Tirsdag d. 31.10.2006

Kære Hannibal
Jeg må nu afslutte denne Dagbog.  Vi har haft 10 gode år sammen og har fulgt hinanden i tykt og tyndt og du er meget savnet.  Læs også siden: "Historier".

I "bunden" af denne side er der en del af Hannibals første hisorier, fra 2002 og op til nu. Tryk på tasten "End".

Fredag d. 28.07.06

Hannibals Dagbogs-notater fra Sundances deltagelse i Revsø-stævnet og derefter besøg hos Benjamin og Lise i Jernvedlund er temmelig omfattende, så se på Siden: "Historier", længere ned af Menuen.


                                       🙂                 🙂

Mandag d. 03.07.06

Hmnn! Så har Sundance fået en fin blå sløjfe og en 2.plads til stævnet i S.O.K. igår. Hmn! 😠 Det kú jeg da også sagtens há fået.. .. hvis ikke lige jeg tilfældigvis var sygemeldt. Og alt det der med at Sundance har bedre bevægelser end mig. Phu! Jeg har til gengæld meget større udstråling, mere charme og en fantstisk flot man og hale. 😎  Og hans gode bevægelser hjælper ham ikke en smule for Sundance slæber rundt med akkurat det samme handicap, som jeg også altid har måttet slæbe rundt på .. .. Ved I ikke, hvad det er jeg tænker på?      Kusken!   Selvfølgelig!   🤩    hi hi

Torsdag d. 29.06.06

Hmn! 🤨 Så kan man stå her i sin savsmuldsbunke, med store sørgmodige øjne, snøft, og se Anny og Preben læsse MIN lilla sulky ind i varevognen og Sundance ind i MIN trailer. Suk! De skal til til Kegletræning i S.O.K. 😥 Suk! Og på søndag skal Sundance med til Kørestævne i S.O.K. Mér suk!
🤨Og Bella-Bee og min lille niece Fie, er heller ikke hjemme. De er på Sommerferie på Stutteri Stjernen. Hos Heros Tranegilde, sortbroget hingst😠. Heros er forøvrigt også far til Apache, som åbenbart, ligesom Sundance, aldrig rejser hjem igen. Hrmf!  Ja, man har snart forstået et vink med en vognstang... de er ved at skifte over til sortbrogede!  Æv!  Det kan de ikke være bekendt!
                                                           😠

Onsdag d. 28.06.06

Hej Fans.
Tak for alle jeres bekymrede henvendelser. Det varmer om hjertet, at så mange tænker kærligt på mig. 🤩 Tak!  Så hermed en rapport fra min syge"seng". Jo, jeg har faktisk allerede fået det en hel del bedre. Idag travede jeg endda et lille stykke. Og jeg skridter faktisk normalt. Jeg har fået skoene af og skal gå uden sko et stykke tid. Derfor har jeg fået 2 læs savsmuld at boltre mig i. Dem er jeg rigtig glad for. 🤩 . Og de andre ponyer kan bare holde snitterne væk fra min savsmuld. Ellers ská jeg komme efter dem ská jeg! 😠  Åh! Hvor er det dejligt, at há fået sit gode humør igen! 🙂 Anny har købt en special-kur til mig. "Lamin" fra Hippolyt. Det skal jeg há et par måneder. Umh! Såee.. alt i alt går det heldigvis meget godt. Meen.... Det kan godt være, at jeg læner mig op af en pensions-ordning. Deeet.. .. ved jeg ikke lige om jeg er så glad for, i min forholdsvis unge alder!! 🤔

Torsdag d. 22.06.06

Av mine hove! Av mine hove! Av! Mine hove!  "Hannibal! Nu står den altså på smed, dyrlæge og jordfold!"   JORDFOLD!  😠   Du må da være bindegal!  Av! Mine hove! Av! Mine hove!  "Hannibal!  Det er enten jordfold, eller De Evige Græsmarker!"  De Evige Græsmarker!  Det lyder da ellers som et rimeligt alternativ! 🤩  "Hannibal!  Det indebærer altså en tur omkring slagteren!"  SLAGTEREN! 🤒 ARRGGHH!!  "Ja, så se du nu, at få hummet dig ind på den jordfold!"  Ja, ja!  Ská nok!    Av! mine hove!  Av! Mine hove!!!!  😥

Av! Mine hove!

Onsdag d.14.06.2006

Arrgghh!!! Oliver er sygemeldt fra strabaserende arbejde resten af sommeren. 😥Han kom til skade med sit tøjr, da vi var på pinsetur. Så nu har vi meldt afbud til Top-Cup og Old Boys og Revs..!!   Mere arrgghh!! 😥 Preben og Anny tager Sundance med til Revsø. Ja! Det bliver da sikkert også hyggeligt.. Hrmff!!   Skal han så også med hen og besøge Lise og Benjamin efter Revsø-stævnet!!  Det var ellers MIG og Oliver der skulle med på besøg på Benjamins gård.   Ja, ja. Nu skal de bare passe på. Jeg har set at Birgitte Wind søger en stor, flot rød kørevallak!! Det er jo lige mig. Jaee  😥 Man begynder jo at læse stillings annoncer, når man ikke føler sig ordentlig behandlet.

Søndag d. 28.05.06

Yes! Et rødt føl. Stor og flot.🙂 Han bliver pæn i mit 2-spand. Hvá!!!  Er det et tøseføl!! 🤔 Hmnn! Den er ellers ikke særlig fenimin, med de der æselører og det der gedebukkeskæg! 🤨 Nåh! Man må da håbe, at den vokser sig køn!

