg kunne jo købe nogle ørebeskyttere til ham!" "Nej, ved du hvad, Kirsten. Vi har jo Julehuerne. Sundance kan jo få én af dem på. Så kan han holde varmen om ørerne!" Av, mit øre...... Av..??.. á hváffor en hest! Jeg skal aldeles ikke há nogen frygtelig forfærdelig jule-rædsel-hue på! 😠 Og da SLET ikke her lang tid før jul! 😠 "Jamen Sundance! Din ørepine!" ... Min ørepine? Den har det allerede meget bedre! Ja, nu jeg mærker efter, er den faktisk væk! 😉 Det var nok bare lidt krampe i øret, fordi jeg er nødt til at gå og stirre vredt på Oliver hele tiden, fordi han bare er SÅ irriterende! 😠

Onsdag d. 19.08. 2009

Hmm! ... Kirsten og Anny siger, at jeg skal bringe et dementi.... 🤔 ... de siger, at de aldeles ikke vejer 100kg stykket... 🤔 ... Nå! hmn ... hmn... så undskyld da... ... 🤭 ...men det føles altså sådan... .... ! ... og ser også sådan ud ... he he ... nogen gange altså bare....

Tirsdag d. 18.08. 2009

Æv! Hvor er Oliver høj i hatten ovre på sin Dagbog. 😠 Ja, ja! Han kunne måske godt há været heldig at gøre det bedre end mig til Klubmesterskabet i SOK i søndags. 🤨 Men han har jo også kun en sulky at slæbe på. Jeg har jo min maratonvogn, som jeg, i søndags, fik at vide, vejer 120kg  ... og så med Kirsten og Anny oveni, så bliver det jo til... tælle... tælle... tælle... 320kg, som jeg skal slæbe helt alene. 😮 Så tror da pokker, at der mangler "bæring, afskub og samling"... min hale! 😠 Så gik det meget bedre sammen med Preben og Apache. 🙂 Pokalen var faktisk inden for rækkevidde! 😉 Men så fyrede Preben for tidligt op under os, efter forhindring nr. 6, med det resultat, at vi høvlede lige ind i forhindring nr. 14! 😲 Ja, jeg sprang faktisk den ene kegle højt og flot, men vi tog den anden med vognen.  Ja, der røg jo så Pokalen og enhver chance for sløjfer i nogen som helst farver. 😠 Såee... lille Oliver!  Prøv du bare, om du kan gøre det bedre end os til næste år. 😠 Du er godt nok hurtig på Keglebanen, men kusken vil altid kunne forpurre dine chancer for nogen som helst sløjfer eller Pokaler! 😠 Hvorfor tror du at Hannibal aldrig vandt nogen Pokal? Tænk lige lidt over det! 🤨

Søndag d. 24.05. 2009

Jeg må hellere fortælle lidt mere om den hyggelige skovtur med SOK. Så Anny får anledning til at sætte dette flotte foto på min Dagbog. 🙂 Jo, vi mødtes med de andre på en p-plads. Kirsten og Niklas kørte med på vores vogn. Og Anny kørte med hos Niels og Lotte og haflingeren, Whisky. Derudover var der en frieser, en tysk sportspony og en Norsk skovhest med. Vi kørte en god tur i den flotte skov. Hvorefter vi holdt kaffepause ved Gribsø. Sikke opsigt vi vakte! 🤭 Derefter igennem skoven igen op og ned af en masse bakker. Derefter skiltes vi på p-pladsen for Apache og jeg blev kørt i trailer over til Lotte pga. at Apache ikke har sko på. Der blev vi så luftet lidt på en stor græsmark 😉 og fik tisset af, inden vi kom ind i traileren igen og fik mash og hø. Menneskene fil rødvin og ost hos Lotte på hendes hyggelige gårdsplads. Det var noget de kunne lide!  Nå! Kirsten er på vej! Kirsten Oliver, Jason, Anny og jeg skal ud og fræse med sulkyer. Det er sjovt! Og nemt! Den vejer jo ingenting sådan en sulky. 🙂

Fredag d. 22.05. 2009

Hov! Det er vist et godt stykke tid siden, at jeg har skrevet i min Dagbog sidst!  Men jeg har faktisk ret travlt for tiden! 🤭 Jeg er jo Prebens faste makker i 2-spandet. 🙂 Med Preben og Apache tager jeg til undervisning i SOK og små konkurrencer og opvisninger med Lange Liner-holdet osv. Og Revel er vi jo ved at lære op i 2-spandet. Revel har nu været med 5 gange. Han kigger stadig efter skovtrolde, selvom det er blevet bedre. Meeen han går og dovner den lidt! 😥 Det håber vi meget, at DET bliver bedre!  Så er jeg jo Annys trofaste enspænderpony. 🙂 Jeg tager også med Anny til undervisning og små konkurrencer. Nu skal vi f.eks. snart til Pony 3 Stævne! 🙂 Og hvis der kommer børn på besøg, der gerne vil há en ridetur, så er det også mig der får en lille sadel på! Men det er nu mægtig hyggeligt og afslappende. 🙂 Her på dette foto, er Preben ved at tørre mig, efter jeg har været i baderummet. Vi (Apache og jeg) blev gjort flot istand til køreturen i Gribskov sammen med vennerne fra SOK. Jeg blev lidt nervøs for at vi skulle til KBH igen.  For selv om det var hyggeligt såeee... Så glad blev jeg, da traileren blev åbnet og vi holdt i en skov.🙂

Lørdag d. 02.05. 2009

Apache og jeg har været på Christiansborg Ridebane og optræde sammen med Lange Liner holdet. 🙂 Vi var 16 shettier af sted denne gang, Det var en stor dag. 🙂 Vejret var flot og sikke omgivelser! Det var Hestens Værn der fejrede 100 års Jubilæum. Der var alle mulige (og umulige) hesteracer repræsenterede. Det siges, at der var 100 heste med ialt!  Det var sjovt at være med, men vi var alle 4 noget nervøse, inden vi kom afsted. 🤨 Apache stak af fra Preben mandag aften under træningen. Han (altså Apache) blev bange for nogle store sten på vej hen mod skoven. Jeg og Anny var kørende med sulky. Vi bevarede (næsten) roen, men det var ikke sjovt at se Apache styrte hjem med linerne efter sig.  Men inde i KBH. gik Apache (og jeg) som om vi aldrig havde bestilt andet end at være i den store by. 🙂 

Onsdag d. 18.03. 2009

Så er vi, Preben og jeg, påbegyndt tilkørslen af Revel. Ja, der er meget arbejde at gøre her ude på landet. 🤭 Preben har trænet Revel i de lange liner et stykke tid, hvor jeg (og Anny) så har kørt ved siden af, så han kunne vænne sig til en vogns skramlen. 😉 Og iaften kom så Ole og hjalp os med den 1. køretur. Revel startede med at oponere imod at stille sig op ved vognstangen.  Men så fortalte jeg ham lige, at der er fire karriere muligheder for en shetlandsvallak. 1. Man kan være en flittig og dygtig kørepony for voksne mennesker. 🙂 2. Man kan være ridepony for nogle børn, evt. på rideskole.  3. Man kan være selskabspony for en forkælet DV-hest. 😲 Eller 4. Slagtepony. 🤒 Så kan det nok være, at han kom ind foran vognen. 🤭 Og der var overhovedet ikke mere vrøvl med ham. 😉 Ja, ok. han kom godt nok til at knække noget på vognstangen, men Ole fik det repareret, og så kørte vi videre. 🙂 

