Jason til stævne i SOK.

 
Her i weekenden (4. og 5. juni) har vi været til stævne i vores egen køreforening. Lørdag startede Preben vores 2-spand, Apache og Sundance, i Dressur og fik en flot anden plads. Da sad jeg sammen med Eggert oppe i hans bil og hyggede mig, mens Anny og Preben kørte. Dommeren siger, at jeg ikke må være med på vognen. 😥 Øv! Det tør jeg ellers godt, når vi bare skal køre dressur. 🤭 Søndag skulle Kirsten og Anny så køre kegler, med henholdsvis Oliver og Sundance. Da blev jeg tøjret i skyggen ved traileren med vand og hundekurv. 🤨 Jeg sad meget artigt, men jeg ville da hellere há været med Preben oppe på banen. Men det måtte jeg ikke, fordi Preben skulle samle kegler op og stille portene ud og ind, så de passer til de forskellige vogne. 😲 Det kunne jeg da godt há hjulpet til med. 🤩 ... Kirsten og Oliver blev nr. 3 og Anny og Sundance nr. 4. 🙂 Og de havde haft det sjovt. 🤔 Ja, ja... men det var nu sjovere, da de kom ned efter mig og jeg fik lov til at komme op på Annys vogn, mens vi skridtede af. 🤩 Trine får lov til at køre Sundance! Det går jo fint. 😉 ...Argh! Neej! 😮 Hvorfor skal hun há lov til at prøve øve-keglerne! Piiiv!  Lad os hellere komme over og få spændt fra og få noget og spise. 🤩 Ponyerne glæder sig nok også til at få lov til at græsse ved klubhuset.

Sundance med Anny som kusk og Trine som groom på vej mod mål.

Sundance med Anny som kusk og Trine som groom på vej mod mål.

Jason til Kegler på Lysten.

Søndag d. 22. maj, var jeg med Anny, Preben, Kirsten og Niklas til "Internationalt Kørestævne" på "Lysten". (Dorthealyst, ved Knabstrup red.) Det var spændende! 🙂 Vi så Keglekørsel 🙂 og vi havde stole med, så vi kunne sidde komfortabelt på 1. række og med godt udsyn over banen. 😉 Vi plejer at være afsted om lørdagen og se Maratonkørslen. Gys! Så piver jeg... meget. 😥 Også selv om det slet ikke er os selv der kører. 🤨 Men jeg synes altså, at det er uhyggeligt, når ekvipagerne dundrer hen over træbroer og ræser igennem portene og høvler igennem vandløb.... .... men jeg vil altså heller ikke, under nogen omstændigheder, gå glip af at komme med, når vi skal ud og lave noget med heste. 🤭 Jeg er nemlig expert på området: "Kørsel med heste". 😎

Publikum holder vågent øje med ekvipagerne ved Keglekørslen på Lysten. Først den ene vej...

Publikum holder vågent øje med ekvipagerne ved Keglekørslen på Lysten. Først den ene vej...

og så den anden vej....

og så den anden vej....

Jason med Anny på arbejde.

He he! 🙂 Jeg har lige fået en vanillekrans af Emmy! Nams!  Den skal smage! 🙃 "Jason, kom straks herover!" Åh nej! Anny har set det. Øv! 😥 "Kom straks herover, Jason!" Jeg går meget langsomt... måske kagen så kan nå og smelte på min tunge! "Aflevér til mig!"... Øv! Hun kan da bare score sine egne kager! 😠 ARGH! Hun smider kagen væk! 😮 Hvad skal det nu gøre godt for? Den gode kage!  ... "Og nu kommer du med i Hjemmeplejen, Jason!" .. "Øv øv og 3 gange øv! 😠 Her går man og slider og slæber og så må man ikke engang få en lille frynsegodte. 😠 Se bare hvordan hun selv går og humper rundt. Hun har ondt i det ene knæ og nu har hun også lavet sig et hold i ryggen. 😲 Det ser ynkeligt ud. 🤔 I bar sympati vil jeg prøve at gå ligesom Anny. Jeg har jo set på det hele dagen... "Jason! Gør du nar af mig!" ... "Nu har jeg da aldrig kendt så galt!" ...  Nej nej!  Jeg gør da ikke nar. 🤔 Jeg går da bare her med krum ryg og sympati humper!

4. søndag i Advent 2010

4. søndag i Advent. 🙂 Jeg har været på den skønneste kanetur i dag 🙃 med Kirsten, Preben og Anny. 🤩 Skoven var bare så smuk. Og der stod et dådyr mellem træerne og kiggede på os. 🤩 Vi havde Sundance og Brumme for kanen. 🤨 Og der måtte jeg jo lige pive lidt, for Brumme var altså temmelig frisk og ville helst galoppere! 😥 Og han troede vist også, at vi skulle køre ræs med udskridninger, som vi nogle gange gør med maratonvognen.  Men Anny pev så også og så kom vi ned i trav.... det meste af tiden da.  Sundance var glad for at gå sammen med Brumme, fordi han trækker så fint. 🙂 Bagefter hyggede vi os med 4 lys i Adventskransen. Desværre skal vi ikke have noget juletræ i år, siger Preben. 😥 Det er fordi de unge og børnebørnene ikke kommer hjem. 😥 Men det er SÅ hyggeligt med et juletræ. Og hvor skal alle mine gaver ligge? Det plejer også at være så sjovt at høvle rundt om træet og synge: "Nu er det jul igen! Nu er det jul igen!" 🙃 Efter at vi har sunget alle de andre sange i hæftet.. Men, suk, vi skal altså ikke have noget juletræ iår. 😥 ... Næee!  Hvad er det Anny kommer hjem med der? 🤭 Et juletræ!  Så bliver det alligevel en god jul. 🤩 

Jason passer på juletræet.

Jason passer på juletræet.

Jason med Anny på arbejde.

Argh!  Vores halvhøje leder har været her og lavet kvalitetskontrol på vores arbejde!  Det er ikke noget Anny og jeg bryder os om! 😥 ... Heldigvis fandt hun ikke noget at udsætte på mit arbejde.  Men på Annys!  ... Uha da! 🤔 Der var både spindelvæv bag gardiner og radiatorer!  Så bliver Anny skuffet, sur og muggen. 😠 Og nu skal Anny også til at køre med en stor maskine, og hvis ikke hun vil det, står der masser af dygtige folk uden for døren og bare venter på at komme til! ... Glup! 😥 Står der også en masse dygtige hunde uden for døren? 🤔 ... Nå nej! Puha! Jeg er heldigvis ansat af plejehjemslederen herself. 😉 Hvorimod Anny er ansat af den høje rengøringsleder. ... Hmn! Ja, i værste fald bliver det jo så lille mig, der må tjene til ponyernes føde!

Jason arbejder hårdt for føden!

Jason arbejder hårdt for føden!

2. søndag i Advent 2010

Så er det allerede 2. søndag i Advent! Hvor tiden dog går! Hvad mon jeg får i julegave i år? Hvá hvá hvá? Anny siger at jeg ikke har plads til flere bamser i min bamsekasse. 😥 Øv! Meeen... en sød lille bamse (til) kan der vel altid blive plads til! 🤩 Og så noget guf af en slags! 🤭 Tørrede fisk f.eks. Nams!

