Lørdag d. 31. marts 2012

Yubii!  Trine og Sune er kommet idag!  Og vi skal en tur i skoven, sammen med Pianjan, Anny og Preben. Åh! Hvor jeg glæder mig!  Trine og Sune strigler mig og Anny strigler Pianjan. Vi står bundet op i stalden mule mod mule! Hyggeligt! Anny møver hele tiden forbi mig. Og Haps der kom jeg lige til at nappe hende i r.... 🙃 He he! ...  ... Æv! Hun havde termokedeldragt på, så jeg fik ikke rigtig fat. 🤭 Nå! Jeg har heller ikke tid til at pjatte med Anny idag!  Jeg hygger mig bare så godt sammen med Trine og Sune! 🙃 De er bare søde og glade for mig! 🤩 ... Solen skinner og det blæser kraftigt! 🙂 Rigtig godt kørevejr for en shetlandspony! 🙃 En del af tiden idag havde jeg både Trine og Sune i sulkyen og okke dog det kunne jeg da sagtens trække. 😀 Nu er det blevet forår, så nu er køresæsonen rigtig gået ind! 🙃 Og Trine og Sune vil nok komme ofte og køre med mig! 🤩 Se bare på billedet! Vi smiler alle 3 fra øre til øre!

Mandag d. 06. februar 2012

Hmn! Nu kommer Kirsten og hiver os ind i stalden. Æv! Skal vi så stå inde og varme vandrør igen! 😠 ... Næeh! 🙂 Kirsten hiver Peanut kager frem. Sundances yndlingskager! Sundance er helt ellevild med dem. Vi andre får næsten ikke lov til at smage. 😠 Anny forkæler altid Sundance helt vildt! 😠 ...  He he! Fordi det er Kirsten, så deler hun ligeligt med os alle!  Jamen, så er det jo helt hyggeligt at stå inde i stalden. Ja, Sundance er lige ved at snuppe kagerne direkte fra bordet. 😠 Han er jo så forkælet, at han sjældent står bundet! 😠 ... Til gengæld har jeg staldens bedste boks! 🙂 ...Så nu går døren op! Vi får flere gæster! Hvem mon det er? 🤨 ... Nåeh dyrlægen! Øj! Sundance hopper ½ meter i vejret, da han opdager, at det er dyrlægen der kommer, og Kirsten må skynde sig at få fat i ham, ellers havde han vist gemt sig under bordet.  Ja, der er ikke meget stolt førerpony over ham Sundance, når han ser en dyrlæge.  Det burde altså også være mig, som der var førerpony her, da jeg helt klart er den modigste pony på hele parcellen! 😉 ... Vi skal vaccineres og há tjekket tænder... Sundance og Pianjan, de gamle skrog, er heldige, de skal kun vaccineres. Mig, Bailey, Apache og Oliver skal også bedøves og há raspet tænder. 😠 Oliver er den første der bliver bedøvet. 🤨 Ha! Han falder i søvn næsten inden nålen bliver trukket ud. Slapsvans! 😠 Nu bliver jeg bedøvet! Jeg er ikke bange for nåle. Jeg stirrer bare vredt på dyrlægen. 😠 Og jeg falder ikke i søvn! 😠 Så er Apache og Bailey også bedøvet. Dyrlægen får øje på mit vrede blik. "Han skal vist´há lidt mere!" Ha! Gør du bare det! Dyrlægemand! Men jeg giver mig ikke! Jeg falder ikke i søvn! Jeg stirrer bare vredt på dy... zzzz  og jeg falder ik.. ZZZ 😲 i sø... zzz ZZZ

foto fra engang hvor Anny delte småkager ud og Sundance fik det hele... 😠

ps. Sundance burde faktisk há regnet ud at dyrlægen kom. For vi (læs Sundance) får kun småkager, når Dyrlægen eller smeden er her... eller det juleaften!

Lørdag d. 04. februar ... senere på dagen

Nu har Anny lige været her og serviceret os lidt, med noget mere hø og vand. Men jeg er altså temmelig irriteret over at stå her og glo! 😠 Så jeg tog lige og bed hende i fingeren og kom vist også til at gí hende én på glasøjnene! 😲 Åeh! Hvor hun så himlede op! ... Neeej! Nu kommer Trine og Sune! 🙃 De strigler mig og giver mig sele på! Hvor dejligt! Jubiee!  Så skal jeg ud og køre!  "Vi har en ny sulky med til dig, Brumme!" .... Neeej! Hvor er den flot! 🙂 Er det en forsinket julegave til mig? 😉 Yibiee! 🙃 Lad os straks suse en tur i skoven! 🙃 ... Hvá! Hvorfor vender I om? 🤨 Skal vi bare gå lidt frem og tilbage her på vejen? 😥 Det er da, ved hest, for kedeligt! 😠 Jeg prøver lige, om jeg ikke kan smutte afsted med Sune i galop! 🙂 Æv! Trine havde fat i hjælpersnoren! 😠 .... Bare der havde været et ordentlig lag sne, så kunne jeg há vist Trine og Sune, hvor dygtig jeg er til at trække kanen sammen med Sundance! 🤩 Det var så skægt sidste vinter! 🤩