Ja! Menneskene tror jo ikke at man opdager noget . Men jeg må jo indrømme, at jeg stod udenfor og kiggede ind af vinduet. Så da Anny sagde: "Hannibal, bliver vel nok glad, når vi fortæller ham, at det blev et rødt føl." Ja, så vidste jeg det da allerede. Men jeg skyndte mig at forsvinde, da de begyndte, at blitze med det der apperat.
                                         

Søndag d. 21.05.06

er så terrængående!    Ahh!  Det er dejligt,at få raset lidt ud!  Anny har også godt af, at få adrenalinen lidt i kog. 
                                                                           🤩 

Så er Moster Mona rejst hjem. Det har ellers været hyggeligt. Vi fik jo ikke helt kørt så meget som vi havde regnet med. Fordi det regnede meget af tiden. Heldagsregn med byger! Men det var hyggeligt alligevel. Og Bella snød dem jo igen, og har stadigvæk ikke fået sit føl.
🙂 Nu blomstrer æbletræerne, hvor er det pænt.Og Preben har givet væggene Sempexo. Flot! Orv ja, og så skal jeg da lige fortælle, at mig og Oliver var med Kirsten og Anny ovre i "Den Store Skov" idag. Og vi var inde på nogle ridestier. "Det er vores gamle galopvej, fra da vi havde rideheste. Suk!"  BRUUMMM!!! Jamen I kan da godt få galop tøser! Det skal da ikke komme an på det! Hvá hyler I op for? Trærødder!  Åh.. I tager såmænd ingen skade af at blive bumpet lidt igennem. Hidr! hidr! Godt at sulkyerne fra

Onsdag d. 17.05.06

🙂 Så har jeg været ude og køre sulky med Mona (og Anny) og jeg var artigheden selv.  Skridte, trave, overgange! Há, hvor ér jeg bare dygtig. Vi mødte også en flok dagplejebørn. Hvor er det bare hyggeligt, at snakke med nogle børn.                 
I aften skal de til køretræning hos Jørgen Konge, men der tager de Sundance med. Hrmmff
                             😠
 

Torsdag d.18.05.06

                                          

Kl. er 7.45...Èn ting er at hun udsætter mig for at tage til undervisning med Sundance. Men når hun så ikke MAGTER at stå op næste morgen og servere mig min MORGENMAD til TIDEN. Ja, så bliver jeg stram i betrækket...Nå, der kommer hun... Endelig.. 8.15...Jeg håber ikke for hende, at hun har tænkt sig, at skulle ud og køre med mig i dag...Hrmff!
                                                                      😠

Mandag d. 15.05.06

Så er Moster Mona kommet på besøg og vi har været på vores første køretur med 2-spandet. Det gik fint. Mona fik lov til at styre en del af turen. Ja, det troede hun, det var selvfølgelig mig der styrede. he he

Og så er det jo ellers i dag, at Bella har termin.Vi er alle meget spændte på hvad det bliver for en én. Jeg håber selvfølgelig på en rød, der kan afløse Oliver engang, når han ikke kan mere. "Hannibal! Tror du ikke at det bliver dig der skal afløses inden Oliver!"    Hvá siér du!    ARRGH!!
                                                                            
                              
                                                                            
                                                                                         
                                                              

Lørdag d. 13.05.06

🙂 Idag er det Eskilds fødselsdag. Hurra, hurra, hurra! Ja, så er han allerede blevet 1 år, den lille myre. Ja, han klarer sig nu godt. Han har vist arvet min intelligens....og min gode sunde appetit, og gode humør. Lur mig om han ikke bliver god til at skrive. Lige nu går vi jo spændt og venter på en "liilebror" til Eskild. Ja, menneskene har f.eks. ikke sovet inat, fordi "følalarmen" gik hele tiden. Så nu er Anny ved at lave sig en seng inde i Bellas boks, for så er hun fri for at fare ud af sengen hele tiden Og så kan de sove arm i arm. Hi hi.
                                                                                                                                                            
Og så er jeg jo ellers vældig frisk for tiden. Jeg farer ud af gårdspladsen med 80km i timen med Anny halvt i vognen. Hi hi. Læs det nye nr. af Kusken... Ja, ja rolig nu... Det er ikke udkommet endnu.
                                                                😎

Søndag d. 16.04.06

Yes. Nu har jeg været på min 3. køretur indenfor en uge. Ja, det kører bare for mig og Oliver nu. På turen idag var det nu lige ved, at det kom til at køre for hurtigt. Da vi var ved at skridte af på den store skovvej, kom der 5-6 knallerter bagfra med gashåndtaget i bund, tudehorn og alle de unge mennesker hujende i vilden sky. Tsk, tsk. Hvor ubetænksomt. Vi prøvede, at undslippe ind af en skovsti, meeen det var lige ved at gå galt, for Oliver panikkede og sprang frem på bagbenene (hvad er det nu det hedder "levader"?) Og jeg kørte ind i et par træer, for der var jo lissom ikke plads til, at vi kørte ved siden af hinanden. Mig og Anny bevarede (sådan set) roen, så vi fik rykket fri af træerne og frem af stien igen, mens vi hørte de unge mennesker forsvinde højt grinende. Vi blev alle lidt blege, da det lød som om de vendte tilbage, men det gjorde de alligevel heldigvis ikke. Og så er der rigtig gang i tilkørslen her. Igår kom Pia med sin 3 årige shetlandspony Anton. Han virkede meget flink og han tog tilkørslen, som om han aldrig havde bestilt andet, end at gå med sele og sulky, ...meeen farven ... Ja, så er de sortbrogede da trods alt kønnere!    Og i dag var det så Apaches tur. Og han var rigtig meget dygtig. Han fik selvfølgelig ikke nogen kusk i sulkyen, han er jo kun (knap 2 år) meen alligevel ..flot gået.  I morgen kommer Pia så med Anton igen, til anden lektion.

Lørdag d. 15.04.06

ARRGGGHH!!!   Det er Sundance Anny vil køre med til undervisning i S.O.K. i år..Æv...De startede i tirsdags hos Jørgen Konge og det gik selfølgelig fint...skumle..skumle....Ha! Jeg hører lige i min øresnegl, at Mig og Oliver og Pia og Preben, skal gå til undervisning sammen... Og me`r  Ha.... Vi skal også køre Kegleturnering sammen... Sundance .. "go home"  hi, hi, ja, ja, ønsketænkning har man da lov til at hà...  Hmmn..!   Sundance og Anny er meldt til Pony 3 stævne d.10. juni..  hmm.. hmmm... ja, det er jo faktisk bare et lille bitte stævne..såee  deet...
                               😉
Billedet er fra i tirsdags, hvor Sundance og Anny startede til undervisningen.