Nu har der været sne i 14 dage. Og vores ponyer, der har sko på døjer meget med klamper under hovene. Og smeden kunne jo ikke sådan lige komme med det samme. Så i dag tog Preben så selv skoene af Brumme, Sundance og Oliver. Det var første gang Brumme skulle prøve at have sko af, så han sprællede noget og fik da også ramt Preben med en forhov, med hestesko, lige i panden, så Preben væltede.  Uha! Hvor blev Anny og jeg bange! 🤒 Brumme havde heldigvis kun forsko på og de kom af!  Derefter var det Sundances tur og han var bare så artig, så det gik nemt! 🤭 Og Oliver var også artig.😉 Og så delte vi et par småkager bagefter. 🤩 Umh! 🤩 Sundances yndlings småkager: "Peanut cookies" fra Spar! Ponyerne får ellers aldrig "hånd-guf", men da vores smed er en rigtig slikmund og får kager og kaffe, når han er her. 🤩 Jaeee... så har Sundance fået smag for disse småkager. 🙂 Han er ellers meget kræsen, Sundance. 😉 

Jeg blev ellers lige så glad, da Sundance kom ind, for jeg troede, at vi skulle ud og køre i kane! 🙃 Men hvis snevejret fortsætter, når vi jo nok det. 🤩 Preben har nogle nye meder liggende til kanen, som han havde troet, at han havde god tid til at få sat under kanen, inden det blev snevejr! Meeen.... vi blev snydt! 😉


Nå! Efter det hårde arbejde med at få skoene af Brumme, Sundance og Oliver, må vi ind og have noget frokost.... 🙂 Nå øv! 😠 Det er som sædvanligt kun menneskene, der får noget frokost! 😠 Den slanke linje! Min hale! 😠 ....Ja ja, men Findus og jeg skal da i hvert fald have os en god middagslur foran brændeovnen!
🤩

Jason og Findus får en god middagslur foran brændeovnen.

Jason og Findus får en god middagslur foran brændeovnen.

Luna prøver at moppe Jason ned af hans stol og væk fra pladsen ved siden af Tove... Den plads er nemlig meget attraktiv!

Luna prøver at moppe Jason ned af hans stol og væk fra pladsen ved siden af Tove... Den plads er nemlig meget attraktiv!

Ih altså!

Altså! Hvor er hun irriterende hende Luna! 😠 Hun mopper mig.... den lille moppe! 😠 Her går jeg og prøver på at passe mit arbejde. Jeg hjælper Anny med at gøre rent og holder øje med, at hun ikke overser nogle spændende krummer på gulvet. 🤩 Jeg hygger om beboerne osv. 🙂 Og imens gør Luna alt hvad hun kan for at genere mig. 😥 ... Det er lidt hyggeligt, når Luna møder om morgenen. 🙂 Da kan vi godt lege lidt sammen, men hun bliver godt nok hurtigt irriterende. 😠 Jeg narrer hende nogle gange, 😀 f.eks. når "min" Vivi og Luna kommer om morgenen. 😉 Så bliver jeg stående oppe ved spisebordet og så kommer Luna høvlende for at hilse på mig og hun kan slet ikke standse på det glatte gulv, så mens Luna skrider helt ind under spisebordet, så skynder jeg mig, at løbe hen til Vivi og få en hyggesnak med hende uden at Luna blander sig. 🙂 Nå, Luna får så derefter hurtigt "banket" mig på plads igen! 😥 Og så tør jeg slet ikke gå ned af min stol... Ja, nogle gange må jeg tá en af beboernes stole, for at undgå Lunas chikane (og små spidse tænder)!  

Min kollega, Pablo, der arbejder neden under, siger ofte til mig, at jeg er en tøsedreng og at jeg bare skal sætte Luna på plads, én gang for alle! .... Men det er altså ikke så let! 😥 Hun hører slet ikke efter, når jeg prøver på det. 🤨

Så den anden dag, var Pablo oppe på Solen på besøg. 🙂 Pablo var først mægtig kæphøj og vi troede, at vi kunne lege som vi plejer..... meeen... i løbet af nul komma fem havde finken (læs Luna) jaget os begge to ind under spisebordet, hvor vi sad og flovede os... 🤔 Da Pablos mor, Lisa, skulle nedenunder igen, kaldte hun på Pablo og kunne ikke forstå, hvor han var henne, for han kom ikke løbende, som han plejer og Pablo plejer at være meget lydig. Anny pegede så ind under bordet, hvor vi sad og hang med hovedet og vi ville bestemt ikke komme frem! "Dragen" sad jo og lurede på os! 😥 ..... Pablo måtte så hives frem og bæres ud af fløjen... og Anny måtte hive mig ud og bære mig hen på en høj stol.... Flovt!  Plejehjems lederen kom igennem fløjen og så hvad der foregik.... så nu tror jeg nok, at Luna skal til en tjenstlig samtale.... 😮 Uha! Godt det ikke er mig!

Vivi, Luna, Birthe og Jason.

Vivi, Luna, Birthe og Jason.

Jason prøver at sætte Luna på plads.

Jason prøver at sætte Luna på plads.

Ih! Hvor jeg arbejder!

Iiih! Hvor jeg arbejder! 😉 Jeg gangtræner sammen med Tove på Solen. Drikker kaffe og ser fjernsyn sammen med Ingelise og Elly nedenunder og hygger mig med Käthe og hendes rapand på Alfa. Og jeg deltager i gymnastik og Bankospil. Bankospil det er skægt! 😎 Sidst vandt jeg flere sidegevinster!  Ja, jeg er faktisk, i al beskedenhed, helt uundværlig her på Solhjem. 🤩 Anny siger, at når jeg får lønforhøjelse, så holder hun op med at arbejde? 😮 Så vil hun bare køre mig frem og tilbage på mit arbejde? 🤨 Hun drømmer vist! 

Det er så hyggeligt, at gå tur sammen med Tove, rundt på Solhjem. 🙂 Men for et stykke tid siden kom Martin, der arbejder nedenunder, og spurgte, om han måtte tage mig med ud og gå en tur..... efter lidt tøven sagde Anny: "Ja".... Vi havde ikke nogen snor med op, men Martin sagde, at vi bare skulle en tur rundt om Solhjem.... Det passede så ikke helt! 😮 Tænk han prøvede, at lokke mig med ud på vejen.  Da stæsede jeg godt nok tilbage til døren. Jeg må nemlig ikke gå på vejen uden snor! Og jeg går altså heller ikke nogen steder med nogen som helst fremmede! 😥 Så lad mig komme ind igen. 😥 Martin sagde så bagefter, at han aldrig gider gå tur med mig mere! .... Tak og i lige måde, siger jeg bare! 😠 Tænk at ville lokke en artig lille hund på gale veje!

21.10.10 Idag skal vi allesammen ned i Mødelokalet og have "Små grå". Jeg tror altså ikke, at det er noget, som jeg kan lide! 🤒 Men jeg følger med for hyggens skyld. 😉 Jeg skal jo også følge Tove og Knud tilbage på Solen igen, hvis de nu får en lille bimmelim på 😲 og ikke selv kan finde vej!  ... Nåeh! Det var slet ikke noget med at drikke noget af små glas! Næeh, vi skulle svare på spørgsmål om alt muligt mellem himmel og jord, såeee... jeg tog mig lige en lille lur. 🤭 

Jason gåtræner med Tove.

Jason gåtræner med Tove.

Tilkørsel af de unge ponyer.

16.10.10 Jeps! Jeg skal med Sundance og Anny på en stille og rolig skovtur i dag. 🙂 Vi kører i Annys fine vogn, så sidder vi rigtig godt og har godt udsyn over det hele. 😎 Hvá! Hvad er nu det? 😮 Karsten og Preben kommer ud med Balou! Han skal med i lange liner! Piiiv! 😮 Det har han jo aldrig prøvet før! 😮 Ja, jeg tager altså en "piver" hele skoven rundt!  Puha! Nu er vi hjemme igen. Og det gik fint med Balou! 🤭 Jeg kunne faktisk godt have sparet alt mit piveri! 😉 ... Meeen hellere pive en gang for meget end.... ? Hvad Anny vender vognen! Skal vi ikke af? Vi er jo hjemme igen.... 🤔 ARGH! Nu kommer Karsten og Preben ud af stalden med Bailey! Han skal prøve at have sulky på for første gang.  Det er da farligt.   Jeg piver hele skoven rundt en gang til! Pyha! Det er hårdt at være en lille hund! 😥 "Tror du ikke, at du skulle blive hjemme en anden gang, Jason?" "Nej! Er du da tosset, Anny! ... Hvem skal så holde øje med, at det hele går ordentlig til!"
  