Tirsdag d. 03.03. 2009

Annys veninde Jette er kommet idag. 🙂 Hvor hyggeligt! ARGH! ... Vi skal ud og køre med min maratonvogn! 😮 Den er SÅ tung. Og så med 2 madammer på. 😥 De sidste 3-4 måneder har vi ellers kørt med sulky, fordi vejen hen til skoven er så pløret og hullet. Og det er jo ren spas med sulkyen. Den vejer jo ingenting. Så spurter vi afsted, Oliver og jeg. 🤭 Nåee... Jette har taget en gevaldig grensaks med, så jeg skal bare køre med værktøj og stå stille, mens Jette klipper nogle grene af det levende hegn, der er på vej hen mod skoven. He he! Det er en opgave jeg kan lide! 😉 Og Jette er meget benovet over, hvor dygtig jeg er til at stå musestille og vente. 🤭 Så er Jette færdig med at klippe, så nu kan vi nemmere komme forbi de dybe vandhuller uden at pløre vognene helt vildt til hver gang.  Og ... ok.  så smutter vi lige en tur i skoven, nu jeg har selen på. 🙂 Det holdt ellers hårdt, for Anny kunne ikke huske at stille selen om til denne vogn, med skaglelængde osv.  Nå, ved fælles hjælp fandt de da ud af det.  Jeg var ellers begyndt at håbe på, at de måtte tage sulkyen i stedet for. 🤭 Vi havde en god skovtur og menneskene og Jason har det jo mere komfortabelt på denne vogn. Det må jeg da indrømme. Meeen.. jeg blev godt svedt.... nå... det gør jeg jo også for sulkyen og med 2-spandsvognen... såee sådan er det...🤭

Fotoet er fra juni 2007. Så I kan se, at vi har døjet med den vej i flere år. Men nu har Anny fået lov til at klippe nogle grene af så vi nemmere kan komme forbi. Dejligt!

Fredag d. 02.01. 2009

Godt!  Nu har jeg været med ude og køre 2 gange. Jeg var ellers ved, at være bange for, at Anny helt havde droppet mig. 😥 Hun er begyndt at køre alene med Eskild, hvor Preben bare følger hende hen til skoven og hjem igen. Anny tør ellers kun køre alene med mig. 🤨 Ja, så jeg har været noget nervøs. 🤔 Men så her, Nytårsaftensdag, kom Anny og lagde selen på mig. 🤭 Og Yibii! Hunden og Preben skulle også med. 🤩 De løb ved siden af vognen, og det er altså bare så sjovt.  Og igår var vi ude og køre 2-spand, Apache og jeg, og Kirsten og Oliver kørte bagved. Vi syntes alle at det var sjovt. Og vi havde en skøn tur i det flotte vejr. 😀 Og Anny har hvisket til mig, at det altså er MIG, der er hendes foretrukne pony... men at Eskild lige skal lære alt hvad en kørepony skal kunne. 🤭 Ok. Det forstår jeg godt! 🙂

  foto af Anny og Eskild på deres 1. alenetur.

Lørdag d. 20.12. 2008

Hm, hm! Anny er begyndt at køre ret meget med Eskild. Og idag tog hun for første gang Eskild til en tur i skoven sammen med Oliver.... 🤔 Ja, ja! Så slipper jeg jo... meeen... nu skal det jo heller ikke tage overhånd, for det er jo... trods alt, meget hyggeligt, at være på tur med Anny, Kirsten og.... Oliver. 🤭 Eskild havde gået fint, frisk fremad og bortset fra turen hen til skoven havde Anny kørt ham forrest. Preben og Jason var med, for en sikkerheds skyld. Ham Oliver er jo ikke helt stabil.  Så Preben havde løbet bagved, så han kunne gribe ind, hvis der blev nogle stop eller panik situationer. Det blev der ikke. Anny opdagede, at Eskild ikke er helt styrbar endnu, så det må lige øves.... Ja, ja! Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene, men jeg kan godt lide Eskild, han er en god kammerat. Han er sådan meget tænksom ligesom mig.  Eskild falder fint ind i vores lille flok af fire køreponyer. Og han prøver ikke, at fedte sig ind hos Anny, med at lægge hovedet under hendes arm eller kalde på hende og sådan noget. 😉 Nej, Eskild tænker stadigvæk mest på hans lillesøster, Fie. Om hun har det godt og sådan... såee... det er jo nok godt nok ... 🤔...

Jeg behøver nok ikke, at bekymre mig om min position, som Annys yndlingspony... 🤭

Søndag d. 07.12. 2008

Hold da op, hvor vi arbejder for tiden.  Nu er det 3. søndag i træk, at Apache og jeg er på landevejskørsel. Idag var vi igennem et lyskryds, og vi blev overhalet af mange biler og også en højhastigheds-bus.  I skulle há set Anny! 🤒 Jeg tror, at vi træner til noget! Måske Prøvemaratonen i SOK til marts. 🤭 Så må vi se, om Anny får hår nok på brystet, til at turde stå bagpå!

Lørdag d. 06.12. 2008

Idag, da vi havde været skoven rundt, og været så heldige, at vi igen ikke havde mødt nogen, sagde Anny, om vi ikke lige skulle "flashe" vores horn, ved at køre op forbi Skovløberen. Så høvlede jeg derop forbi i en fejende galop.... 🤩 "Sundance dog! Man galoperer da ikke forbi en skovløbers hus!" He he! Skulle jeg "flashe" de her horn elller ej?  He he!  Eller rettere sagt ... Ho ho ho! 🤩 Så kan hun lære det kan hun!

Tirsdag d. 02.12. 2008

Åh nej! Nu er sæsonen for julerædsler gået ind! 😠 Igår kom Kirsten lidt tidligt, så vi endelig kunne komme ud og køre med sulkyer igen. 🙂 ... Men så fandt de skøre madammer på, at vi skulle udstyres med julehuer med rensdyrhorn på. 😠 ARGGH! ... Jeg fik også bjælderne på...  Det er iorden. 🙂 Det er bare hyggeligt. 😉 Og masser af lys på sulkyerne er også fint, når vi kører så sent på dagen, at det næsten er mørkt. 😲 Men alt det andet!  Det er jo rent til grin. 😠 Små bamser med musik i. Ting der blinker og så disse forfærdelige huer. 😠 Heldigvis mødte vi ikke nogen. 🤔 "Hvor ser Sundance tilfreds og glad ud idag!" ... Blah blah blah! ... Det er da ved Hest kun fordi, at jeg ikke kan lægge ørerne tilbage p.g.a. af de her åndsvage horn! 😠 ... Men bortset fra det, så havde vi nu en dejlig tur. 🙂 Så vi travede rask derudaf og Jason sad fint på sulkyen i sin lille frakke.  Ja, han har sit at døje med, men det er nu meget smart for en tyndhåret hund, som Jason, at have frakke på i den kulde.

  🙂

Torsdag d. 11.09. 2008

Ups! 🤔 Anny er begyndt at kigge på Heste-Nettet efter større ponyer, der både kan rides og køres. Uha da! 😮 Ja, du skal ikke fnise, Oliver! 😠 Jeg hár hørt Kirsten sige, at hun savner at ride. Så vent du bare! 😠 Det bliver nok lidt tungt for dig.  Så kan det være, at du er færdig med at hoppe glad afsted i galop, når vi er på tur. 😠 Det bliver da ved Hest et syn!  Nå! Kirsten kommer idag og vi skal ud og KØRE. 😎 ARGGH! 😮 Nu siger Anny, at hun tager Eskild i stedet for mig, for Eskild er så flink og vil gerne arbejde. Og han går til biddet og alt muligt! 😥 Pyha! Da hun så hvor bedrøvet Jason blev, så tog hun heldigvis maratonvognen og mig alligevel. 🤭 Eskild er ikke stor nok til, at han kan trække min vogn endnu. Hold da op! Hvor er jeg bare flink idag. Biddet i munden uden vrøvl. Og afsted det går i skridt og trav. Hurtigt rundt i forhindringerne og et par gode lange galopper tog vi også. He he! 🤩 Og jeg ser slet ikke surt over på Oliver? Mærkeligt! 🤭 Ja, jeg har faktisk ørene fremme og skummer om munden. Gad vide om jeg ligefrem går til biddet? 🤩 Hvad er det der piver? Nåeee... det er hunden, han synes, at det går for stærkt.  Så er vi hjemme igen. Ind og vaskes og så en gang Irish Mash i krybben! Umh! Dejligt at være kørepony. 🤩 Æeh! Anny... Du er færdig med at kigge på de der dumme annoncer på Heste-Nettet, ikke?  "Joda!" "Selvfølgelig, Sundance!" "Undskyld!" "Jeg ved slet ikke hvad der gik af mig!" 🤨 