Mandag d. 03.04.06

😠 Det turde hun ikke. Pyllerrøv! Hun tog Sundance til årets første sulkytur i skoven. ÆV! Og Kirsten kørte med Oliver og de havde en rigtig dejlig tur i det milde forårsvejr.  Hrmmmfff.
Vi har fået "føllene" ind til os, så Bella-Bee kan få en fold for sig selv. Der er nu ca.halvanden måned til at hun skal fole. Spændende! Det må gerne blive et tøseføl. Og frem for alt må det gerne blive rødt!!!  Det går godt med, at have Apache og Eskild inde hos os. Vi har delt os op i to fløje: de røde og de brogede. Eskild hører så til hos de brogede. Sundance tager sig meget af dem, men han finder sig i alt for meget fjant. Men jeg tager deres opdragelse alvorligt! Man skal huske på, at man en dag måske skal arbejde sammen med dem, og  skal de jo være opdraget ordentlig!
                                                  😉

Tirsdag d. 14.03.06

HA! Sundance har fået karantæne! Anny stod og gjorde ham klar til den (næsten) daglige gåtur. Og så nappede han efter hende. HA!!! Så inkasserede han èn på skrinet...æh...bringen..og karantæne. Hi hi. Anny tog så MIG i stedet for. Og jeg gjorde mig virkelig umage, jeg gik rask og artigt afsted ved siden af hende (og tog kun lidt efter græsset). Ja Preben og Eskild kunne næsten ikke følge med. Perfekt! Jeg scorer point, jeg kan mærke det!!
Men så kom vi til den anden ende af marken. Og på den anden side af åen kom der en mand gående med en statelig, stor kridhvid hund. Ja, den chance kunne jeg jo ikke lade gå fra mig. Jeg måtte danse, pruste og hive Anny rundt om mig i linerne.  Åh, hvor var det skægt! "Hmmmhh! Jeg ved ikke, om jeg tør køre med dig til foråret, Hannibal!"   Åh nej! Jamen, sådan var det da heller ikke ment....når vi først skal til at køre igen, er jeg selvfølgelig rolig og fattet som en klippe.... Promise!     ....

Søndag d. 12.03.2006

Hmmmnn!  Idag har Preben gået og fældet nogle træer på det hjørne, der skal blive til vores ...o.k. menneskenes hyggehjørne. Der hvor de vil sidde med aftenskaffen (eller hvis jeg kender dem ret, et glas rødvin) og se ud over de dejlige dyr (læs ponyer) mens solen går ned. Ja, ja. Vi får jo så også udsigt til dem, og det kan der vel altid komme lidt morskab ud af ......
Bagefter fik Preben tid til, at vaske bilen...mens Sundance stod og kiggede beundrende på ham.... Ja, jeg havde jo lissom travlt med at spise, der var nemlig stadig lidt hø tilbage i høhækken.
Ovenpå alle anstrengelserne havde Preben fortjent en øl. Det så spændende ud, syntes Eskild.. Men han er alt for lille til at drikke øl. Man skal være mindst 3 år, eller voksen li`som mig.
                                                      🙂

Søndag d. 05.03.2006

Hrmmfff... Nu er Sundance også blevet ridepony. Han går glad afsted med Kirstens Niklas igennem sne og på is uden en kny og uden at vippe med et øre. Æv! Ja, jeg kan da huske, at da jeg blev brugt, som "barnets første ridepony", da har jeg da sparet mange forældre for den store udgift det er, at købe pony og udstyr osv. til barnet. Hæ, hæ.   
                                                                            🤩  

Lørdag d. 04.03.2006

Jeps, idag kom min gode ven Benjamin og hans søde kæreste Lise heldigvis på besøg, lige som Preben og Eskild og Anny og Sundance skulle ud på deres, næsten, daglige træningstur. Benjamin sagde, at han ville have mig med. Yes, Benjamin sådan skal det være! Og så skulle Lise gå med hunden. Åh, hvor var det sjovt. Hoppeti,hoppeti, hoppeti... Ups, jeg fik vist afsat en masse røde hår på Benjamins fine sorte frakke.Æv, da vi havde gået halvdelen af turen ville Benjamin gerne have Sundance istedet for mig. Æv! ..Sundance går så pænt og artigt..Bvadr.! 😠  Nå, men jeg kom da med på turen og det er da det vigtigste.   🙂   Og jeg fik min Anny tilbage....Og nogen i r....! Æv.

Fredag d. 03.03.2006

HA! Det er Plageskuet på Dortheaslyst d. 29.o4.06, som Anny og Sundance
`render`og træner tll   Og ha,🤭 fordi jeg lige har fundet ud af, at...der er slet ikke nogen Vallakklasse på det skue.Ha, ha, ha.   Hn, hn.    "Nå men Hannibal, så melder jeg bare Sundance til Store Hestedag, der èr ihvertfald en Vallakklasse. Så er han også blevet endnu flottere, for så har jeg kørt med ham hele sommeren."  Arrggghhh...får dette mareridt da aldrig nogen ende!

Tirsdag d. 28.02.2006

 ARGGH!!  Sundance har fået et fotoalbum 😠sneget ind på MIN Hjemmeside!! 😠 Jeg synes snart at livet er ved at blive noget (sort)broget.
Og så er det blevet snestorm og bidende koldt igen   Bedst som man så småt var begyndt at indstille sig på at smide vinterpelsen. Vintergækkerne og erantisserne er da kommet frem i haven.
                                                     🤨                         

Lørdag d. 25.02.2006

Uha! Preben har hugget hovederne af hønsene idag. (Dem alle fire.) Anny og Preben syntes, at det var synd, at hønsene skulle være lukket inde hele tiden. Så...Hug! Derefter kørte Preben hønsemøget ud på møddingen,og rev indmaden (gammelt træværk) ud af hønsehuset og brændte det af. Tilbundsgående rengøring må man sige.                                