17.10.10 Idag skal vi bare køre en stille og rolig tur med to-spandet. Jeg skal sidde bagpå Prebens vogn og holde øje med at Anny kører ordentligt. 😉 Anny skal nemlig køre med Brumme bagved. 😉 Anny skal have Brummes "gamle Madmor" med. Brummes "gamle Madfar" har vi så med på vores vogn.🙂 Åeh! Det er så hyggeligt, at køre sådan en stille og rolig skovtur i det fine efterårsvejr. 😀 ... Åh nej! Hvorfor kører du nu ind af denne her ridesti, Preben?...  Argh! Og se nu der, Brumme snyder Anny og smutter ind af en anden sti.... Argh! Preben stop! Nu holder Anny med Brumme langt inde i underskoven... ... Pyha! Anny får bakket Brumme ud igen og vi kører videre.... men nu piver jeg altså bare resten af vejen... at I ved det. 😠 I kan bare køre ordentligt! ... Og på de gode veje! ... Og ikke på nogen som helst ridestier! 😠

16.10.10 Jason på tur med Sundance og mig. Preben står bagved med Bailey og Anette.

16.10.10 Jason på tur med Sundance og mig. Preben står bagved med Bailey og Anette.

En ny pony.

Vi har fået en ny pony. 😀 Anette, Kirsten, Anny og jeg, var lørdag 11. september, i Roskilde og hente Perlens Balou. Nøj! Han er sød! 🙂 Balou er en brun 2 års vallak. Og ja "fået" er det rigtige ord. En fremmed dame ringede til Anny og ville forære os Perlens Balou, fordi hun havde fået os anbefalet og fordi hun havde fulgt med i vores ponyers liv her på vores hjemmeside. 🤭 Anny prøvede ihærdigt at sige: "Nej tak!" For vi havde netop vedtaget, at vi ikke skulle have flere ponyer (lige nu) og pløjet 2 af foldene op og sået nyt græs til en Kørebane. 😉 Nå! Damen gav ikke sådan op. Vi skulle komme og se Balou! Det gjorde vi så! Og ja, så kunne vi jo ikke køre hjem igen, uden at tage denne kønne og søde pony med. 🤭 Jeg synes, at det er sjovt med de unge ponyer. 🙃 Nu skal vi jo til at gå lange ture med Balou og måske jeg kan få ham til at lave noget fis og ballade. 🙃 Det er skægt! Med tiden skulle der jo så gerne blive en dygtig kørepony ud af Balou. Men når han først har fået vogn på, så må han ikke lave fis og ballade, så synes jeg nemlig ikke at det er sjovt mere! 😮 Piv!

Siden sidst har jeg også været en tur i Jylland, til bryllup hos en niece. (Ja, altså Annys niece)  Det var en hyggelig week-end. 🙂 Desværre fik jeg ikke lov til, at sidde med til bords om aftenen. 😥 Jeg kunne ellers sagtens have været der. Men de troede nok bare, at jeg er en helt almindelig hund, som ikke ved, hvordan man opfører sig til en stor fest! 🤔 Vi boede allesammen på et skønt sted, Bogenholmslejren på Mols, og vi gik nogle dejlige ture ved stranden. 🤩 Så alt i alt en god week-end. 

ps. Anny truer stadig med at fyre mig fra mit dejlige arbejde, hvis ikke I stopper med at give mig godbidder, franskbrødsmadder og kiks! 😥

Så er vi netop kommet hjem med Balou. det er Kirsten der står med ham her.

Så er vi netop kommet hjem med Balou. det er Kirsten der står med ham her.

Mig og Preben ved stranden i Ebelttoft.

Mig og Preben ved stranden i Ebelttoft.

Huha! For et par hektiske week-ends vi har haft!  To lørdage i træk har vi været med ponyer og vogne til stævne i SOK. Med efterfølgende spisning!  Lørdag d. 14.08. var vi til 50+Stævne.🙂 Der skulle der køres dressur og faste forhindringer. Og det med de faste forhindringer, det tør mig og Anny godt nok ikke.  Så Anny fik lov til at slippe mod at hun fotograferede hele dagen. 🙂 Kirsten skulle så hjælpe Preben med at stå bag på vognen i forhindringerne. Kirsten er lige fyldt 40, så hun mangler jo ligesom 10 år, for at måtte deltage i dette stævne. 🤨 Men Anny sagde til hende: "Pyt Kirsten, det er der da ingen der kan se! 😉 .... Så blev Kirsten sur! ??? 🤨  

Nå! Vi havde en dejlig og hyggelig dag. 🙂 Og der var godt nok meget vand i vandforhindringen, såeee, Kirsten blev godt nok meget våd!  

Lørdag, 21.08.10, havde vi så Klubmesterskab i SOK. Der skulle Preben starte med 2-spandet og Anny skulle køre enspænder med Sundance. Så det var godt nok vogne og seler af og på hele tiden, for Sundance er jo den ene af ponyerne i 2-spandet også. Han klarede det fint, Sundance, men han var godt nok træt sidst på dagen efter at have kørt 2 gange dressur og 4 gange keglebane.

Mig og Anny har jo lige fået en flot ny sele til Sundance, så vi vandt sørme en 4. plads i "Præsentation". En klasse hvor vogn heste/ponyer sele, påklædning osv. bliver kigget meget strengt efter i sømmene!  Så vi er meget stolte! Preben fik en 3. plads i keglerne med 2-spandet. 🤩 Og det var også flot, for det var alle mod alle, så vi skulle også konkurrere mod de kuske som har deltaget i DM og VM.

Jeg har været til tjek hos dyrlægen, og han siger, at jeg skal passe voldsomt på, ikke at blive for tyk! 😥 Øv! Men jeg har jo noget allergi/astma dims 🤒 og kommer en gang i mellem på en Predisolon-kur.  Og så bliver man åbenbart nemt for tyk.  Så dyrlægen, og Anny, siger: "Nul godbidder!" 😥 Og derfor truer Anny også med, at fyre mig fra mit arbejde, som jeg er så glad for. 😥 ... For jeg har meget svært ved, ikke at modtage godbidder! Og beboerne har meget svært ved, ikke at give mig nogen godbidder! Men jeg ber jer: "Lad være med at give mig noget, lige meget hvor bedende jeg ser ud, for så får jeg ikke lov til at komme med Anny på arbejde mere. 😥 Og nu er jeg jo lige så supergod til at være Plejehjemshund! 🙂
Jeg er f.eks. blevet så dygtig, at jeg kan følge Tove og Knud ned i gårdhaven, hvor vi hygger os i det gode vejr. 🙂 Det er bedst, når der ikke står én og hiver i sådan en harmonika-dims.  For det lyder da næsten ligesom når jeg får fat i kattens hale!  Jeg har også været med til gymnastik på "Solen" nogle gange. Det er hårdt! Arme bøj og arme stræk osv.... Jeg ser også meget fjernsyn. "Huset på Christianshavn", sammen med Edel nedenunder og sammen med Tove ser jeg "Matador". He he! Nogen gange snyder jeg mig nu til en lille lur, for det er alt for lidt at den dygtige og flotte hund Kvik er med. Den spiller bare godt. 🙃 Resten er noget "tungt i travet"!

Jason til Top Cup.
Dum di dum di dum! 😎 Mig, og min pony Sundance, har vundet en fin grøn sløjfe til Top-Cup turneringen i Slangerup. 🤩 Se bare fotoet herunder fra præmie overrækkelsen!
 
Anny var ellers SÅ nervøs og havde nær meldt fra! 😲 Og jeg må da også indrømme, at jeg sad ovre i bilen og pev! Jeg må ikke være på vognen under selve konkurrencen.... Og jeg ville også há pevet meget højt hele vejen rundt, for jeg kan jo ikke lide, når det går så stærkt!

For nej, hvor var Sundance bare i hopla. Og han løb stærkt!

Der var ellers ikke så meget skub i Sundance under opvarmningen. Og Anny gjorde heller ikke så meget ved det, for hun var godt nervøs og der var 15 cm. pladder på opvarmningsbanen. 😲 Og man kørte tæt sammen, for den rigtige opvarmningsbane stod helt under vand. 😥 Det var den week-end, hvor det havde regnet så meget fredag og lørdag.