Fredag d. 05.09. 2008

Nå for søren, der kommer Anny på vej over efter sin cykel. 🤔 Hun ser godt nok depri ud! 🤨 God morgen, Anny. Har du sovet godt? "Jotak, Sundance! Og i lige måde." 🤭 "Du ser glad ud her til morgen, Sundance! Dejligt, for så bliver jeg også helt glad". 🤭  "Preben har fået fat i smeden. Og han lovede at komme enten i eftermiddag eller på mandag."   Tak skal du há Anny. Og gó arbejdslyst! 🤭 "Du må også have det godt, Sundance". "Og tak fordi du tager dig så pænt af Eskild!"

🙂

Torsdag d. 04.09. 2008

Åh! Jeg tror at jeg har en "vinter" depression.😥 Overgangen fra feteret og berejst stævnepony og til at gå og glo her i regn og blæst, og lægge vinterpels til har været for brat. 🤨 Anny går bare og hoster. Ja, jeg er snart lidt træt af hendes evig tilbagevendende hosteperioder. 🤨 Nå, nu kommer Kirsten og Anny og vi skal endelig ud og køre. Åh, jeg tror ikke rigtig at jeg gider idag. 😠 Æv! Hvor fluerne bider! 😠 Og hvá er det nu du står og spøjter i min man... Insektspray istedetfor Show-shine! Tsk Tsk! 😠 De fluer de stikker mig altså under maven. Kom med den insektspray igen.

"Du er da heller ikke til at "slå" et smil af idag, Sundance!" Av! Ja, den forstod jeg godt! 😠 Og det er overhovedet ikke morsomt! 😠 Hør hunden! Han piver, når du slår mig. Så hold bare straks op med det! "Jamen, så vis dog lidt energi, Sundance!" "Se, hvor glad Oliver hopper afsted!" 😠 Ærgeligt at jeg ikke må hakke ham én med det samme! Han kan jo ikke huske hvad han får den for, når vi først er kommet hjem. 😠 Og lá mig så bare há min surhed i fred. Du ligner jo heller ikke just noget festblus, når du cykler afsted om morgenen... Og da, ved hest, heller ikke når du kommer hjem igen.  

Hov! Snuble! "Du går og snubler, Sundance!" Jamen, så få dog fat i den smed, kone! 😠 Jeg kan da ikke rende her på de lange hove! "Jeg har prøvet og prøvet, Sundance, men han har ikke haft tid endnu. Og han sagde også, at det ikke er så længe siden at du blev ordnet sidst!" 🤔 

"Ryk, Sundance!" Åh! Det gider jeg da ikke! 😠 Av! Av! ikke slå! Hunden piver! 😮 Ok. Så går jeg da et par skridt tilbage, men jeg "knækker" vognen sammen. 😠 Så 2 skridt og så er den klaret! "Skynd dig frem igen, Sundance!" 😉 He he! Så kan hun måske nære sig!

Tirsdag d. 24.06. 2008

🤭Pony-3-Stævnet 2008 
Æv bæv! 🤭 Ja, så fik jeg vist lukket munden på den lille myre. ... Ja, ikke i dressuren, for der kørte Kirsten, Anny og Preben vist lige dårligt!  Men i keglerne! Dér fik jeg kørt mig op til en 3. plads med Anny! Og juhue! 😉 En 2. plads med Preben. Ingen bolde nede.🙂  Så nu er jeg helt fri for, at høre på Olivers evindelige omkvæd: "Jeg er bare den dygtigste til at køre kegler", for han og Kirsten kørte keglebanen, som en brækket arm. 🤔 Ja, ja, godt nok på en meget hurtig tid, men bolde og kegler lå også strøet rundt om på banen bagefter!  Såee... de endte som nr. sjok. Nej, hvor Kirsten bandede! Det var fælt at høre på. 😥 Uha! Gys! Det værste ved denne succes på keglebanen er, at Anny nu har fået mod på, at melde mig til Top-Cup i Nyvang. ... Og Gys! Til Kørestævnet for Shetlandsponyer på Revsø Rideskole. Arggh! Det er så langt hjemmefra!  Og så mange dage! 🤒... Men ellers meget hyggeligt! 🙂 Med masser af flinke shetlænder-mennesker og deres ponyer.

Tirsdag d. 17.06. 2008

Oliver har været utålelig at høre på siden han vandt (stort) over mig til L-Stævne i SOK. 😠 (Se "Olivers Dagbog" red.) Så derfor begyndte jeg, at chikanere ham, når vi er inde i den "rigtige" stald og spise frokost. Jeg læner mig ind over skillerummet og stirrer på ham, indtil han begynder at steppe og kravle op af væggen. 🤩 Så kommer Anny farende og skælder ham ud, fordi han laver spetakkel.  Men 3. gang hun kom susende, opdagede hun, hvordan det hang sammen og truede med at sætte én af os over i et fjerntliggende hjørne af stalden. 😠 Og, æv, det ville jo nemt blive mig. 😥 Så Oliver fortsætter med sit: "Æv bæv! Jeg er bare meget dygtigere end dig osv." Jeg kan vældig godt lide Anny, men hun er godt nok ikke meget bevendt som kusk,  såee ... jeg har nok ikke store chancer for at vinde over Oliver til Pony-3-stævnet på søndag. 🤨 Hov! Hvad erfarer jeg! Preben skal også starte med mig!  He he! Af banen, Oliver! Her kommer jeg. Nu skal jeg vinde over den lille myre. 🤭

foto: Preben træner med Sundance, 15.06.08

Torsdag d. 08.05. 2008

Hold da op!  Jeg var til Maratontræning med Anny igår. 😥 Og hun havde da godt nok en dårlig aften. Hun kunne hverken høre eller se! 😲 Og da slet ikke høre efter, hvad Charlotte prøvede at sige til hende. Pinligt! 🤔 For som Charlotte så rigtigt sagde, hvordan skulle jég kunne finde ud af at gå frem og finde den rigtige vej, når kusken hverken havde hold på sig selv eller linerne! 🤨 tsk! tsk! ... Der var en sød dame, 🙂 Lonnie, hun kørte med mig, når Anny gik  forhindringerne igennem, for at lære dem udenad?!!  ... Vi håber, at vi kan få Lonnie til at være groom for os næste gang, der er stævne, for hende kunne vi godt lide. 🤩

Tirsdag d. 06.05. 2008

Vi har haft et par hyggelige skovture, sådan efter spisetid, hvor Preben så er kørt med på cykel og haft Jason i snor. 🙂 På hjemvejen igår begyndte Prebens cykel så og stejle og Preben hujede!  Hi hi! Det ser sjovt ud, Preben! Den er jeg straks med på! 🙃 Piv piv! Lyder det så fra vognen!  Ups! Nåeh ja! Anny er jo også med. 🤭 Fnis! Nej, nu stejler Prebens cykel igen! Hu hej! Nu kommer jeg! Se hvad jeg kan! ... Anny undrer sig, for jeg er aldrig med på ballade, når Oliver foreslår det! Når han slår med nakken og fiser afsted i galop og slår op med bagen.  Det har jeg kun et hånligt blik tilovers for. 😠 Og trusler om øretæver til Oliver, når vi kommer hjem. Jeg må nemlig ikke smække ham et par med det samme. Det vil Anny ikke have, når vi kører vogn. Jeg skylder ham for øvrigt en ordentlig omgang! 😠 Han har happet Anny i hendes ene finger, så neglen er helt blå! 😥 Nej, hvor hun hylede op! 🤒 "Et uheld", siger Oliver nu!  Ja, ja! Det er jo ikke meningen, at man skal tá hele hånden, når man får et stykke brød! 😠 Din Klaphat!