Torsdag d. 23.02.2006

                😠

Nu render Anny med Sundance op og ned af vejen??  Hvà skà det nu gøre godt for??? Ja, ja!! Så mange gange behøver hun vel ikke at sige: "Najr! Hvor er du dygtig Sundance!"  Er han tungnem, eller hvà??? 
                                                                            😠                           




         

Tirsdag d. 21.02.2006.

Hej! Jeg bliver ofte spurgt om, hvordan jeg holder min man (og hale) så smuk og "bølgende" i vinden. Se f.eks. det lille video-klip: "Sundance køres til". Jo, en del af forklaringen er selvfølgelig mit medfødte smukke ydre. Og såeee..at Anny passer mig godt og ALDRIG står og rå-børster i min man og hale.Hun vasker, min hale, engang imellem, især hvis vi skal i "byen". Og ellers bruger hun vidunder-midlet: "Cowboy-Magic" (frygteligt navn). En lille klat i man og hale. Så er det nemt, at skille hårene fra hinanden med fingrene. Og når man så er "ude og vise sig frem", så bølger man og hale smukt i vinden!!! Hvor jeg får min "Cowboy-Magic" fra? Jo, ser I den køber Anny af Louise Skovmose fra
H-F Foder & Brændsel tlf. 56288200

Søndag d. 19.02.2006

Hrmmfff.. Idag går Anny derinde og støvsuger. I stedet for at komme ud til mig ... Nå, det er nok også tiltrængt...Altså støvsugningen..Og så slipper jeg da for, at se på, at Sundance står med hovedet under hendes arm.  Hrmff.. Nåee, nu kommer Preben ud og flytter møg mellem bygningerne. Hvor hyggeligt! Preben, min helt!..?? Jamen Preben, skà vi ikk`også ud og køre en tur? Hvà, hvà, hvà?  Du skal arbejde! Der er så meget møg! Æv, æv, æv!  Staldkat søges STRAKS til Preben, så han får mere tid til mig!
Eftermiddag.  Nå, nu kører de en tur op til Jette og Kjeld i Græsted. Tag mig med!!! Jeg har da flere gange været med og vi har kørt ture i Harager Hegn. Nå, vejret er for dårligt...Jamen, minderne har man da lov at have. Anny! Opret lige en fotoside fra vores dejlige pinsetur og november-tur hos Jette og Kjeld i 2004. 

                                                                🤩

Lørdag d.18.02.2006

Puh! Hvor er det en trist periode. Alt er gråt i gråt. Snesjap, is og pladder og pløre allevegne.  Og Anny står og hvisker med Sundance hele tiden...Æv!  Og alle de skønne kaneture er det nu slut med p.g.a. vejret. Mer æv! Og bortset fra Juleturen, hvor det var MIG der var med, sammen med Lise og Benjamin, (se pusle-spillet) så er det altid de 2 små (Apache og Eskild) og så hunden, de tager med på gåture nuomdage. Æv, æv.  Og Sundance har erobret sig MIT lederhjørne. Så der står han nu ...sammen med Bella. Ja, han er sød mod Bella. Og dèt giver jo også point hos Anny og Kirsten. Men jeg er altså også sød mod Bella. Det er bare Oliver der tyraniserer hende. Den lille rod. Så rækkefølgen ved udendørs-krybberne er: først MIG, så Sundance, så Oliver og tilsidst Bella-Bee.

Her er MIG og Oliver igang med høfoderet.

12.11.2005

Hold da op… … Gaaab… Hvor sku’ vi tidligt op… klokken er kun 5!! Nå, morgenmad, sele på og så af sted. Der er ingen kære mor her.

Vi skulle starte kl. 8.30. Og efter dressuren stod vi lige for at vinde ”Vinterpokalen”. Men så kludrede Preben i det i keglerne og tog 2 bolde. ÆV!!

Og på vej mod mål i en af maratonforhindringerne, sprang der en sikring i Oliver, og han stæsede en helt forkert vej, og slæbte mig med. Så det kostede lige 10 sekunder… og po­kalen!!! SUK!!

Preben havde ellers trænet musik med Oliver, heldigvis! For de første gange Preben tændte for ”spillemaskinen” i stalden, stod Oliver på bagbenene og rullede med øjnene. Det var godt nok også noget frygteligt disko-dasko musik Preben havde lånt til formålet. Men det virkede da! Oliver fik da kun det ene blackout.

Nå, men bortset fra det, var det en rigtig dejlig dag. Vejret var fint og vi mødte alle ven­nerne. Og mig og Oliver hyggede os fint i traileren imellem ”runderne”. Et stort tak skal lyde herfra for et godt arrangement.

11.11.2005

Juhuue! Mig og Oliver skal være med til SOK’s indendørsstævne I år. Så det er det vi har styrketrænet til. Vi er blevet kørt ca. 3 gange om ugen, mig og Oliver. Så nu er Sundance da kørt ud på et sidespor. Ha! Rødt styrer bare for vildt!! 

                                            

01.11.2005

Jeg er blevet lidt tynd af al den træning, så min sekretær – Kirsten – har mailet til Jørn Laursen, Hippolyt-manden – angående min foderplan.

Og yes!! Min müsli ration blev sat op fra 300g til 400-500g om dagen. Og alt det hø jeg kan æde – og det er ikke så lidt, hidr hidr. Jørn Laursen siger også, at jeg godt må få Irish Mash… HVER dag..

YES! Jørn Laursen. My man!!       

30.10.2005

Orv, jeg har været i Dyrehaven med Oliver, Anny, Preben og Kirsten i dag. Sikke en dejlig dag. Skoven var smuk i det flotte vejr.