Såeee... Sundance stod nærmest bare og sov noget af tiden, men da det blev tid til, at de måtte køre ind på banen, da vågnede han godt nok. Han spurtede rundt på den store bane i galop.  Anny væltede så godt nok 3 bolde ned,  for der er kun 10 cm. på hver side af vognen at gøre godt med, når de skal passere portene. 🤔 Og der var 15 porte med en kegle med en bold balancerende ovenpå i hver side. Så det er med at holde tungen lige i munden og styre ponyen så godt man kan!  Eller hesten! Der er ponyer og heste med i alle størrelser, der kæmper mod hinanden. 

I anden omgang kørte Sundance endnu hurtigere, men da havde Anny fået lidt styr på sig selv, så da tog de kun én bold. Så alt i alt blev det til en 4 plads. 😀 Og jeg var med til præmie overrækkelsen og Æresrunden! 😀

Top-Cup er en kegle konkurrence, der kører over hele landet. Top-Cup Øst på Sjælland og Top-Cup Vest i Jylland. Der er så konkurrencer i de forskellige køreforeninger hele sommeren igennem, med afslutning for Øst d.18. september. Dem der vinder der, tager så til Jylland og kæmper mod vinderne derfra.
 
Vi kommer ikke med til afslutningen, for da er Anny og Preben inviteret til bryllup. Men søndag d.11. juli drager vi til "Den Gamle Landsby" i Nyvang, og deltager i konkurrencen der. Der er så hyggeligt i "Den Gamle Landsby". Vi har været med der et par gange før. 🙂 Så er man der hele dagen og har madkurv med. 🤭 Så vi håber på fint vejr, så bliver det en dejlig dag.

Så har vi fået den fine grønne sløjfe på Sundance og er parate til Æresrunden. Bemærk mig under køreforklædet. Jeg fik nemlig lov til at køre med på Æresrunden.

Så har vi fået den fine grønne sløjfe på Sundance og er parate til Æresrunden. Bemærk mig under køreforklædet. Jeg fik nemlig lov til at køre med på Æresrunden.

Meget opmærksom næstformand... inden han faldt i søvn!

Meget opmærksom næstformand... inden han faldt i søvn!

Jason som næstformand i SOK

He he! Jeg er blevet næstformand i vores køreforening. 🙂 Anny og jeg står jo for at tage fotos til stævner osv. og vi er web-mastere for foreningens hjemmeside. Og rengøringen af klubhuset styrer vi også med hård hånd/pote. Preben er bare sekretær i foreningen.  Så nu tager vi alle 3 afsted, når der er bestyrelsesmøder og arbejdsdage. Det er sjovt. 🙂 Første gang jeg var med til et bestyrelsesmøde, sad jeg ved siden af formanden og jeg mener helt bestemt, at jeg blev valgt til næstformand. 😉 Jeg faldt godt nok i søvn ud på aftenen, for hold da op, hvor kan de ævle bævle om småting.  Næeee.. lad os få noget kage og kiks og så ud og gå på arealerne og besé forhindringerne. Det er sjovt. 😀
 
Min pony, Sundance, er sygemeldt 😥 med "noget på lungerne", og skal holde 3 ugers pause fra alt arbejde. 😥 Så vi har fået lært Brumme, at gå op i traileren og tage med os til undervisning.😎 Og det er også Brumme, Anny og jeg kører med på skovturene nu. Jeg piver nu lige lidt, hvis han bliver lidt for frisk! 😥 Jeg glæder mig til Sundance må arbejde igen! 🙂 Han er vores bedste og sødeste pony! 🤩

Jo, jeg er altså med på sulkyen.

Jo, jeg er altså med på sulkyen.

Argh! Nu kører Preben uden mig!

Argh! Nu kører Preben uden mig!

Søndag d. 18.04.2010
 
Ih! Det bliver en dejlig dag i dag! 🤩 For vi har vi et stort Kørestævne i vores Køreforening.  🙂 Vi skal ikke selv have ponyer med denne gang, men Preben skal være Stævneleder og mig og Anny skal fotografere og lave hjemmeside og samle papirer ind fra dommerne og bære mad ud til dem.... Lad bare mig bære frikadellerne!
 
Hvá! Der kører Preben uden mig! 😮 ??? Nå mig og Anny bliver nok hentet senere.... Jeps! Det gjorde vi. 🙂 ... Hvá! Anny smutter også UDEN mig! ?? Det kan de altså ikkke være bekendt. Hvá har jeg gjort? .... Sygemeldt?... Ok. det er rigtigt nok, at jeg har været sløj et stykke tid, hvor jeg har døjet med vejrtrækningen. 😲 Jeg kunne knapt gå fra bilen og herover på Solhjem og da slet ikke gå min daglige tur i skoven. 😥 Jeg har åbenbart fået allergi, ligesom Anny ... som hund så ejer I ved!... Så ikke nok med, at jeg er dygtig og pligtopfyldende og ansvarsbevidst... og nærtagende og pessimistisk... ligesom Anny... Nu har jeg også fået allergi...😥 Øv! ... Men nu er jeg jo på en Prednisolon behandling fra dyrlægen og jeg har allerede fået det meget bedre. 🙂.. Skal jeg så virkelig sidde her helt alene heeele dagen. 😥 .... Nå, Kirsten skulle heller ikke med til kørestævnet, så hun kom og passede mig og ponyerne. Hvor hyggeligt! 😉 ... Og på onsdag skal jeg med til køreundervisning, som jeg plejer. Jeg skal hjælpe Anny med at køre Sundance! 🙂 Jeg er jo nemlig ligeså glad for ponyer og især Sundance, som Anny er.

Osdag 21.04.2010
Så er vi til køreundervisning. Læreren skal forsøge at lære Anny og Sundance at køre dressur. Det er noget af en opgave, siger jeg bare!  He he! Men jeg sidder med på vognen og støtter Anny, så godt jeg kan.... "Så kører I over i de faste forhindringer," siger læreren lige pludselig! ARGGHH! Det tør vi ikke! Piv piv! Og Sundance er heller ikke meget for det, for det er de to forhindringer, der ligger ved slagteriet vi skal køre i. Og der lugter så forfærdeligt, siger han! 🤒 .... Hmn!....  Jeg synes nu, at der lugter meget godt! ... Nå, vi tog os sammen og vi blev faktisk helt gode til det! Vi skrammede ikke vores fine vogn eller væltede eller noget! 🙂 Det var faktisk helt sjovt. 😀 Så næste gang er vi klar til at køre en keglebane også!
 
Mange kærlige hilsener fra Jason, dansk/svensk gårdhund
ps. Hvis I vil læse mere om ponyerne og se en masse fotos af dem så kig her:
 
www.123hjemmeside.dk/stutterienghaven   


Sundance, Jason og Anny i en fast forhindring

Sundance, Jason og Anny i en fast forhindring

Jason på Sikkerheds-kursus.

Whisky og Jason.

Whisky og Jason.

Fredag d. 05.03.10
Hurra! På lørdag er der "Sikkerheds-kursus" i vores Køreforening. 🙂 Det glæder jeg mig til. Så vil kuskene nok få at vide, at man skal køre pænt stille og roligt. 😀 En god trav er da bare hyggeligt... Men det der med hujende og piftende at jage ponyerne rundt inde i nogle faste forhindringer lavet af træstammer eller cement rør.... det kan altså være det samme. ... 😥 ... Eller høvle rundt nede i en vand forhindring! GLUP!  Eller i fuld galop og udskridninger igennem nogle kegleporte! 😮 Alt den slags synes jeg, at vi skal væk fra og så bare køre nogle hyggelige skovture eller ... ok. ... til nød en lille dressur-konkurrence. 😉 

Søndag d. 07.03.10
Hrmf!...  Det fik jeg ikke meget ud af. 😠 ... Instruktøren fortalte kun om, hvordan man kunne rette op på skaden, når man VAR kørt galt i forhindringen og HAVDE knækket en skagle eller en vognstang eller en anden dims! 😮 Reparations sættet frem og så snor eller strips på, så man hurtigst muligt kan høvle af sted igen, uden at det koster for mange straf sekunder. Æv! Det var jo ikke lige det jeg havde regnet med. 😠 Hrmf!