Onsdag d. 23. 04. 2008

Så er Anny og jeg startet på årets køreundervisning I SOK. 🙂 Anny var hjemmefra noget bekymret for egne evner .. .. og ... ahemn... mine! 😥 Hun synes, at jeg er noget træg i det på skovture, og at hun ikke formår at køre mig frem til biddet. 🤨 Men vi kører altså også 3-5 gange om ugen. Så er det altså svært at holde gejsten oppe!  Såeee... Jørgen Konge startede med at køre mig, og så gik det ellers bare så fint. 🤩 Jeg kunne både træde tilbage og alting. 🙂 Ja, vognen var såmænd så let.  Man får næsten lyst til, at melde sig til et par dressur stævner. 🤩 Jørgen sagde, at jeg havde gode chancer for pæne points ... hvis bare Anny kunne huske banen!  

Ja, det var en dejlig aften. Og bagefter gik vi og hyggede os med græsset rundt om dressurbanen, inden vi, Oliver og jeg, kom op i vores trailer og fik Irish Mash og hø. 😉

Tirsdag d. 25.03. 2008

Uha! Hvor jeg har været på udflugt!  I kan læse min beretning fra Galla-Showet i Herning, på siden: "Historier". Her på denne hjemmeside. Kig i menuen. Forællingen er nemlig blevet for lang til at stå her. 🙂

Fredag d. 29.02 2008

Sproing! Boing! Sproing! 🤩 He he! Jeg er ved at instudere et lille musikstykke, som jeg kan optræde med. 😎 ..I stedet for at mine optrædender altid inkluderer, at slæbe rundt med en tung vogn 😲 mellem nogle kegler .. Eller stæse rundt i Lange-Liner-Shows med Sia halsende bagefter. 😉  Spoing! Sproing! Boing!   Jeg tager, med tænderne, de høje toner på den øverste tråd. Og bastonerne på den nederste.  Og så nogle små finesser med at slå med mulen på selve leddene. På den måde kan jeg variere tonerne. Blap! Bab! Sproing! Boing! Spr.. . "Sundance! Pas nu på! 😮 En skønne dag er det Preben, der lukker jer ind. Og han er ikke så pivet, at han slukker for strømmen imens. Og så kan du gå hen og få dig en grim overraskelse!" 🤒 .. .. Øv! Hvad med den kunstneriske frihed? 😥 ... Jeg har hørt at Stjernens Gladiator også spiller på hegn. 🙂 Måske vi skulle lave os et lille ensemble for 2 muler og så optræde sammen. 🤩    "Hvá med Fie, Sundance? Hun er jo også glad for hegn." .. .. Fie! Den lille ballademager! Hun spiller jo ikke! 😠 Hun er kun ude på at ødelægge leddene og lægge hegnet ned. Hun er slet ikke musikalsk!

Men hør lige dette stykke her... Sproing! Boing! Bab! Blap! Boinge! Sproing!..🤩 ...

Onsdag d. 06.02. 2008

Nå, nu er det åbenbart blevet "forår". 🤭 Anny spændte mig for Maratonvognen idag. Det har ellers været hyggeligt at køre med sulky de sidste måneder. Den vejer jo ingenting.🙂 Men Anny siger, at hende og hunden sidder bedre i denne vogn. 🤭 Hi Hi! I skulle há set Jason idag.  Anny havde givet ham hans gamle, tynde, røde frakke på. Men Jason stillede sig op på stive ben og kunne næsten ikke gå. 😮 Så hentede Anny hans nye vissengrønne dynefrakke og gav ham den på.  Så blev Jason glad og hoppede rundt. 🤩 Smart hund. Den klæder ham altså også noget bedre. 😎 Og så er den varm. Jason har jo ikke ret meget pels.

 🤭

Torsdag d. 15.11. 2007

Jeg har jo Apache ved min side. 🙂 Så rødt styrer aldeles ikke nogen steder! Læs også "Olivers Dagbog".

Hva! 😮 Læse .. læse .. læse.. 😠 Den lille indbilske mide! Det var aldeles ikke ham jeg var bekymret for. Det var Anny. Anny har gået og hostet og harket i 14 dage nu.  Og så så jeg pludselig, at hun var på vej mod skoven.🤨 Derfor råbte jeg efter hende, om hvorfor hun ikke lod mig køre hende i vognen. 🤨 Hun har jo ikke vejr til, at gå en "rask" tur med hunden i den kulde.🤔 Så Oliver! 😠 Du kan godt stikke piben ind.. 😠 Jeg savnede aldeles ikke dig!!

Torsdag d. 25.10. 2007

Idag har vi så været ude og køre med sulkyer. Det er godt nok længe siden. Så jeg fik da lige lidt mavepine, da jeg blev spændt for. 🤒 Anny var nemlig også lidt spændt på det, det kunne jeg mærke. Også på om hunden turde køre med.🤔 Det turde han heldigvis godt. Så vi havde en rigtig dejlig tur. Og hold da op. Sulkyen vejer jo ingenting. Det er jo derfor, at Oliver kan høvle op ad det bjerg ovre i Den Store Skov, uden at blive forpustet.   Mens en anden én må slide og slæbe på en tung (men flot)vogn.

Onsdag d. 24.10. 2007

Hvá! Luddoven! Den lille myre! 😠 Magen til frækhed, skal man da lede længe efter!  Jeg skal gí ham, skal jeg! Så skal han få at se, hvor doven jeg er. 😠 Jeg må slide og slæbe på den tunge vogn næsten hver dag. Oliver skal kun arbejde  en til to gange om ugen, og da skal han kun trække en sulky! Så kan han da sagtens synes, at det er sjovt hver gang. 😠

Læs også: "Olivers Dagbog".

Torsdag d. 11.10. 2007

Hmn! Jeg ser, at Oliver har travlt med at gøre grin med Anny og undertegnede ovre på sin Dagbog. 🤨 Men dertil er kun at sige, at jeg gjorde mit bedste. 🤒 Og det er altså smartere, at kunne tisse på komando, end at overtisse hele traileren!  Det siger Preben også!  Argghh! Der går Preben og Anny med Apache og Eskild i lange liner! Hyyyl! 😮 De skal åbenbart på en hyggelig skovtur. Mere hyyl! 😮 Pyha! Nu er de kommet tilbage igen og de unge havde været så dygtige!  Ja, ja! Godt så! Og læg så bare det halm op i halmhækken, Anny!  Hyyyl!  😮  Der cykler Preben afsted mod skoven med MIN hund.  "Jamen Sundance! Rolig nu! Du var jo så træt og forpustet igår, da vi var på køretur med Jason." "Jeg troede, at du gerne ville há en fridag!" Hm! Hm!  Jamen jeg er altså blevet mægtig glad for den hund. Det er hyggeligt, at have ham med på vognen. Og Jason kan ikke lide, når Anny er efter mig med pisken, så det er hun nødt til at begrænse, når Jason er med. 🤩 Og så skal Jason også ned af vognen for at tisse og bummelumme og op igen for at køre med igen. Det giver jo en masse små pauser. 🤭 Jeg kan også rigtig godt lide, hvis Jason løber foran vognen, men det må man ikke, for der må ikke være løse hunde i skoven. Dertil er kun at sige: "Det er ikke nogen hund! Jason er min groom!" 😉 