Lørdag d. 04. februar 2012

Hmn! Så står jeg her og glor! 🤨 Anny har taget mig, Pianjan og Bailey ind. Jeg troede, at vi skulle en dejlig tur i skoven! 🙂 Men næeh nej! Vi skal bare stå herinde i stalden og agere opvarmning for vandrørene, så de ikke fryser! 😠 Hvá med at isolere de rør eller sætte et varmeapparat op! 😠 Ja, jeg spørger bare! 😠 .... Jeg glæder mig til, at jeg skal hjem til Trine og Sune og bo! 🙂 De har garanteret orden i tingene, så jeg ikke skal bruge min kostbare tid på at stå og varme vandrør op! 😠

Torsdag d. 24.03. 2011

Brum brum brum! 🙂 Jeg er bare blevet forfremmet til Annys faste enspænderpony! 😎 Det er rigtig sjovt at være i skoven sammen med Oliver og Kirsten. 🙂 Oliver kan nogle sjove ting. 🙂 Han kan dreje sulkyen rundt på et splitsekund  feks. hvis naboen træder ud af døren viftende med en støveklud. Eller der kommer en afsindig cyklist drønende rundt i et sving. Vupti så drejer Oliver rundt ... eller rettere sagt prøver på det, for Kirsten får ham altså hurtigt på rette vej igen. 😉 Igår kørte Anny og jeg så forrest, så Oliver ikke behøvede at bekymre sig så meget over farlige ting. Jeg tror ikke helt, at Kirsten og Anny kører ligeså sjovt når jeg er med, som de plejer, når det er Sundance som Anny kører med. Sundance siger ihvertfald, at de plejer at galoppere og lave sjov. 🙃 Men det tør Anny ikke med mig! 🤨 Hun er altså noget af en kylling hende Anny! 😠 Jeg vil da mægtig gerne være med til noget skægt!  ... Sundance står og kalder efter Anny, når vi kører. Det er lidt synd for ham. 🤨 Men jeg er nu også blevet glad for Anny. 🤭 Jeg har ellers gerne skjult det ved at være noget knotten overfor hende i stalden. 😠 Hun skal jo ikke tro, at hun er noget! 😉 Men igår kom jeg sågar til at brumme efter hende, da hun var gået ind i stalden efter ridehjelme, så bliver hun jo helt rørt. 😲 Ja, jeg bliver også næsten rørt over mig selv! 😉 ... Når Sundance er blevet rask igen, så håber jeg altså, at Anny vil fordele køreturene ligeligt imellem os! ... Såe... jeg må hellere lige gí den en ekstra tand på charmen: "Juhuee! Anny! Brum brum!" 🤭

Tirsdag d. 04.01. 2011

sur. 😠 Du kan da bare holde snitterne fra mit hø! 😠

 "De andre skal

også há noget?"

...? Hvorfor i allerverden skal de dog det? 😠 Hvem er det måske lige, der er den dygtigste kørepony på denne fold? 😠 Og den største og den flotteste pony på hele parcellen? ... Yes!

Mig!

Så saml du bare dine glasøjne op igen og tør dem og lad så

 mit

hø ligge hvor det ligger. Her lige foran mig. 😉 Hvis jeg så ikke kan spise op, så kan de andre to måske få lov til at deles om smulerne. 🤩 Og så skal de ikke komme og sige, at jeg ikke er flink og rar. 🤩... 

"Flyt dig så Brumme!"

 Hvá ... tager du nu noget af

mit

hø alligevel... Man skal da også finde sig i det helt utrolige!.....  😠 Jeg, som er den dygtigste kanepony i hele Danmark!

Hovsa! Der kom jeg vist til at rive brillerne af Kirsten!  Ja ja! Du behøver da ikke at blive

Søndag d. 19.12. 2010

Dum di dum di dum! 🙂 Jeg er bare parcellens dygtigste kanepony. 🤩 Jeps! Jeg har været med på kanetur idag.  Jeg blev lige først lidt overrasket over at "skidtet" slet ikke ville flytte sig fra gårdspladsen. 🤨 Men da først vi havde fået "tingesten" igang, Sundance og jeg, så gik det bare så fint.  Det var skønt at komme i arbejde igen og skoven var bare så smuk og der stod dådyr mellem træerne og alting. 🤩 Preben kørte os, selvfølgelig! Og Kirsten og Anny var med som hjælpere. 😉 Og vi havde en rigtig hyggelig tur. 🤩 .... Apache ville ikke trække ordentlig, da han var med foran kanen, sammen med Sundance, den anden dag.  Så Sundance og Preben jublede hele vejen over, at jeg trækker så fint og at jeg er så "cool". 😎 Jeg går helt bestemt ikke og skuler efter trolde inde imellem træerne. 😲 Næeh! Jeg ved skam godt, at der ikke findes trolde. 😉 Så det er bare derudaf. 🙃  Så sagt, i al beskedenhed, så er jeg bare så dygtig så dygtig! 🤭  Se også siden: "Jason - vores hund". Hvor Jason fortæller om turen.