Der var så kaffe og kage og "En lille én".... men faldt der noget kage af til en lille forfrossen hund? ... Næeh! Det gjorde der ikke! 😠 Og ren til grin blev jeg også, fordi Anny havde glemt at tage mit vinter dækken med, så jeg måtte gå rundt viklet ind i en strikket las. 😠 Så, Whisky, (nej, de drak ikke whisky, også).  ... Næeh, i det her tilfælde er Whisky hesten der var med. Han syntes, at jeg var en meget mærkelig hund! Æv! 😠 Og jeg fik slet ikke nogen køretur af Whisky. 😥 Det har jeg ellers før fået. .. Meeen... når vi skal have vores forårs køretur i Køreforeningen d. 13. maj, så kan det jo være, at jeg får en køretur igen, ligesom sidste år. 🙂 Og kage og kiks i pausen! 🤩

Apache og Sundance og Preben og Anny i vandforhindringen.

Apache og Sundance og Preben og Anny i vandforhindringen.

I fuld fart gennem en fast forhindring.

I fuld fart gennem en fast forhindring.

Så kom da! Jeg skal vel ikke skubbe den vogn helt alene....

Dum di dum di dum...

Dum di dum di dum! Det er mandag morgen og jeg har valgt at tage med på arbejde i dag! 🙂 Dum di dum di dum! Årh Anny! Vær nu ikke så lang tid om at rigge den smule vogn til, jeg glæder mig sådan til at komme op og hilse på mine venner ovenpå. Neeej! Nu skal du altså ikke stille dig op og snakke med Susanne! 😠 Vi skal OVENPÅ! Pyh! Endelig fuld fart frem og ind i elevatoren. Jeps! Så er vi her! Jeg tjekker lige for krummer under bordene, Anny! Ja, hvordan skulle Anny dog klare det her arbejde uden mig? 😉 Jubieee! Nu kommer min yndlingsplejer, Vivi.  Åh nej! Hun har den der lille tøsehund med igen. 😥 Ja, Luna er såmænd meget sød, men hvor er hun fjollet. Hun fræser rundt, så hun glider hen af gulvet, og der er slet ingen stopknap på hende. Pyha Luna! Stop, nu gider jeg altså ikke mere. 😠 Jeg har vigtigere ting for, jeg skal gå her, lige ved siden af den her rengøringsvogn. Så hold nu op! Nej der er ingen fred. Der går Jane Munkshøj. Jeg smutter med hende ind i elevatoren og tager et kontorjob nedenunder. Så kan jeg vel få lov til at sidde i fred og ro. ... Æeeeeh! .... Jeg savner altså alligevel Anny. 😥 Er der ikke en, som godt vil følge mig ovenpå igen?

 ZZZZ .... Så Anny! Nu er der gået et kvarter, så er det op på poter igen. Jeg skal op til Knud og Tove og drikke kaffe. 😉 .... så kan du jo altid vaske lidt gulv imens. "Vi skal altså i hjemmeplejen Jason!" ... I hjemmeplejen? Der var vi da i går! Det giiider jeg altså ikke igen i dag! Det er SÅ kedeligt! Og det synes du også Anny, så lad os bare springe det over! ... Æv! Traske traske traske! Vi er på vej til hjemmeplejen. ... Hæ! Jeg stikker bare af rundt om hjørnet, når hun ikke ser det! 🤔 ... Æv! Anny lukker døren bag ved mig. ... Ingen muligheder for at undslippe... Hvorfor skal vi også i hjemmeplejen HVER dag? 😠 ... Nå, endelig færdig.  Vi har fået et par beboere på Alfa også. Så i dag skal vi ind til Käthe. Käthe har SÅDAN en sød og skæg rapand. Jeg leger gerne med den, når vi er inde og gøre rent. Käthe har sagt flere gange, at jeg gerne må få den med hjem, men æv, Anny siger, at rapanden skal blive inde hos Käthe. ... He he! Nu går Anny ind på kontoret og gør rent, så smutter jeg lige tilbage til Käthe og snakker med hende om den and. Hi hi, jeg tog anden fra stolen. Käthe sagde, at jeg gerne måtte tage den. Og nu lister jeg mig lige så stille forbi Anny ... og så skal jeg bare have fundet et sted at gemme mit bytte... Jeps! Inde hos min bedste veninde Tove selvfølgelig. Jeg ligger ofte inde på Toves badeværelses gulv, mens Tove gør sig i stand, så der gemmer jeg bare anden på det varme gulv. Genialt, 😉 når jeg selv skal sige det.

Og nu går Tove og jeg ud og ser, om ikke der skulle være nogen frikadeller til frokosten. 🤩 ... "Jason! Kom så! Nu skal vi hjem."

... Hmn! Nu gik det ellers lige så godt! Men så farvel da og tak for i dag alle sammen.

Så er det tirsdag og jeg er taget med Anny på arbejde igen. Åeh nej! Om tirsdagene skal vi jo gøre kontorerne grundigt rent! Suk! ... Ok. Men så bagefter skal vi ovenpå. 🙂 ... Pausetid. Jeg er altså også godt træt! 

                  Jason kører kane.

Gitte, ude fra mit arbejde, spurgte en fredag, Anny og mig, om ikke hun kunne komme med på en kanetur. Og jo! Vi skulle faktisk ud og køre kane om lørdagen! 🙂 Hmn! Igen skulle vi så há en ung pony med for kanen, 🤨 Ja, jeg er altså ikke så meget for, at vi altid skal køre med de unge ponyer, som først er ved at lære det. 🤔 Og så for kanen! 😥 Glup!
Nå, vi fik spændt Sundance og Brumme for. Det gik fint! Så Gitte, mig og Preben op i kanen, og så skulle Kirsten og Anny gå ved siden af ponyerne, hvis der skulle blive nogle problemer. Sundance og Brumme startede ned af vejen i trav, så Kirsten og Anny kom halsende bagefter.  Ja, Anny var vist lige ved at blive sur, for hun døjer med vejrtrækningen, når det er så koldt. 😲  Nå, vi tog ned i skridt og Kirsten og Anny fik indhentet os, og ved fælles hjælp, fik vi trukket og skubbet kanen over Melby Enghavevej, hvor der ikke er noget sne! Det hylede og larmede i mederne,  men ponyerne tog det i stiv arm. 🙂 Så satte vi os alle op i kanen og så gik det ellers i trav mod skoven. Ponyerne var nemlig ivrige. Især Brumme!  Gitte og jeg peb og hylede om kap på vej hen mod skoven, for vejen var meget ujævn og bulet. Og det skramlede og gjorde ved i kanen.  Da vi kom ned i skoven blev Anny og Kirsten sat af, for der var for lidt sne til, at det var rimeligt, at ponyerne skulle trække os alle sammen. Vi kørte en omgang i skoven, og Gitte og jeg begyndte at slappe af og nyde turen. 🙂 På vejen hjem byttede Gitte og Anny plads og Anny fik taget dette gode billede af mig, hvor jeg næsten helt selv styrer kanen.  Ja, Preben får lov at holde linerne, men ellers er det mig der har det fulde overblik over situationen, som I kan se! 😎

"Administrativ dag".

Suk! Det er altså en tung byrde på en lille hunds spinkle skuldre, at være med Anny på arbejde hver dag! 😥 Jeg skal sørge for, at hun husker alle stuerne og kommer i alle krogene. 🤔 Jeg skynder mig gerne ind under bordene, inden Anny kommer med støvsugeren, så jeg kan hjælpe hende. Tænk hvis der ligger ½ frikadelle, som nogen har tabt, og den så ryger i støvsugeren. 😮 Det ville da være synd! Og hvordan skulle jeg så få den ud igen?  