Mandag d. 10.09. 2007

😉Kære Dagbog.
Ja! Nu er det jo et stykke tid siden, at jeg har skrevet noget sidst! Men nu vil jeg fortælle om den dejlige dag jeg havde i går. 🙂 Anny, Preben og jeg var til 50+stævne i SOK. Det var en mægtig hyggelig dag med skønt vejr. Vi kørte tidligt hjemmefra og fik så morgenkaffen i Klubhuset. Jeg fik lov at græsse og blev så striglet og selet op. Derefter skulle vi køre Dressur. Vi havde lidt uoverensstemmelser i Dressuren, Anny og jeg! Det fortalte Preben hende også bagefter, at hun altså havde styret mig helt firkantet i volterne.  Ind imellem diciplinerne, da nægter jeg at rokke mig ud af stedet. Skridte rundt? Pyh!  Det kan de selv gøre. 😉 Jeg holder mine retmæssige pauser! Og kusken har så bare at sidde på bukken og slappe af og snakke med de andre kuske. Jeg slappede så meget af, at Anny blev helt bekymret for, om jeg kunne klare at køre forhindringerne. 🤭 Men det behøvede hun nu ikke at bekymre sig om. Da klokken lød, startede jeg ud med galop over broen. Og så gik det ellers over stok og sten. Preben hujede og piftede, så det var en fryd.  Jeg må indrømme, at jeg syntes, at det var lidt sjovt! Færdig! Nu gider jeg ikke at gå ét skridt mere! Skridte af! Nix! 😉 Nå Preben gik med mig et par omgange. Og så var det vogn og seletøj af. Og resten af dagen var ren hygge. Græsning, strigling og så Mash og hø i traileren. 🙂 Menneskene skulle nu i gang med 3. diciplin. Indtagelse af en gevaldig frokost! Ja, det kræver sin mand m/k at være 50+ kusk og groom! 😎 Efter et stykke tid (og nogle glas rødvin) hentede Anny mig igen. Jeg var da også blevet godt nysgerrig, for jeg havde hørt at de sang "skønsang" og råbte Hurra! Nåeh! Det var Niels og Whiskey, der havde vundet en stor flot Pokal!  Ja, jeg så godt, at de gik gevaldigt til den i forhindringerne. Men der var også noget til mig. Jeg var blevet nr. 4 og fik en flot grøn sløjfe. 🙂 Anny! Til næste år lytter du lige lidt bedre efter, hvad Jørgen konge og Charlotte Dani siger, når vi er til undervisning, for den der Pokal ville da godt nok også pynte hjemme i mit spildtov! 🙂

Søndag d. 22.07. 2007

Så oprandt den Store Dag, som vi alle, 24 ponyer og 24 mand m/k, har trænet til. Vi havde vores allerførste træningsdag hos Paul Andersen d. 22. 0ktober 2006. Vi har trænet mange gange siden og det har været rigtig hyggeligt hver gang. Apache og jeg har fået mange nye pony venner. Fra torsdag d. 7.juni og til og med søndag d. 10.juni boede vi på Roskilde Dyrskueplads og optrådte med vores flotte Kvadrille 3 gange. Det var meget populært blandt publikum. De dage oplevede vi godt nok meget, der var utrolig mange heste, mennesker og andre dyr og ting og sager alle vegne. Apache og jeg boede i et par små bokse  nede i et forholdsvis roligt hjørne ved 4-H børnene. Jason, vores hund, syntes at det var vældig spændende med alle de kaniner der også boede der. Og som trænede i Kanin-hop!

Fredag d. 20. juli kom så dagen, hvor vi skulle optræde ved VM i Kørsel med Ponyer. (Anny har haft meget sjov af, at gå og sige, at jeg skulle deltage i VM.)  Nå, det skulle jeg jo også, men ikke med vogn og kusk.

Vi lavede en fin opvisning, selvom Paul ikke kunne få lov at bruge sin fløjte, så vi kunne vende nøjagtig på samme tid. Menneskene var i deres fine veste og kasketter og vi ponyer var flotte med hvide hovedtøjet , hvide gjorde og liner. Det var en flot aften med godt vejr.

Efter opvisningen, og efter at vi havde tisset af, blev vi sat ind i traileren for menneskene var inviteret på mad i ridehuset. Apache og jeg kunne så afprøve de 2 små krybber som Preben havde nået at sætte op i traileren inden vi skulle køre hjemmefra. Vi kan så få vores Irish Mash i traileren, mens menneskene kan lave andre ting. Det fungerede fint. Mashen smagte udmærket.

Nu har vi så kun én opvisning tilbage, Nemlig den på Store Hestedag, søndag d. 2. september. Så har I ikke nået at se os endnu, så er det sidste chance.

Med venlig hilsen

Show-pony (hi hi)

Sundance v. Drieoka

Tirsdag d. 17.07 2007

Puha! Anny og Preben har ferie og her sker underlige ting! Den anden dag, mens jeg stille og roligt står og spiser af vores Halmhæk, så ser jeg pludselig Preben fare rundt med min Maratonvogn ind og ud mellem plastikspande på gårdspladsen. 🤔 Tænker de mon på at deltage i en Top-Cup uden mig? 😥 Og så i går (Gisp!) 😮 Vi Køreponyer stod i vores dejlige kølige løsdriftsstald og nød vores middagssøvn. Så hørte jeg på Anny´s skridt, at hun gik og kiggede efter os. Jeg stak hovedet ud af stalden og sagde: "Her er jeg!" "Vi står herinde." Og, gisp, der gik Anny med hvide ben i et klædningsstykke hun kaldte for en "badedragt?"     Blå med blomster ... Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kom til at tænke på Niels Hausgård´s svigerinde........ Ja, man bliver udsat for meget. Lad os få lidt køligere vejr!  Ellers er det meget hyggeligt med ferie. Familien Slot har været på besøg og vi kørte en aftentur i skoven. Og i går aftes var Hanna og Mozart på besøg og kørte en tur i skoven med os. Og bagefter hyggede menneskene sig i pavilionen med Prebens nylavede ribssaft, mens vi ponyer fik Irish Mash og en sludder med Mozart inde i stalden. 🙂

Mandag d. 09.07. 2007

Jeg har været til Top-Cup i Nyvang. Et rigtig hyggeligt sted.Vi parkerede i meterhøjt græs med lækre store tidsler i. Uhm! 😉 Preben og jeg kørte en lille tur rundt i Landsbyen. Men hov Preben! Vi har da glemt at få Anny og hunden med! 😮 Da vi holdt på opvarmnings banen og snakkede med en fjordhest, fik jeg pludselig øje på Anny. Hun travede rundt på en Keglebane! Jeg hylede højt efter hende: "Anny, Anny! Jeg står helt herovre! Kom over til mig!" Hun skyndte sig over til mig, helt rørt over at have fundet mig igen.    Jeg må indrømme, at jeg var temmelig tung at holde i gang på keglebanen, så vi rev nogle bolde ned og holdt heller ikke tiden. 🤨 Uha! Pia og Thomas siger, at deres konkurrence shetlændere slet ikke får lov at komme på græs, for så bliver man for tung! 😮 Men de to timer vi får om dagen nænner Anny heldigvis ikke at tage fra mig.  Da vi, pyha, var færdige med vores to runder, blev det rigtig hyggeligt. Jeg blev spændt fra, fik min medbragte Irish Mash, og Gitte og Michael bød på en øl. Så stod jeg og nussede Michael på ryggen, mens vi så profferne køre. Det så imponerende ud. De heste kommer nok ikke på græs, sådan som de går til den! 🤨  Anny og Preben siger, at de gerne vil en tur herned en gang med et barnebarn og så gå en tur og se det hele. Det lyder da hyggeligt! Den er jeg med på. 🙂 Jeg så godt nogle mennesker, der trak rundt med små vogne med børn og madpakker i. Så hvornår skal vi afsted?