Vi startede fra Bakkens P-Plads ca. kl. 11.30. Vi var 7 ekvipager. Min gode gamle veninde Eges Maj var også med. Hvor hyggeligt at se hende igen. Og hun er bare en suveræn kørepony. Altid stabil og venlig. Og Maj bliver kun hestegal, når hun ser mig, siger Hanne. Hidr, hidr. Det må jo være en ros!!

Og Gry, som jeg kender fra SOK, hun startede dagen med at prøve at stikke af fra P-pladsen. Pyh ha! Sikke en forskrækkelse. Husk at binde Jeres ponyer – ordentligt!! Gry’s ejer, Nathalie, ”mistede” så senere sine forældre, der ellers var med på turen. Vi havde Nathalies far med på vores vogn. Sikke sjovt han snakkede. Ja, noget ligesom Sundance – uforståeligt… …

Efter kaffepausen, som vi holdt i det grønne med kaffe og kage og gulerødder, kørte vi videre og kom forbi Eremitage slottet, meget flot. Sikke mange mennesker, barnevogne, hjorte og ryttere, der var alle vegne. Mig og Oliver var godt tændte. Og var rigtig flotte. Folk var meget begejstrede for at se alle de flotte ponyer og vogne. På tilbagevejen kom vi til at køre bag efter Ørnhøjs Fudge med Pernille og Louise på vognen – og en sød lille hund. Hold da op, hvor den hoppe kan skridte!

i timen i gennemsnit! Vi måtte trave for at følge med! Og hvor er hun flot. Næsten ligeså flot som vores Bella-Bee. Æv, eller måske endnu flottere. Sysh!! Det må Kirsten og Anny ikke høre.

Vel tilbage på P-pladsen fandt vi Nathalies forældre igen. De havde været på Peter Lieps Hus. Vi blev spændt fra og fik vores medbragte irish mash. Uhm!! Og så fik vi lov at græsse lidt. Bagefter blev vi læsset, så menneskene ku’ få lidt frokost i fred?? Og ro. Og en hyggelig sludder med de andre mennesker. Jeg hørte bl.a. at de snakkede om at arrangere en tur i Dyrehaven den sidste søndag i oktober, hver år. Go’ idé, lyder det her fra traileren. Og tak til Jette Thelin, og Louise og Pernille for en dejlig tur.

23.10.2005

Janny har været her og hente søde lille Tessa i dag, og hendes føl Topflight. Jeg håber, at vi ses igen. ARGHHH!!!!! Hva’ er nu det Janny slæber ud af traileren??? En sortbroget plag, der skal være selskabspony for Eskild!!?? Ja, ja min lille ven, du får indtil foråret. Så er det hjem igen. Hm, Eskild ser ud til at være glad for ham der den nye… … Hmm. Han ser lidt sølle ud. Han har vist haft en hård overfart… …


Kl. 10.00

ÆV! Anny står og vasker hale på ham der den nye. Pyhha…… det er vist også tiltrængt. Han har vist haft tyndsk…

Kl. 10.15

Nå! Nu står hun også og strigler ham…

Kl. 10.30

Ja tak… så er det vist også ved at være nok!!

Kl. 10.40

Neeeejjj!!!! Nu vælter hun en hel tube ”Cowboy Magic” ud i hans man og hale! ÆV! Det er altså MIN ”Cowboy Magic”. Bestil straks en ny hos Louise Skovmose til MIG… ALENE…

22.10.2005

Mig og Oliver er meget velgående for tiden, så nu kan I godt sende Sundance hjem igen, og sige tak for lån. ”Hannibal, vi har altså købt ham for længe siden”. KØBT HAM!!!! Jamen er I bindegale!! Han er jo sortbroget! Mukke mukke… SORTBROGET!? Hvorfor får jeg aldrig noget at vide… Eller spurgt til råds… Ska’ I absolut ha’ en pony til, ku’ I da ha’ købt en af de pæne røde fra Stutteri Bomlund, mukke, mukke, mukke… … 

                                                         😠  😠

18.10.2005

Anny og Preben har været en tur i Jylland på familiebesøg… Det er nu meget hyggeligt, når Kirsten passer os… Hva’? Har I også været på stutteribesøg derovre? Uden mig! Hrmff! De har besøgt ”Stutteri Bomlund” i Koldby. Der bor ca. 60 solide ponyer i den helt rigtige farve. Anny og Preben blev meget venligt modtaget af Dorthe Henriksen og Jens Christian, og fik en rundvisning på de store folde og i staldene. Hm hm hm… Nå, jeg håber, at Dorthe og Jens Christian kommer og besøger mig og min flok, når de engang kommer til Sjælland.

03.10.2005

Bella er kommet over til os på vallakfolden. Det forlangte hun! Hun var træt af at være på følfolden.

Bella var sådan set godt klar over, at den så stod på kørsel. Det har hun også klaret fint – både sulky og 2-spand. Jeg syntes at det var hyggeligt at ha’ hende med igen. 
                                  🤩            🤩                                             

Men Bella havde ikke lige regnet med, at hun skulle med ud og køre hver søndag. ÆV! Så kippede hun med (æsel)ørerne. Og det lige meget, hvor meget jeg prøvede at opmuntre hende med små puf og kåde tilråb. Hopper!! Rende og gøre sig til over for en fremmed hingst på vores fold. Det gider hun, men ordentligt fornuftigt arbejde. Nej tak! Det gider hun ikke, mukke mukke… … 

                                   😠          

17.09.2005

Hold da op! Nu bli’r der pudset seler og læsset bil. Hvad mon vi ska’ til? De internationale Shetlandspony mesterskaber i kørsel?? Hva’? Det er sulkyer de stuver i bilen? Hm, hm. Enspænder mesterskaber? Er Sundance ikke for ung til det??                                 