Jeg er begyndt at forlange en fridag en gang i mellem. Hvis Anny så tipper min stol og tvinger mig i selen og ud i bilen... jaeee... så bliver jeg jo altid glad alligevel, når jeg når frem til Solhjem, og hilser på alle de søde ansatte og beboere. 🙂
 
Men engang imellem nægter jeg simpelthen, at gå ud af døren om morgenen. Anny kan godt tippe stolen og volde mig i selen og frakken, men få mig ud af døren, DET kan hun IKKE! 😠 Efter et stykke tid så opgiver hun, og jeg får tøjet af igen, og så smut ind i stuen og sove hele formiddagen væk, sammen med katten.🤭

Jeg har ellers videreuddannet mig, så jeg kunne holde op med det hårde rengøringsarbejde, inden jeg bliver helt slidt op. 😲 Jeg har været på "Ernæringskursus" og "Hygiejnekursus" og på et kursus i "Forflytningsteknik! Og hvad hjælper det så altsammen? Jeg går stadigvæk her og slæber! 😥 ... Jeg har også hjulpet Tina med kontorarbejde. Og Lene hjælper jeg fast på kontoret, hver tirsdag og fredag, hvor Anny og jeg har det område at gøre rent. Så kan jeg nemlig godt holde øje med Anny, mens jeg samtidig lærer noget computer-dims af Lene.
Lene siger at vi har "administrativ dag".  Ikke dårligt! 😉 Jeg får små hunde-bobs og Lene spiser karameller. Det er noget der bliver til noget. 🤭 "Husk nu hjørnerne og under borde og stole, Anny!" (He he! Jeg kunne blive en god leder!) 🙂

Nå, nu må vi se hvad det nye år bringer, om jeg får et bedre job (og højere løn) ellers vil jeg gerne have mig en lukrativ Senior-ordning, hvor jeg kun er på arbejde et par gange om ugen. 😉  Og at jeg de dage bliver beværtet med frikadeller og andet nams! 🙂

Flytte Mormor på Plejehjem

I dag vil jeg fortælle om dengang jeg hjalp til med at flytte Annys Mor på plejehjem. 🙂 Vi skulle flytte Mormor fra en lejlighed i Thisted til Plejehjemmet Solglimt i Sennels. Og vi flyttede og vi flyttede... Pakke, pakke sammen og ud i vores bil. Vi har nemlig en varevogn. 😉 Og så slæbte vi det ind i Mormors nye lejlighed på plejehjemmet. Dejlig lejlighed hun har fået der. 🙂 Med en lille terrasse til. Og alt ser rengørings venligt ud! Ja, sådan noget tænker vi fagfolk jo på! 😉 Vi passede også på, at Mormor ikke fik for mange møbler og nips med.  Det er nemlig en pestilens for rengøringen. 😥 Plejehjemmet havde nogle rigtig smarte døre. Når vi kom gående med ting og sager... Phuee! Så gled dørene bare op. 🙂 Mægtig smart!  Efter nogle timer, syntes Moster Mona, at jeg trængte til en pause. 🤨 Og så tog hun mig med hjem i deres hus. Mona og Svend Jørgen bor få minutters gang fra plejehjemmet. Men tænk, så lukkede Mona mig ud i haven, for at jeg skulle være sammen med den puddel hund?  😲 som Mona har fået i pasning... Der sætter jeg godt nok grænsen. 😠 Fjotte rundt ude i haven med sådan et lille krølhåret apparat, der farer rundt om sig selv, og gør hele tiden! Niks! Og nej tak! 😠 Jeg har vigtigere ting at foretage mig. Jeg var jo f.eks. i fuld gang med at hjælpe Anny og Preben med at flytte Mormor på Plejehjem, så dér går jeg over igen.... Hvá! Døren går ikke op! 🤔 Jeg prøver at gå frem imod den igen???? Næeh! Den går slet ikke op mere!  Hvordan skal jeg så finde MIN Anny og Preben. 🤔 ARGGH! 😥 Nå! Pyha! Heldigvis fik de øje på mig og fik de dumme døre til at gå op. 🙂 Og nej, hvor blev de forskrækkede: "Jamen Jason, er du løbet helt alene over den meget befærdede vej, hvor alle folk kører med hovedet under armen, i det grimme sving!"  "Gudskelov, at du ikke er kommet noget til, lille Jason!"  .... Jamen, der var jeg jo så rigtig heldig. 🙂 For jeg så heldigvis ikke nogen, der kom kørende med deres hoveder under armen! 🤔

Jeg passer lige på Mormor, så hun bliver i sin stol.

Puha! Hvor bliver man træt efter sådan en flytning!

Sommerferie 2009

Hej Alle sammen!

Anny og jeg har jo haft sommerferie, som I nok har bemærket. Jeg vil tro at I har savnet os begge to voldsomt!  He he! Men nu er alle glade igen, for: VI ER TILBAGE!

Hvad vi har lavet i vores sommerferie? 🤨 Joeee... ser I, først tog Anny og Preben med Kirsten og Tom til Herning for at høre Bruce Springsteen… uden MIG! 😥 De kunne da sagtens have taget mig med, jeg kender da også alt hans musik, jeg skal jo døje med den på deres spillemaskiner hver dag,  så jeg kunne skam godt have hylet med i koret  He he!  Nå, der kom en sød dame, Birgit, og boede her og passede mig og ponyerne. Det var faktisk ret hyggeligt. 🙂 Birgit tog mig med i byen og spise og alting. 🤩 Og hun sagde, at jeg er den sødeste og artigste hund, som at hun nogensinde har mødt! 🤭
Nå, derefter har vi kørt møg ud af staldene. Da tog jeg mig en lur i min stol imens. 😲 Meeen, så har vi også fået hø og halm hjem! Se, det er straks meget mere spændende! Det lugter godt og der kunne jo være en lille mus i et af bundterne! 🙃 
Og så har vi hver dag trænet med vores nye pony, Brumme på 3 år. Vi fik ham hjem efter Påske. Brumme havde lidt svært ved, at vænne sig til, at det er Anny der bestemmer her. F.eks. at blive bundet op i stalden eller at få en gjord spændt rundt om maven, det var bestemt ikke Brummes livret.  Men nu kan han det hele, og han er en af vores dygtigste ponyer til at få ordnet hove. 😉 Anny og jeg har så gået mange ture i skoven med ham. Preben har også været med nogle gange, så har vi været på landevejen. Brumme er helt "cool" overfor trafikken! 🙂 Skønt!
Og i løbet af de tre uger her, kom vi så langt, at Anny kunne køre alene med Brumme, bag efter Prebens maratonvogn, med Apache og Sundance spændt for. Bag på vognen stod så også Kirsten og jeg, parate til at springe af og hjælpe til, hvis det blev nødvendigt. Det blev det et par gange. Jeg har været med næsten hver gang vi har været ude og træne med Brumme. Først gik vi bare lange ture med ham med gjord og liner på. Og derefter fik han så sulkyen på . Da han så havde prøvet det nogle gange måtte Anny og jeg så op og sidde i sulkyen. 🤨 Ja, jeg vil jo ikke gå glip af noget.... meeeen ... jeg sidder altså og piver hele tiden, når vi kører med Brumme. 🤒 Såee... derfor røg jeg også bag på maratonvognen i lørdags, fordi Anny ikke kunne holde ud til at høre på det piveri! 😮 Hun skulle snakke! Hun er da selv nervøs! 😠 Det kan jeg da mærke!
Det her det var lørdag. Så søndag, den sidste dag i vores ferie, skulle de to unge ponyer, Revel og Brumme så trænes i at gå op i traileren. Det var sjovt! 🙃 Revel gik lige op, som om han aldrig havde lavet andet, såeee det var der ikke meget grin ved. Men Brumme, som lavede baglæns rullefald ud af traileren dengang vi skulle hente ham og bestemt ikke ville med os hjem, og først kom flere dage efter med en anden trailer! Ham var vi lidt spændte på. Men vi havde bestemt os for, at vi ikke ville mase med ham. Så vi regnede sådan set slet ikke med, at han ville gå op. Meeen, ved det at Anny stod oppe i traileren med Revel... og en spand med mad, så stod Brumme faktisk oppe i traileren efter 20 minutter. 🙂 Godt gået! Jeg hjalp også godt til.🤭 Jeg løb rundt om Brumme og gøede og snappede efter hans bagben!  Vi trak ponyerne op og ned af traileren nogle gange. Og så skulle vi alle have en middagspause, inden vi lige skulle øve det noget mere, for Brumme var stadig ikke helt tryg ved situationen.
ZZZZ... Åh! Jeg faldt vist i søvn.😲 Hvor er Anny og Preben??... Hvá! De står og læsser ponyer! Uden MIG! Nej nu bliver jeg da sur og skuffet! 😠 Hvem skal så gø og snappe ponyerne i haserne? 😠 Ja, jeg spørger bare! Skumle og surmule!
Jeg glæder mig til at komme på arbejde på Solhjem igen. Der bliver mit arbejde da værdsat!
Vi ses!
Kærlig hilsen og vuf
fra Jason Dansk Svensk Gårdhund

Apache, Sundance og Eskild beundrer ? Jasons fine støvgrønne dynefrakke.