Fredag d. 15.06. 2007

Kære Dagbog.
Ja, der er jo sket rigtig meget siden jeg har skrevet sidst. Jeg har fået mig en fin lille Maratonvogn. 🙂 Jeg har været til træning i SOK mange gange. Jeg har deltaget i Top-Cup i SOK. Og ja, så har jeg jo været til Pony 3 Stævne, også i SOK, d.03.06.07, og i al ubeskedenhed vundet 1. pladsen for uøvede... for næsen af Oliver... Godt, at jeg vandt, for Oliver og jeg havde væddet om, hvem af os, der var bedst. Og aftalt, at vinderen skulle bestemme over Køre-pony folden hele næste år. Så det havde ikke været godt,  hvis Oliver havde vundet, for efter at Hannibal ikke er her mere, har jeg bestemt (med hård hov) 😠 (i Hannibals ånd) over folden. Meeen... jeg (og Anny) skal stramme os an ved fremtidige konkurrencer, for når Kirsten får lært at køre enhånds volter (og Hanna Güngerich´s Mozart får lært at træde tilbage) så kan jeg ikke være sikker på 1. pladsen mere.

🤨

Fredag 30.03. 2007

Hvad! Jeg ser på Olivers Dagbog, at han roser sig af, at han har været alene i skoven! Ja, jeg troede da godt nok heller ikke, at han ville há nået længere end til Postkassen.  Men det var da også kun fordi, at Anny og hunden gik med, at han kom afsted. Og kun fordi, at Kirsten var så dygtig og bestemt, at han kom skoven rundt! Jeg kiggede godt nok noget, da Anny tog hunden med i stedet for mig. 🤔 Men jeg fik oprejsning senere på dagen, da Sia kom og red mig en tur i skoven. Det var hyggeligt. Jeg kan godt lí Sia. 🤩 Og Anny og hunden gik også med. Men det var kun for hyggens skyld. Jeg kan nemlig sagtens gå alene i skoven, det gør jeg jo flere gange om ugen.  

Mandag d. 06.03. 2007

Kære Dagbog
Vi var på skovtur igår, efter 1½ uges pause pga. vejret. Vi, det er, Preben med Apache, Kirsten med Oliver og Anny og jeg. Jeg ville gerne have kigget nærmere på den vej, som naboen har lavet gennem snedyngerne på vores gårdsplads, så jeg var en lille smule utålmodig under forspændingen. Nå, endelig færdig! Afsted det går hen ad vejen. Apache og Preben først, Oliver og Kirsten sidst og Anny og jeg i midten. Men så, halvvejs nede af vores grusvej, lå der en kæmpe trold på lur. 😮 Arrgghh!! Apache var gået forbi, men han har jo også skyklapper på.
Jeg begyndte at danse rundt. Og Anny sagde med fast!! stemme, at jeg skulle fortsætte fremad. Jeg syntes, at kunne høre på hendes stemme, at hun selv var bange for trolden, sååee deet.. Kirsten tilbød så at køre først forbi. Og Oliver, den Klaphat, gik lige forbi uden at fortrække en mine... men det var da også bare fordi, at han overhovedet ikke havde forstået en bjælde af situationens alvor! Anny styrede mig tæt efter Olivers vogn. Og jeg måtte så lide den tort, at gå og glo på Olivers bagsmæk heeele vejen hen til skoven. 😠 Men så kan det nok også være, at jeg fik høvlet udenom. Bortset fra det havde vi en dejlig tur. 🙂  Og ja, jeg syntes, at jeg lige så godt selv kunne skrive om episoden, inden Oliver evt. gør det på sin Dagbog, hvor han garanteret vil fordreje alle kendsgerningerne.... 😠

Tirsdag d. 20.02. 2007

Anny står og sigter på Oliver med det der lille apparat, medens hun råber af ham, spjætter med benene og i det hele taget tér sig underligt! 🤨 Men Oliver spiser bare uanfægtet videre. Aha! Er du ved at moppe Oliver, Anny? 🙂 Nu skal jeg hjælpe dig! Han trænger også til en ordentlig omgang efter det han skrev om mig, den anden dag.. Sådán Anny! Så er den ged barberet... So to speak... Hvá!  Ville du bare fotografere ham med hovedet oppe fra græsset.. .. Ups! Røde ører... Nå, skaden er ikke så stor... .. han trængte til en omgang...

Mandag d. 19.02. 2007

Hvad! 😮 Jeg ser at Oliver, i al hemmelighed, har startet en Dagbog! ... læse.. læse... Hvilken frækhed.. .. læse.. læse.. .. Nej, nu har jeg aldrig.... Nej!.. Rolig nu... Jeg vil ikke hidse mig op over hans frækheder... ..Men jeg har altså hovedansvaret for de to små rødder (Fie og Eskild. red.) Så selvfølgelig hyler jeg op, når jeg lige pludselig ser, at de går ned ad vejen ... og det andet.. .. Vi havde fået frokost i vores udendørskrybber. Og så havde Kirsten og Anny taget de to små ud af folden og ind i stalden, og samtidig åbnet, så vi køreponyer kunne få græsfolden.. .. uden at fortælle det til MIG.. .. og så opdagede de to paphoveder det først. Rent tilfælde! .. Og så kunne jeg jo retteligen ikke forstå, hvordan Oliver og Apache lige på én gang, var på den forkerte side af hegnet... . og de to små på vej mod skoven.. .. Nu gider jeg overhovedet ikke at tale med ham mere.. .. Nåeh! Det gør jeg vist heller ikke i forvejen... Men jeg kan da drømme mig tilbage til den dag, hvor jeg gav Oliver en ordentlig stroppetur på jordfolden... 😎

Torsdag d. 08.02. 2007

🤩Kære Dagbog
Jeg har lige været ude og køre med Anny i det fine vejr. 🙂 For at turene ikke skal blive alt for ensformige, har vi, Anny og jeg, aftalt at jeg bestemmer hver anden gang, hvilken vej vi skal køre. Jeg bestemte så idag, at vi skulle op forbi skovløberen igen. Jeg er nemlig lidt nervøs for at komme der forbi, og så skal det jo øves. Halvejs oppe ad bakken kom skovløberens små hunde så galpende inde bag hækken. Og jeg fik et stop. 🤔 Anny blegnede straks, og foreslog mig, at vi kunne nå at tage stien til venstre, uden at tabe ansigt. Vi kunne bare gøre som om, at det hele tiden havde været meningen. Anny begyndte at vende mig, men jeg sagde: "Hør hov stop!" Er det ikke meningen, at man skal tage tyren ved hornene.  Og ret beset, er de to små kræ, altså magen til vores Jason. Så fremad march op ad bakken og forbi! Det gik fint! 🤭 Vi nikkede til de ternede nordbakker og til den blå ridehest, og vekslede også lige et par ord med en ung pige ,der skulle ud og ride på en grønstribet hest! 🙂 Hyggeligt nok. På vejen hjem, lige da vi kom ud af skoven, blev jeg lige lidt forskrækket, og sagde den der lyd ud af næsen I ved. FNYS! 😮 Anny sagde, med bestemt stemme, til mig, at jeg skulle tage mig sammen. Hmn! Jeg tror nu nok, at kunne høre på stemmen, hvem, der havde mest brug for at tage sig sammen!  Anny kan ikke lí, at jeg siger den lyd. Hun ved, at det kan resultere i, at vi kører i grøften. Jeg kunne så ikke bare mig for, at sige lyden, for hver tiende meter hele vejen hjem! 😉 He! He! .. Men... Jeg fik alligevel klap og Irish Mash, da vi kom hjem.