                                                             🤔 

OK. Nu holder vi her på en P-plads ved Gribskov. Vi skal åbenbart på skovtur, juhu!! Jeg er meget spændt. Anny er glad og siger at jeg er ”oppe og ringe” ligesom i gamle dage. Nå, hvorfor kommer vi så ikke af sted? Vi holder 3 ekvipager her og bare holder. Mig og Anny, Sundance og Pia, og Gry og Natalie.  Rigtig sød lille hoppe, hende Gry, og for øvrigt den helt rigtige farve, Hi hi! Hopper er skægge, når man prikker til dem, så hyyler de op!!     

                                                                                                                  🤩 

Hold da op, nu kommer der 8 store vogne, med stoore heste for. Nej, hvor er de flotte. Og Vagabond med Sia, nej hvor hyggeligt!! Nu skal vi vel af sted. Ja, mon ikke. I fuld galop det går, op og ned ad bakker.  ”Af banen, her kommer jeg!!!” Anny har nok at gøre med at holde mig. Hun snyder lidt, for hun styrer mig lige mod bagsmækken af den forankørende vogn. Så har jeg jo ikke en chance for at høvle udenom dem alle sammen!!

Vel ankommet til Gribsø, bli’r Lotte noget bleg. Hun havde ikke lige regnet med at der var anbragt så mange store sten uden om plænen. Men heldigvis ku’ vi lige få alle vognene klemt igennem. Også os med de store vogne!!!

Vi havde en dejlig pause med kaffe og kage, og masser af græs! Og så har jeg lige glemt at fortælle at det var helt fantastisk vejr. Efter at alle havde drukket kaffe, og været en tur bag træerne?? Var det tid til at køre videre. Mig og Anny kom til at køre som nummer 3, meget passende!! Det gik rask derudaf i trav og galop, men lige pludselig blev jeg altså så trængende, og bum, så stoppede jeg altså bare og begyndte at lave ”stort”. Bum, krasj, klir, bum, sagde det bagved, og vist nok også nogle fæle bandeord!!!

Ja, ja, men altså når en pony ska’, så ska’ den altså!!! Og mig og Anny synes altså ikke, at det er dyre etisk korrekt, at man skal løbe og sk…. På en gang. Nå, vi fik en skideballe af Preben, da han nåede op til os… Se at komme af sted!!! Æv, æv, æv. Du sku’ altså prøve det selv, Preben!!!

Vi skiltes så ved P-pladsen igen, Anny skyndte sig af sulkyen, og fik fat i mig, så jeg ikke skulle stikke efter de store heste. Vi blev spændt fra og fik mash, som Anny havde lavet til os hjemmefra, og vi fik masser af gulerødder af Gry’s mor Natalie. Det var dejligt!! Så blev vi læsset og kørte op til Lotte, hvor vi skulle ha’ boller og øl. Uhm! ÆV! Det var selvfølgelig det sædvanlige! Menneskene sku’ ha’ boller og øl, mens ponyerne måtte stå og sutte i noget tørt hø i traileren!! Nå, tak til Lotte, Sia og Vagabond for en rigtig dejlig dag. Jeg tror også nok, at Sundance havde en dejlig dag. Han fulgte da pænt med! Men han er altså ikke til at blive klog på. Pokeransigt og så det der hollandske kaudervælsk!! Ja, jeg forstår altså ikke et pluk!!

15.08.2005

. Jeg tror at vi træner til et eller andet spændende.

Nå, nu er man nok kommet til fornuft. Jeg har været ude og køre med Preben og Anny… og Sundance. Op til flere gange nu – skridt og trav – landevej og skov. 6, 8, 10 og

                                                                                            🙃

31.07.2005 kl. 22.00

Nu er Anny, Preben og Pia endelig kommet hjem. Pløret til. Møgbeskidt vogn. Møgbeskidte seler … inklusive min!! Selv var de også møgbeskidte. Men hvor så de glade og tilfredse ud. Pontiac og Milton havde været så dygtige … hrmff … og så artige … heele weekenden … og så nemme at ha’ med og bla bla bla … …

Hov! Hva’ er det I prøver at snige med ind?? Hva’ har I vundet … 3 sløjfer!!?? Ja, ja, nydelige sløjfer. Nej tak! Jeg gider ikke høre mere om det. Men Jeres trofaste ponyer her mangler faktisk noget hø og … …! Hva’!! De stæser bare ind i huset for at se videooptagelser fra stævnet og drikke rødvin!! Æv, I har sikkert drukket nok i weekenden! Brokke, brokke, brokke … mumle … Nu må jeg vist se at komme på banen igen, så de ikke fylder hele stedet op med sortbrogede ponyer. Mukke, mukke… …
 
Søndag d. 17.07.05

Hmm!  Mona Møller er så flink at låne Preben sit pæne brogede 2-spand Pontiac og Milton.Så Preben og Anny alligevel kan komme til Revsø med ponyer....Ja, det er mig da en lille trøst her på mit sygeleje, at Sundance ihvertfald heller ikke kommer med til Revsø. Men hvem skà så skrive til "Bladet" når jeg ikke kommer med?? Ja, jeg spø`r bare? Jeg vil da også vædde på, at Anny vil savne mig hvert minut, og at turen ikke bli`r nær så sjov og hyggelig, når jeg ikke er med. Og hvà med alle mine ponyvenner og alle mine fans og........(uendelig jammer) (fork. af red.!)
                                                     😥   😥
 

30.06.2005


Dyrlægen siger, at jeg har noget på lungerne, og at jeg skal hà penicillin og derefter stå i 15 dage. AARGGH!! Farvel Revsø og andre sommerfornøjelser.  
                                                                                                                                            😮
Søndag d. 26.06.05   

Vi har været til et lille stævne i SOK. Det gik fint, og det var hyggeligt selvom Henrik sagde, at jeg var doven i dressuren. Men jeg begyndte altså at hoste, da vi kørte ind på dressurbanen og selvom vi bagefter klarede keglerne i fin stil (og Preben huskede alle portene!!) og til 0 strafpoint, følte jeg mig ikke helt rask.
                                                                                                                                    😥
 
Mandag d. 20.06.05

Nu har jeg det godt igen. Og vi har haft nogle gode og sjove små genoptræningsture. Sidst vi var ude og køre sulkyer mødte vi f.eks. 2 løse grise. Kirsten og Anny blev noget blege i det, hidr hidr!!