Jasons frakker.

I dag vil jeg fortælle jer om mine frakker. Nogen af dem er jeg meget glad for og andre er bare forfærdelige…. Den første frakke jeg fik var postkasserød og virkelig forfærdelig. Hannibal og Oliver, de 2 røde ponyer, som Preben kørte 2-spand med dengang, grinede simpelthen så meget af mig, så de næsten trimlede. Der var heller ikke megen varme i den frakke, det var nærmest bare en vind og regn frakke. Men så oppede Anny og Preben sig og greb rigtig til lommerne og købte mig en støvet grøn dynefrakke. Den er jeg glad for! Jeg er jo så i mellemtiden også blevet utrolig glad for at være med på hestevognene. Og der har man virkelig brug for en dynefrakke i vinter halvåret. Min pony ven Sundance griner heller ikke af mig, han kan godt se, at jeg ikke har så meget pels og han forstår godt at jeg fryser om vinteren, når jeg bare sidder stille på en vogn. Der var en dag hvor Anny prøvede at give mig den tynde røde frakke på i stedet for den lækre grønne. Ja da gjorde jeg simpelthen som om jeg ikke kunne gå. Så måtte hun give mig den grønne på. Hi hi! Og så kunne jeg sagtens gå.

Jason i den fine støvgrønne dynefrakke.

Her i efteråret tog Anny og Preben en tur til Jylland … uden mig. Og ved I hvad de glædestrålende kom hjem med….. En ternet rædsel med krave! Ja, da fik jeg da godt nok nedadbøjede mundvige! Og jeg gjorde mig helt stiv og ville ikke gå, da jeg SKULLE prøve den. Såeee… den ligger mest på hylden. Men til en køretur på en dag hvor det ikke er alt for koldt. Ok. Da har jeg da brugt den. Og den røde har jeg da også brugt lidt, hvis det regner og hvis vi kører en tur i skumringen for da lyser den lidt op. Jeg kan så også være lidt solidarisk med Sundance, som må døje med julehue med rensdyrhorn på heeeele december måned.  

Og i den ternede rædsel!

En god arbejdskollega!

Jeg har bare fået mig alle tiders gode arbejdskollega. Pablo hedder han. Pablo er af racen Dværg-schnauzer. Han er 2 år gammel. Pablo arbejder nedenunder, på Luna. Jeg arbejder jo på Solen. Ofte møder vi hinanden på gangene og så får vi lov til at komme ud og tisse sammen. Vi var vældig glade for juletræet. Hi hi! Nu må vi nøjes med krukkerne.

Pablo er sådan en forsigtig lille fyr, ligesom mig, det er nok derfor vi så godt kan lide hinanden. Nu hvor vi kender hinanden godt,  tager vi engang imellem en ordentlig ”høvler”. Og vi kommer også sommetider liiige til at smutte ud af gården. Men så skal jeg love for at  der bliver råbt og fløjtet efter os! 🤩

Pablo har et meget betroet hverv. Han får sommetider et par beboere i en snor og så sendt ud og gå en tur med dem…. Pyha! Det tror jeg altså ikke at jeg turde! Tænk, hvis jeg ikke kunne finde tilbage igen, eller hvis Anny var blevet væk i mellem tiden! 😥 Men Pablo, han klarer det fint. Jeg vil nu hellere nøjes med at hygge om beboerne på deres stuer eller ved spisebordet. Så kan jeg også holde skarpt øje med Anny imens. 🤔 Hun må ikke gå nogen steder uden mig! Jeg må til gengæld gerne løbe en lille tur uden hende. Hi hi!

Nu er Pablo taget på vinterferie. Øv! Det er rigtig kedeligt uden ham! 🤨

Fast arbejde! ARGH!

Mandag d. 05.01. 2009
Jeg var med Anny på arbejde idag. 😉 Jeg vil så gerne med. 🙂  Jeg springer ud af bilen og høvler ned ad trappen og ... Yiieeh.. med udskridning drøner jeg ind i rengøringsrummet.  Men så snart jeg har hilst på rengøringsdamerne og Anny og jeg har været oppe på Solen og gøre rent et stykke tid.... ja, så bliver jeg så TRÆT!   Så stiller jeg mig over ved elevatordøren og hænger... Og endelig...! Pause! Yibiie! ... Anny har en madpakke med, med en rugbrødsmad til hende og en hundekiks til mig. 🙂 Mums! Ned med den.  Og så falder jeg i søvn i min stol. ZZZ zzz ZZZ ... Men meget hurtigt lyder det: "Op på poterne igen, Jason!"... Åh gaab... Nå, ok. nu er nogle af mine beboer kommet op. 🤭 Så får jeg min stol over ved siden af Knud og Kamilla og Tove. 😉 Det er hyggeligt, at snakke lidt med dem, men jeg er sikker på, at Anny mangler min hjælp inde på stuerne, så jeg lister hele tiden ind til hende, og ser om hun har styr på tingene. 🤭 Bagefter tager vi elevatoren  nedenunder. .. Jeg går fint ved siden af rengørings vognen. 🙂 Vi har nogle toiletter og kontorer osv. som vi skal gøre rent på stueetagen.  ... Der mødte vi så idag, Lis, lederen af plejehjemmet. Jeg dukkede mig lige lidt. 🤔 Men Lis var meget begejstret for mig og tilbød mig fast arbejde! 🤔 Fast arbejde! ARGGHH! 😥 Det vil sige, at jeg skulle slide og slæbe her hver eneste dag fra 7.30 til kl. 12-  Argghh! Ææeh... nej tak ellers tak. 😥 Jeg vil meget hellere spekulere på en pensionsordning... både for mig og Anny... He he! 😉 Såeee... jeg holder mig nok til, bare at være med på arbejde en mandag i ny og næ! 🙂

Næste morgen...

"Jason! Hvorfor står du henne ved døren med overtøjet på?" "Du gider jo ikke at arbejde!" Joeee.... Jeg har tænkt over det.... man har jo godt af at komme ud og se nogle andre mennesker... 🤭  og når nu både Lis og Nina gerne vil fastansætte mig... såee kan jeg jo næsten ikke være bekendt andet end at møde op.  Og jeg er jo også glad for beboerne og dygtig til at følges med dig rundt med rengøringsvognen, såeee jeg vil gerne med.... 😉 "Ok. Jason, så kommer du med mandag, onsdag og fredag. Og så må du hvile dig de andre dage. Er det godt nok?" Yes! Fedt nok! Lad os så bare komme afsted. 🙂

En klam julegave.

Hej Alle sammen!