Onsdag d. 24.01. 2007

Kære Dagbog
Hold da op! Det er da lige til at få røde hår i panden af. Af hvad? Ja, af Oliver! Her har jeg vitterligen ikke krummet et hår på hans hoved, eller så meget som kigget på ham når han "hysser" forbi mig. Og så optrapper han i den grad seancen idag. Han nærmest galopperede på stedet og skred så følgeligen, da han skulle bagom mig, væltede og sparkede til spanden med alle vores plejeting, så de blev spredt over hele stalden.  Sikke en spetakkel! Ja, jeg blev faktisk så forskrækket, at jeg skyndte mig ud af stalden et stykke tid. Jeg vidste jo ikke, om Anny ville blive gal på os. Men Anny sagde ingenting, hun samlede bare tingene sammen igen og kaldte mig ind for at spise min aftensmad. Nu håber jeg ikke, at denne episode får nogle følger. Jeg vil altså meget nødigt over og stå i det fjerne hjørne igen. Kan Oliver ikke få alle sine måltider udenfor?

ps. Se også den lille video: "Oliver hysser video". Der kan I få syn for sagen. Tsk! Tsk!

Torsdag d. 18.01. 2007

Kære Dagbog
For en måneds tid siden kom jeg til at "klappe til" Oliver, da han, endnu en gang, skabte sig hysterisk, da han skulle forbi mig, og ind på sin plads. "Sundance sparker! Sundance sparker!" Render han helt hysterisk og siger hver dag, mens han "tip-topper" forbi mig. Til sidst var jeg jo så nødt til at klappe til ham. Og Vupti! Så boede jeg lige pludselig i et fjerntliggende hjørne af stalden, hvor jeg ikke kunne følge med i noget som helst! Og det dur jo slet ikke. Jeg er jo trods alt førerpony, og har som sådan, både ret og pligt til at følge med i, hvad der sker omkring os. Jeg har så pænt fundet mig i den degradering i en måneds tid. Men for en uge siden, syntes jeg, at nu kunne det være nok. Så jeg begyndte at stå og sparke på skillerummet. Jeg fik så min gamle, retmæssige, plads tilbage, mod at jeg lovede, ikke at klappe til Oliver. Det har jeg også pænt overholdt. De første dage lod jeg Oliver gå først ind, men jeg er jo førerpony, så det kunne jeg jo ikke blive ved med. Så nu går jeg først ind igen, og så må Oliver så gå tæt bagom mig ind på sin plads. Og jeg har ikke krummet et hår på hans hovede. Men Oliver, han er hver dag ved at vælte Anny på staldgangen, for ikke at komme for tæt på mig, og "hysser" bag om mig "Tippeti Toppeti"! "Han sparker! Han Sparker"! Preben har endda flyttet halm og hø fra bag os, og over i det kedelige spildtov, så Oliver nu har 1 meter mere, at komme forbi mig på....Jeg prøver at ignorere ham, men det er godt nok noget af en opgave. .. Jeg bliver nok nødt til at klappe til ham igen en dag. Han ber jo selv om det! Den klaphat! Anny skulle bare helst ikke se det.

...

Tirsdag d. 16.01. 2007

Kære Dagbog
Idag, da Anny og jeg var ude og køre, mødte vi to store brune heste. Vi troede først, at det var nogle vi kendte i forvejen. Men det var det ikke. Anny tog mig op i skridt og råbte: "Hej Heste", osv., for at berolige de store dyr. Deres ryttere svarede ikke noget. Hestene stivnede helt, og Anny parerede mig. Og alligevel, så drejede bæsterne pludselig rundt og løb løbsk i modsat retning. Nej, hvor blev vi bekymrede, da vi kunne høre, at de dundrede afsted gennem skoven. Bare rytterne får hold på dem, inden de ryger ud af skoven. Anny startede mig roligt i skridt igen. Jeg spurgte lige et par gange, om vi ikke skulle sætte efter dem. Men Anny sagde, at det bare ville gøre ondt værre. Så vi skridtede bare hjemad, så vi ikke skulle udsætte de stakkels dyr, for at møde os igen. Fotoet er fra i lørdags, d. 13.01.07, hvor vi var så heldige, at møde, vores "veninde", den søde fjordheste rytter, denne gang på hendes hoppe. Preben var med, så han kunne fotografere os.

Mandag d. 15.01. 2007

Kære Dagbog.
Vi skulle have været til træning i vores kvadrille med lange liner i går, d.14.01.07. Preben, Anny, Apache og jeg. Men det blev aflyst pga .det frygtelige stormvejr. Det var ellers første gang, at Apache skulle med. Så det var jo lidt spændende, hvad han ville sige til det? ... Læs den spændende fortsættelse i næste nr, af "Kusken". .. Eller hvis I ikke kan vente... eller I ikke får "Kusken", så gå over på siden: "Historier"....

Torsdag d. 04.01. 2007

Kære Dagbog
Ærgeligt! 😠 Nu går Oliver rundt og griner af mig. Igår, da jeg var ude og køre med Anny, kom jeg, lige pludselig, til at dreje sulkyen 180 grader rundt. 🤨 Sørens også. Jeg blev forskrækket for et væltet træ. Det har godt nok ligget der længe, men lige pludselig, syntes jeg, at den lignede en trold. 😮 Såee.. var det, at jeg kom til at springe lidt hurtigt rundt. Anny fik hurtigt drejet mig tilbage igen, og så blev der ellers kørt, Op og ned og frem og tilbage ad alle ridestierne og hurtigt rundt om træer.  "Så kú jeg lære det!" sagde hun. Det resulterede jo så også i, at jeg blev mere varm end jeg plejede. Og så opdagede Anny (endelig) at alle mine hår er gnavet af på siderne, der hvor skaglerne ligger. Nej, hvor fik hun røde ører! Hun troede, at problemet var løst, da Preben lavede en bredere svingel til mig. Jeg har, ind imellem, gået og kigget lidt bagud og set mildt bedrejdende på hende 🤔 når vi kører. Men menneskene er ikke altid lige hurtigt opfattende! Anny havde altså heller ikke behøvet, at fortælle Kirsten, om den køretur. 😠 For Kirsten fortalte det selvfølgelig straks videre til Oliver, som nu går rundt med et smørret grin, og siger, at han påtænker, at starte en Dagbog, og fortælle om mig!!! Ja, ja! Husk at vi går på samme fold, Oliver! 😉

Lørdag d.30.12. 2006

Kære Dagbog
Ja, nu er vi kommet i en god gænge med, at Anny og jeg kører ca. 5 gange om ugen. Stille og roligt. Vi øver overgange osv. Og nogle gange er så Kirsten og Oliver med. Det er hyggeligt nok med Kirsten.🤩 ...men Oliver! Suk! Han morakker afsted med bøjet nakke og krummet halespids... og ser faktisk ret godt ud! Han skal jo også kun lave noget hver 14 énde dag...´ Åh! Jeg får sådan en lyst til at hakke tænderne i rumpen på ham! 😠 Men Anny holder i linerne og siger, at det må jeg vente med til vi kommer hjem på folden igen. Jeg løber så lidt og skumler i mine egne tanker, og pludselig hopper fjolset (Oliver) i panik over på min "banehalvdel".  Undskyldningen! Jo, der er nogen??  der har anbragt en uhyggelig bænk ved siden af vejen! Hallo! Den bænk har stået der, al den tid jeg er kommet i
skoven!!! Pjokkerøv! Igår da jeg var ude og køre med Anny, mødte vi først en afsindig travhest. Tsk! Tsk! Hold dem på travbanen! Og derefter ca. 10 hjorte der gik på vejen og inde imellem træerne i skumringen. Det lignede små nisser med grå nissehuer på, Anny blev næsten helt overtroisk! Men det var bare hjortenes haler, der lignede nissehuer! Og til sidst kom der nogle skriggule cykelryttere flagrende rundt om hjørnet. Og fortrak jeg en mine for det? Nej, selvfølgelig ikke! Man har vel pli. Anny sagde godt nok: "Hold da op! Der var godt nok blevet meget at skrive om, hvis det havde været Hannibal, jeg havde kørt med!" Gad vide, om hun ville há foretrukket det? .... Ja, for hvis hun savner spænding, så kan hun da bare køre med Oliver i stedet for mig! 😥 Men så bliver jeg godt nok skuffet!!