                                                                                                               

Fredag d. 10.06.05

Hva’ er nu det for en flottenhejmer de kommer slæbende med der? Nåh, Capsyl. Ham kender jeg godt fra kørekurser. Han er dygtig. Og sikke en sød rødbroget hoppe med føl han har med sig. ”Hun hedder Tessa”. OK. Hej Tessa!

Nej, Bella!! Du kan da ikke opføre dig så fuldstændig skamløst for øjnene af dit lille føl!! Nej, nu går jeg! 

                                            

25.05.2005

Nå, Anny kører i hvert fald ingen steder uden mig ved roret. Men…hvem er nu det, der går ned ad vejen?... SUNDANCE… Med MIN LILLA sulky og MIN ANNY!!! STOP!!! Anny tør jo slet ikke køre nogen steder uden mig…! Nu er det vist på tide, at jeg bliver raskmeldt, inden det her fuldstændig tager overhånd!!

Tirsdag d. 24.05.05

Ikke så tosset med et par fridage… Hva’ er nu det?? Preben kører hestetraileren frem? Ja, ok, det er SOK undervisningsdag, men I har jo ikke nogen kørehest!! Hva’!! De tager Sundance med!!!...???

24.05.2005, sengetid.

Hrmff! Sundance har været ude og køre kegler med Preben og Anny, og det gik se’fø’li’ fint. Og bagefter stod Sundance tøjret ved cafeen mens Preben og Anny drak kaffe og øl. ÆV! Det er alligevel ikke så fedt at være sygemeldt. Og så på min 10 års fødselsdag!!  

22.05.2005

Ude og køre 2-spand med Sundance.

Ha! Endelig noget Sundance ikke kan! Han er bange for vandpytter!! Ha. Men mig og Anny vidste så lige, hvor vi kunne finde den allerstørste af slagsen. Og hvor han sprællede Sundance. Han var ved at vælte både hække og små træer. Men til sidst stod mig og Anny midt ude i ”søen” med 2-spand og det hele. Anny stod i vand til anklerne i små sko, fnis. Vi øvede det derefter nogle gange. Så nu tror vi at Sundance kan gå gennem vand næste gang det har regnet.

Selvsamme regnvejr var så nok også skyld i, at jeg pludselig ikke ku’ tåle græsset mere. Vi er 2-3 timer på græs hver dag og resten på ”næsten” jordfold. Dyrlægen sagde, at jeg skulle stå i en uge, og så kommer han og kigger på mig på fredag.

Søndag d. 15.05.2005

Så ka’ I godt sige tillykke. Jeg er nemlig blevet onkel! Og nå… ja… Bella er blevet mor. Det var det den tykke mave gemte. Et kraftigt lille hingsteføl. Hold da op! Han kan allerede lave galop piruetter. Ja, det minder mig om, da jeg var et lille føl, og allerede på andendagen… …(fork. Af red.!)

Søndag d. 26.10.2003

Nå, nu kommer Anny og Kirsten… Jubiiee.. de tager mig. Klog af skade, hva’!? Hov, ska’ I ikke ha’ Oliver med, så vi kan køre med hver sin sulky. Nå ikke!! Æv, så skal jeg slæbe på dem begge 2. Nå, det er da bedre end at stå herhjemme.

Strigles og sele på, og så af sted. Hov, I glemte da vognen… Aha, vi går op mod Stutteri Stjernen. Hva’ ska’ vi? Hva’? Hva’? Skal jeg ha’ en fin ny sulky magen til Olivers – let, rød og elegant! YES!!

Hyyyyl! Den er jo lilla! Den skriger jo mod min fine røde pels. Arrghh!!! På med den Hannibal, og af sted…. Vi tager bagvejen hjem, ikke Anny!!?? Nej, vi skulle seføli’ igennem heele sommerhusområdet.

Nå, den ligger nu godt på vejen, følger kurverne fint. Og går langt på literen. Hidr, hidr. ”Den vil stå godt til Bellas mørke pels” siger de så!! Nej, hør stop nu. Er det min sulky eller hvad??

Uha! Hva’ er det for en mærkelig lyd? Ih ah! ih ah! Nej! – stivne – hva’ er det dog for en sølle stakkel, der står der? Hmf! Og så siger dommerne at Bella har store ører! Denne lille fyr her slipper vist aldrig igennem en kåring. Og det kryds!.. Og nej – staklen har kohale!! Stakkels fyr. Farvel og pøj, pøj med dig.

Vi kom hjem og Preben synes at sulkyen klæder mig godt, og at jeg går rigtig flot med den. Og når min ven Preben siger det, så er det rigtigt. Så de andre ponyer (Læs Bella) ka’ bare holde snitterne væk fra min sulky.

Lørdag d. 25.10.2003

Jubiiee!! Nu kommer Anny og Kirsten. Så skal vi nok.....!! Hva’ba’!! De tager Bella!! Det var ligegodt…!! Nej, hvor bliver jeg edderspændt rasende. De spænder Bella for den lette røde sulky fra  www.mssulkys.dk… og går i skoven med hende. ÆV!! De skal få – alle 3 – i hvert fald Bella – når de kommer tilbage..

21.09.2003

Dagen for store køretur

Dagen begyndte rigtig godt. Anny har jo brækket sin højre tommelfinger 2 steder (så nu har hun kun 9 andre tomler at gøre godt med). Så derfor stod Birgit og ordnede Oliver til turen, mens Anny stod og fumlede sele på mig.

Birgit havde en jakke på med en løs elastik forneden. Den fik jeg fat i. Og jeg trak den lige så langt jeg kunne. Birgit stod bøjet over Olivers hove, så da jeg slap, fik hun elastikken lige i r….!!!!!