Onsdag d. 14.04. 2010

Nix! Jeg går altså ikke op i den skramlekasse der! 😠 Sidst jeg gik op i sådan én, for faktisk nøjagtig et år siden, da endte jeg her og jeg har aldrig set mit kære føltidshjem siden! 😥 ... Ok. Jeg er da blevet mægtig glad for at bo her og for Preben og Anny og mine nye kammerater... Så faktisk netop derfor siger jeg, Gå ALDRIG op i sådan en himstergims! Tá nu bare min gode kammerat gennem det sidste år, Revel. Han gik ind i sådan en kasse for 3 uger siden.... og endte 800 km oppe i Norge!  Og jeg får sikkert aldrig Revel at se mere. 🤔 "Revel har fået det rigtig godt, Brumme! Og du har jo fået en ny kammerat, Bailey!" Ja, han er også sød nok. Og jeg har vist ham hvem der bestemmer her. Men Revel kunne da også godt há været her! 🤨 "Jaja! Godt så, Brumme, men gå nu op i den trailer, så du kan komme med mig til undervisning." ... Til undervisning! Næe ellers nej tak! Sundance har fortalt mig, hvor forfærdeligt det er! Læreren herser rundt med en hele tiden  Man skal stille og bøje sig og gå til biddet og og og.... ! "Jamen, det er jo netop derfor, at du skal med, Brumme! Alt det der, det kan du jo bare helt naturligt!" ... Hmn! Jeg tror nu, at jeg lader tvivlen komme mig til gode. Nu spiser jeg pænt de gulerodsstykker, som du har lagt her på rampen. Mums!... Dem længere inde i traileren, dem spiser du bare selv!  ... Og gå du så bare ind og tag Sundance med i stedet for mig! 😉... God tur og pøj pøj! Sundance! 🙂 ... "Ok.Brumme! Du vandt denne omgang...! Men vi tager en søndag og sætter hele dagen af til, at få dig ind og ud af den trailer 10 gange. Du skal nok få det lært! Ellers bliver du jo aldrig andet end skovturspony for en pæn ældre dame! Vil du ikke gerne ud og brilliere på en dressurbane og vise hvor dygtig og smuk du er?"...  Hmn! Det må jeg lige tænke over?...  Men jeg tror nu hellere, at jeg bare vil blive her! ... Og gå nogle hyggelige skovture med nogle pæne ældre damer!  He he! Se f.eks. dette foto fra vores dejlige skovtur med 3 sulkyer igår. Sundance, Undertegnede og Oliver. 🤩 Det var en rigtig dejlig tur! .... Med 3 pæne? ældre damer...

Onsdag d. 10.03. 2010

Hmm! ... 🤨 Jeg har hørt at Revel skal til Norge og være 4-spands pony. ... Det ville jeg da også gerne.... Det må da være mega-sjovt! ... Men jeg misunder nu ikke Revel den frygtelige lange køretur i trailer langt op i Norge. 🤒 ... Jeg skal blive her og være Annys dressur køre pony.... Æv! Jeg ville nu hellere køre 2-spand med Preben. 🤩 ... Hmn! Jeg er glad for, at jeg ikke går på fold sammen med Sundance, når han finder ud af, at Anny vil køre enspænder med mig i år. 🤔 Uha han bliver sur!  ... Umh! ... Nu kommer Anny med vores frokost. Gulerødder, hø og halm.  ... Årh Anny! Lá nu være med at stå og rode i mit hø. Væk! 😠 Jeg napper dig i din pelshue. 😠 

"SÅ BRUMME! Opfør dig ordentlig!"

... Ok. ok. .... men har du overhovedet rene hænder, når du nu står og roder i mit hø .... og tager plads op ved høhækken? ... Og det gjorde da heller ikke ondt. Det var jo kun din dumme pelshue jeg happede i...

"Men Brumme, du skal lære, hvem det er der bestemmer her!"

.... Det ved jeg da godt, Anny! 🤨 ... Det gør Preben da!  ...