Tirsdag d. 19.12. 2006

Kære Dagbog
Ja, nu forstår jeg lidt bedre Hannibals problemer. Nu har jeg knyttet mig meget til Anny.Og hvis jeg må være så fri, så tror jeg også at hun har knyttet sig meget til mig. Ikke at hun har glemt Hannibal. Nej, nej! Det tror jeg ikke, at der er nogen af os, som der har kendt ´Hannibal, der sådan lige gør. Men nu har Anny vænnet mig til, at hun tager mig ind flere gange om dagen og snakker med mig og ordner mig. Og vi er ude og køre med sulkyen ca. 5 gange om ugen. Og så tager hun lige pludselig væk fra mig i 3 lange dage... uden at give ordentlig besked!! Så jeg har stået og stirret og stirret på stuevinduet i håb om at gøre hende mør. Anny plejer hurtigt at blive blød om hjertet, når man står med sine store ponyøjne og spidsede ører og kigger efter hende. Men så kom Kirsten og fortalte mig, at Anny slet ikke var hjemme!! Hun var taget til Thisted, for at besøge sin søster, som var blevet smidt af en rideskolehest. Puha! Ind i barrieren og alting! Det var så Kirsten, der passede os her i weekenden. Og det klarede hun også fint. Også at smøre mine ører. (Mod eksem). Meeen.... det blev jo ikke til nogle køreture eller andet underholdning. Kirsten tør/vil ikke køre med mig!!! Hun tør kun køre med Oliver???  Ja, det forstår man jo ikke helt, når man har set hvordan Oliver fører sig frem foran en vogn! Nogle gange næsten uden for pædagogisk rækkevidde... men ikke uden for piskens...  Ahemh!!!

Onsdag d. 15.11. 2006

Kære Dagbog
Nu har jeg afprøvet en anden af Hannibals Tricks: "Vedvarende stirren ind i huset". Og det virker, kan jeg godt fortælle jer. Anny sad ellers og hang over computeren, men min insisterende stirren fik hende op af stolen. Jeg måtte så love at gå pænt?? for hun var stadig slap i koderne, sagde hun. Jeg gik som var der rådne æg i vognen. Og skoven var bare så smuk. Anny jublede bare hele vejen. Så er det man skal bare sig for, ikke at sige: "Hvad sagde jeg". Men det var jo lige en skovtur hun trængte til. Anny var meget gladere og friskere da vi kom hjem igen. Hannibal havde også nogle tricks med at slå bagbenene op i vognen og løbe efter cyklister og sådan noget. Men det er vist ikke lige min stil..... Men Hannibal sagde altid, at det fik Anny vældig op "på øfferne"??? Ja, der er stadig nogle vendinger i det danske sprog, som jeg ikke rigtig forstår.

Tirsdag d. 14.11. 2006

Kære Dagbog
Nu er der gået næsten 10 dage, siden Anny har været ude og køre med mig sidst. Hun er syg, siger hun. Men det er altså lidt trist, at gå fra at være ude og køre med Anny næsten hver dag, og så til at vi slet ikke kører. Så da Anny trissede afsted med hunden idag, kunne jeg altså ikke nære mig for, at kalde på hende. Hun stoppede som en saltstøtte. Sådan er der ikke nogen der har kaldt på hende, andre end Hannibal. Det berørte hende dybt, og hun gik næsten baglæns ned til skoven, for jeg blev ved med at kalde. Anny lovede mig så, da hun kom tilbage med hunden, at vi snart skulle ud og køre igen. Det glæder mig.

Lørdag d. 14.10. 2006

Kære Dagbog.
Det går fremad for Anny, med at give mig de rigtige signaler under kørslen.  Nu har hun f.eks. fået lært sig tilbagetrædnings signalerne. Dejligt! Jeg håber, at hun husker det næste gang vi starter i et Stævne. Jeg bryder mig ikke om at få dårlige karakterer! Og det går fremad for mig med det danske sprog. Anny siger ellers, at jeg godt kan slappe af, for hun kan se på seertallene, at der alligevel ikke er nogen, som gider læse min Dagbog. Den er for kedelig. Nå! Det er jeg da lidt ked af at høre.
 
Ahemn! Nå! angående trænings-metoder er Anny gået over til at bruge én, som hun også brugte til Hannibal. (Hvis man er sløv og uopmærksom). Hun vender kørepisken om, og så får man én lille én i rumpen med skaftet, imens hun siger: "KOM! Jeg sætter så farten op. Og næste gang hun siger:"KOM!" så ved man hvad hun mener! Helt uden påmindelse med pisken. Og jeg må sige at metoden virker. Jeg har kørt så meget nu, at nyhedens interesse ligesom ér gået af det. Og så kan man jo godt begynde at sløje lidt af på den, med hensyn til tempo, opmærksomhed og samling.

Med venlig hilsen
Sundance

Onsdag d. 11.11. 2006

Kære Dakbog.
Ahemh!! Æh, jeg er blevet opfordret til at skrive dakbog.. Nu, hvor Hannibal ikke er mere.. .Så jeg må jo give det en forsøk.. .ahemh!  Jeg respekterede Hannibal meget... Og hans lederskab... Jeg kunne saktens have taket lederskabet, da Hannibal var syg, her i sommer. Men det synes jeg ikke var korrekt at gøre. Det var bittert nok for Hannibal, at han ikke kom med på tur mere. Og at Anny måtte bruke mig. Nu er Hannibal så gået bort. Æret være hans Minde. Og jeg har overtaget styringen på Kørepony-folden... med hård hånd. For Oliver... ja, mage til fjollet og uintelligent pony, skal man da lede længe efter. Ja, undskyld mit sprog. Nogle gange, når jeg er rigtig træt af ham (0g savner Hannibal) så sætter jeg Oliver til at trave rundt om Halmhækken, bare ved at stirre på ham. (ok. han ved godt hvad der følger efter, hvis han ikke lystrer). Lidt ondt, måske. Oliver savner jo også Hannibal, meget.
Jeg kører nu med Anny 3-5 gange om ugen. Og har gjort det fra juni måned af. Og jeg får efterhånden større og større forståelse for omfanget af Hannibals arbejde. For én ting er at køre for Anny. Seriøs træning med tempo skift i tidsintervaller og stopur, det er fint med mig. Men så 1-2 gange om ugen kommer Kirsten. Og så skal vi have Kirsten og Oliver med. Og så er seriøsiteten det første der ryger. Oliver hopper afsted i ureglementeret trav (læs galop) og slår med nakken og ruller med øjnene. Og vrider vognen 180 grader rundt på et splitsekund, hvis han synes, der er noget at blive bange for.. Ok. Det er da cosy nok, at være 2 ekvipager afsted. Men mage til useriøs snak, der lyder fra kuskesæderne!  Slidder, sladder og gossip! Ja, det egner sig selvklart ikke til gengivelse!   Nu igår havde de travlt med, at nedgøre en bestemt træningsform, (som de aldrig har prøvet) samtidig med, at de "seriøst" øver tilbagetrædning med Oliver og undertegnede. tsk! tsk!
Hov! Nu fik jeg da alligevel skrevet en længere "historie". Men uden tvivl kedelig, at læse. Hannibal sagde altid til mig: "Åh! Du er altid så korrekt og kedelig, Sundance!"  Og det har han sikkert ret i.


Med venlig hilsen
Sundance v. Drieoka fra Holland
 

Del siden