Jeg havde jo lovet at fortælle jer, hvad jeg fik i julegave i år. Ja, først var det jo en kæmpe skuffelse…😥 Men lad os begynde med begyndelsen....  Efter at vi havde spist lækkert mad og sunget alle sangene i bogen, mens vi gik… ok.  Jeg må indrømme, at der stresser jeg liiiige lidt op….🤭 ... Så jeg høvlede rundt om juletræet, så vi kunne blive hurtigere færdige med at synge! Det hjalp nu ikke meget. 🤨 .... Juhuee! Færdige! Endelig tid til gaver.  Jeg fik først en lille pakke med noget spiseligt i. Den var hurtigt klaret. 🤭 Tak for den, Anny og Preben! Så fik jeg en spændende pakke fra min bedste ven, Hubert, schæferhunden. Hvá er det? Hvá er det?   Jeg skyndte mig at pakke ud. 🙃 Og ved I hvad der var i?  Nej! I kan ikke gætte det. En klam, klam gummihøne! Adr! 🤒 Den ville jeg godt nok ikke tage i min mund. 🤒 Badr! Da Anny ikke længere kunne holde ud, at se mig sidde og kigge dybt skuffet på den ækle høne, 😥 så gav hun mig den gave, som hun oprindeligt havde købt til Hubert fra mig. Og hvad var der så i Huberts pakke? Jo, der var den sødeste, kæmpestore, lyserøde Øf-gris. 🙃 Anny troede ikke, at jeg kunne gabe over den. Det var derfor, at Hubert skulle have den, fordi han er så stor. Men det kunne jeg sagtens! Og når jeg rigtig får fat i den, så øffer den, næsten som en rigtig gris. Hvor skægt!  Ja, jeg blev så glad for den, at jeg legede med den hele aftenen…. Og til sidst faldt i søvn med øf-grisen i munden. 🤩 Så var jeg godt nok også lidt øm i kæberne, da jeg vågnede igen, for det er en stor øf-gris. Hvad menneskene fik?… Det kan jeg ikke huske…. Lutter kedelige ting!   Nå! Jeg skal hen og lege med min øf-gris igen. Såeee.. Jeg vil bare lige ønske jer Godt Nytår. Vi ses i det nye år! 🤭

Jasons Juleaften.

Jeg ELSKER juleaften! 🙂 Det er bare den bedste aften på året, for jeg elsker hygge… og gaver. 🤩 Jeg ved at den aften nærmer sig, når Anny begynder at pynte med søde nisser og julebamser…. Som jeg gerne liiige vil gå en lille tur med… Og når Preben så en dag bærer et grantræ ind i huset og Anny begynder at pynte det. 🙂 Ja, så ved jeg, at det ikke varer så længe, før at det er JULEAFTEN.

En søndag i Advent kører, rider og går vi gerne en juleskovtur, hvor alle ponyerne får julehuer og rensdyrhorn på, nogle gange med lys og musik i.  Hidr hidr! Hvor er de sure så. .. Glup! Bare ikke Anny finder på, at jeg også skal have nissehue på… og horn… og lys! 😮... For så er det altså bare IKKE sjovt længere. 😥 Sundance får også kanebjælder på, men det synes han er hyggeligt. 🙂 Faktisk kører vi gerne med bjælderne på, hele december måned… for hyggens skyld. 😉 Når vi kommer tilbage fra sådan en juleskovtur, så får ponyerne lækkert mad og måske en julegave. 😉 Ja, vi har nogle gange gået omkring juletræet med dem… Ja, altså ude på gårdspladsen, ikke inde i stuen! …Og så er det tid for hunde og mennesker at komme ind i varmen og få æbleskiver og Glögg. 🤩

Endelig kommer den rigtige aften 🤩 og Anny og Preben går og laver andesteg og flæskesteg og ris a lá mande og .. umh!  Ofte kommer der et par gæster. Sidste år var jeg heldig at min bedste ven, schæferhunden Hubert kom. 🙂 

Hubert var nu ikke så god til det med at gå rundt om juletræet. Det er jeg expert i!  Jeg høvler rundt. Først den ene vej og så den anden. Ja, jeg bliver næsten helt stresset for jeg ved, at jeg må ikke få mine julegaver før vi har gået om træet. ARGGHH! Hvorfor skal de også synge ALLE sangene i heeele bogen….

Endelig!!! Gaver! Juhue!  Hvad jeg får? Jo, spiselige ting er selvfølgelig altid et hit. Men min store passion er nu tøjdyr. Jeg har en hel kurv fyldt med tøjdyr efterhånden, for jeg ødelægger dem nemlig ikke mere, som jeg gjorde da jeg var en lille hvalp.  Næeh, nu passer jeg godt på dem og kender dem ved navn. Og jeg kan hente den Anny og Preben bér om…. Hvis jeg ellers synes, at jeg gider….! 😉 Man skal jo heller ikke blive alt for dygtig, så bliver det bare udnyttet….  Tænk hvis de så vil há hentet avisen og alt muligt! … Ja, og så har jeg mit yndlings tøjdyr, Gnaverdyret, 🙂 som jeg gerne henter, når jeg skal ligge på skødet af Preben og hjælpe ham med at sove til TV avisen. Det er vi vældig gode til… 🤭

Vi pakker en gave op ad gangen, så der skal godt nok stor tålmodighed til.  Det er som regel nogle vældig kedelige ting, som menneskene får.  Bortset fra når de får sutsko, der ligner ponyer eller aber tihi! Så farer jeg lige i benene på dem! … Hvá mon jeg får i år? Hvá! Hvá? Hvá! 🤭Ok. Det fortæller jeg jer, når vi ses efter Juleaften.

Rigtig Glædelig Jul til jer allesammen.  🙂

  Ønskes I af Jason. Gårdhund. 😉

Jason som groom.

Jeg er blevet spurgt om, hvad jeg mon laver i min fritid?
Jo ser I, vi har jo 6 shetlandsponyer her, som jeg hjælper Anny med at passe. 😉 Og når Anny skal ud og køre i vogn, med min yndlingspony, Sundance, så kan I tro, at jeg er på pletten. 🙂  Jeg skynder på Anny, mens hun strigler og ordner hove osv. 🤨  Det tager en EVIG tid ... endelig begynder Anny at lægge selen på ... Yubiee! ...🙃 Og nu hovedtøj og liner. Nu kan jeg næsten heller ikke holde hendes langsommelighed ud længere ... Pyha!   Så mangler hun "kun" at få spændt Sundance for vognen. Åh! Alle de remme!  Efter en evighed mere begynder hun endelig at tage kørehandsker på og kravler op på bukken. Og så får jeg lov til at hoppe op.  Jeg sidder mellem Annys ben med god udsigt over ponyen og alting. 🙂  Jeg elsker sådan en køretur. Jeg irettesætter Anny, hvis hun skælder på Sundance eller driver for meget på ham med pisken. 😥  Og jeg piver, når Anny træner maraton forhindringer eller kører i galop inde på ridestierne.  Gys! Det kan jeg ikke lide! Mange gange kører Kirsten med hendes pony Oliver, sammen med os. Det er rigtig hyggeligt. 🙂 Men igen! Jeg kan ikke lide, hvis Kirsten og Anny bliver for vilde og kører for stærkt. 🤒 Når Preben og Anny og ponyerne er til kørestævne er jeg altid med. 🙂 Da må jeg desværre ikke være med på vognen. 😥 Men når ponyerne har pause, er jeg med til at gå og græsse og hygge om dem. Og bagefter får vi frokost.  

Jason med mor på arbejde.

Hej Alle sammen!

Jeg hedder Jason og er en dansk/svensk gårdhund på 4 år. (En Matador-hund.) I uge 33 var jeg med min mad-mor, Anny, på arbejde. Jeg siger tak for en dejlig uge. 🙂 Sikke mange flinke og søde mennesker jeg mødte og en sød lille tøse-hund Bess. Hun ville gerne lege hele tiden, men så gemte jeg mig under bordet, 😥 for Anny havde sagt til mig, at det var en alvorlig ting, at være med på arbejde, og at jeg skulle være stille og rolig.. 🤔 Det var meget hyggeligt, at være med på ”Solen” og passe på Kamilla, mens Anny susede rundt med de der uhyggelige mopper. Og det var mega-hyggeligt at blive passet af Tea nedenunder. Tea havde et dejligt tygge-ben, som jeg kunne gnave i. 🙂 (Og så fik jeg fred for Bess så længe.)  Men kontor-rengøring… Gaaab!… Det var godt nok kedeligt. 😥 Klokken 10- holdt vi rengøringsfolk en lille pause med en kop kaffe og en bid ost. 🙂 Og jeg fik mig en velfortjent hvil i min stol. 😉 Det trængte jeg godt nok også til.  Nu kan jeg bedre forstå, at Anny er så træt hver dag, når hun kommer hjem fra arbejde. 😲 For det var jeg godt nok også den uge. Med venlig hilsen

Jason  Gårdhund

Hej!

Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis

ANNONCE

Del siden