Manner, hvor mig og Oliver og Harley grinede. En god start på en dejlig dag.

Det var nemlig dagen for store køretur i Tisvilde Hegn.

Vi mødtes i regnvejr og godt humør på den store parkeringsplads på Nyvej. Vi fik hilst på hinanden og spændt for og startede så på turen akkompagneret af et par ordentlige tordenskrald.

Men allerede inden vi nåede vores planlagte pause-sted ved Asserbo Slotsruin var det blevet fint solskinsvejr. Vi fik kaffe, kiks, brød og nød den fine udsigt over voldgravsanlægget og ruinen.

Turen tilbage til trailerne foregik også i fint vejr. Det var et flot syn, når ekvipagerne snoede sig hen ad skovvejene. Vi var 7 vogne og 1 lille rytter, Julie, på en rigtig flot og velopdragen hingst, Højlunds Mancini. Og 3 cyklister.

Alle var velgående/kørende og vi holdt et godt tempo.

Vi sluttede dagen hjemme hos mig, hvor menneskene gik ind i huset og spiste deres medbragte mad, og vi ponyer blev lukket på fold.

Vi ponyer talte meget om, at vi godt kunne tænke os flere af den slags hyggeture med familie og venner og madkurve. Men hvis ikke der er andre, der gør noget vil jeg da gerne arrangere en tur til næste år igen. Jeg synes nemlig at det er mega-sjovt.

Nå, nu vil jeg gå til ro og drømme sødt om en dejlig dag.

Lørdag d. 25.01.2003

Eksteriørkursus , på Helsinge Hestehospital

Mig og Oliver har været på eksteriørkursus – sammen med Kirsten og Anny. Og ca. 30 andre mennesker og 5 andre ponyer.

Det var en rigtig hyggelig og lærerig dag.

Kurset blev holdt på Helsinge Hestehospital. Sikke et dejligt sted!! Vi ponyer stod i nogle store lyse bokse – i halm til maven!! Vi prøvede ihærdigt at gøre det til halm i maven!!!

Paul Andersen underviste i eksteriørbedømmelse i auditoriet ved siden af. Det var meget spændende sagde Anny og Kirsten (Vi ponyer måtte ikke komme ind på de ”bonede” gulve! ÆV!)

Efter frokostpausen fik vi ponyer trenser på og blev taget ud til bedømmelse. Og jeg fik sådan en fin bedømmelse. (Tænk hvad Shetlandsavlen er gået glip af!!) ”Desværre” sagde Paul at jeg var i prima foderstand. Så det gi’r ikke mere i kryb­ben.

Vi takker Janny Sørensen og Paul Andersen for en dejlig dag, og vi kommer gerne igen end anden gang.

05.01.2003

Mig og Oliver har ikke lavet noget siden vi trak min flotte nye maratonvogn hjem oppe fra Stutteri Stjernen.

Men i dag kom Kirsten og Anny farende og gav mig og Oliver 2-spands selerne på. Hov! Hov! I slæber vel ikke min flotte nye vogn ud i det hersens snevejr??

Da vi kom ud på gårdspladsen stod der et…….køretøj?? Ha!! Der er jo ikke nogen hjul på den der!! ”Nej, det er en kane, Hannibal, og den kører på meder”. Ovenpå Sneen??

Ja, ja. Kører og kører!!! Den kørte på gruset gjorde den… og den var godt nok tung, meenn…det var nu sjovt alligevel, især der, hvor der var sne nok.

Der er blevet lovet mere sne i løbet af ugen. Og så skal vi ud og prøve igen. 
    
                                                              🙃

25.12.2002

Ikke noget med en ny grime eller en snoldet lille pose gulerødder. Næ, næ..

Jeg har fået en spritny maratonvogn!!!!

Jubii, jubii, jubii!! Og det er min, min, min…. Hov, jeg hører lige i min øresnegl, at Anny siger at det altså også er Olivers og Bellas???? Hva’ba…!! OK. De kan da godt få lov til at hjælpe mig med at trække den i 2-spand. Men ellers er det bare min, min, min…. JUBIIIII!!

Jeg tror at vi må lade Hannibal stå lidt ved sin nye vogn, så jeg fortæller resten.

Jeg har fået alle tiders julegave. Jubii, jubii, jubii. En stor julegave. Anny og Preben har virkelig været i lommerne i år.

Vi var til ”Åbent hus” på Stutteri Stjernen den 15. december. Et rigtig godt og hyggeligt arrangement med masser af besøgende. Vi købte nogle Aloe Vera produkter af Joan og Helle Schou, og så Hannibals julegave – Maratonvognen – af Ole og Ulla, Stutteri Nyløkke.

20.11.2002

Svend Aage synes ikke, at det kommer ponyerne ved, hvad der foregår på vognen, så derfor skyklapper.

Meeenn…!! Det vil jeg nu slet ikke give ham ret i.    

F.eks. nu i går. Anny og Preben har lånt en maratonvogn af Lotte Støvlbæk, og Anny dristede sig til at hun ville køre en lille tur med den, selvom hun var alene hjemme.

Det gik fint med forspændingen. Jeg er jo så flink og rar. Men lidt morskab må en lille pony jo ha’ en gang imellem!!

Menneskene havde en snak med Svend Aage Nissen (den 26. og 27. oktober på kørekursus) om skyklapper eller ej.        

Vognen er høj, og Anny er ikke så langbenet og tilmed noget tung i r….!!!! Så hver gang hun havde fået møvet det ene ben op i vognen, løb jeg lige et stykke frem.

Manner, hvor var det SJOVT!  

Så helt klart! Ponyen skal selvfølgelig ha’ frit udsyn til kuskesædet! Hidr!Hidr!

Om hun kom op? Jo da… Anny måtte gå ved siden af vognen, helt hen til nabo­konen, som så distraherede mig, mens Anny klavrede op i vognen!!!

Del siden