Lørdag d. 09.01. 2010

Hva er nu det for en tingest Anny vil slæbe mig hen foran? ... 😥 Nå! Hmn! Sundance står der allerede, så må det vel være i orden! 🤨 Tingesten hedder "en kane" og skulle forestille at glide ovenpå sneen. Hm hm! Glide og glide! ... Det er måske så meget sagt!  Men dér hvor den glider, der er den nu sjov at køre med. 🙂 Vi kørte kun én omgang i skoven, fordi der mange steder ikke var sne nok. Jeg lagde mig gevaldigt i selen, og Preben blev så begejstret for mig, at han, når det bliver forår, vil prøve om Apache og jeg kan gå sammen i 2-spand. 🙂 Preben vil nemlig gerne deltage i en Dressur-Cup. (Hvad det så end er?)... Og Sundance er ikke så god til dressur, siger Preben.... Uha! Hvis jeg overtager Sundances plads i 2-spandet, så er jeg sørme glad for, at jeg ikke går på fold med Sundance, for så bliver han godt nok sur!  ... Nå, det er jo heller ikke sikkert, at jeg kan gå for vogn sammen med Apache. 🤨 Og det der "dressur-dims", mon det er noget som jeg kan lide??? ... Apache er et pjattehovede, siger Sundance! Jeg går godt sammen med Sundance, fordi vi begge tager opgaven meget alvorligt.... 😉 ... Og så trækker jeg mere end min halvdel, det kan Sundance rigtig godt lide! ...  Sundance var slet ikke svedt i dag! ... Det er fordi han er i så god form, siger han!

Fredag d. 27.11. 2009

He he! Jeg har fået en ny bedste-ven! 🙂 ... Han hedder Grubbes Manze og han er min halvbror. ... Vi har samme far, nemlig Skovlundens Waterloo. 🤩 Manze kom hertil i onsdags. Først blev han lukket sammen med Revel, men der var lidt uro sidst på dagen, og så fik Anny den gode idé, at lukke Manze sammen med mig. 😀 Og dét er bare godt.  ... Jeg nåede jo at blive rigtig glad for Eskild, inden han rejste over til Ulla og Torben, hvor han har det så godt. 🤭 ... Manze, han har sine meningers mod, såeee... det er nok ham der bestemmer... lidt ... på den her fold. ... "Brumme, når Manze har lært at gå i 2-spand, så skal  han altså også over til Ulla!" ... Neeej! 😥 ...Hvorfor skal alle  mine bedste vennner over til Ulla! 😠 ...  Jeg vil også over til Ulla! 🤭 Ponyerne bliver så forkælede der! Lækkert mad gode folde og  masser af motion. ... Og sådan nogle fine bokse, som man får lov til at sove inde i om natten! 🤩 "Jamen Brumme, du er jo ikke brun med melmule! Du er jo sort!" ...??? ...Hmm! ... Gí mig bare en tallerken med mel, som jeg kan dyppe mulen i, så skal du se melmule, og lá så bare mig komme med over til Ulla og gå og hygge mig sammen med både Manze og Eskild. Det ville da bare være lykken! "Du drømmer, Brumme!" ... "Du bliver her på parcellen!" ... "Du er da også glad for Revel,  ikke?" ... Joeee, men han er så underdanig. Jeg får ingen modspil af ham.... Jeg kan faktisk godt lí at blive sat på plads! 😉 ... "Det skal jeg huske lille Brumme!" .... Åeeh! ... Man skal også sådan passe på hvad man får sagt til menneskene! 😠 

foto af Manze fra i onsdags, da han lige var kommet.

Lørdag d.31.10. 2009

Jeg har helt glemt at "prale med" at jeg er blevet 2-spands pony også. Men nu ligger det der med at prale, jo heller ikke til mig! 🤩 ... He he! ... Jo, jeg har skam været ude og gå en tur med Sundance i hans og Prebens 2-spand. Og vi gik bare SÅ fint sammen, Sundance og jeg, som I kan se på billedet.  😉 Jeg håber snart, at jeg får lov til det igen. Men der er lige et indendørs kørestævne, d. 14. november, der skal overstås først, siger Preben. For indtil da, er Preben nødt til at træne med Apache, så han er i god form. Ja ja, jeg har jo også nok at gøre som enspænderpony for både Anny og Anette,  meeen... det var godt nok spændende, at gå sammen med Sundance for den "rigtige" vogn! 🤩 Sundance og jeg var også meget enige om at tage arbejdet alvorligt. Apache vil gerne gå og småsnappe efter Sundance og det er ret irreterende, siger Sundance og Preben. 😮  Det forstår jeg sandelig godt. 😉 Jeg tager også altid arbejdet alvorligt. Ikke noget med at slå rumpen i vejret eller andet pjat. Nixen bixen! Ikke her hos mig! Eller min helt Sundance! 🤩

Torsdag d. 29.10. 2009

He he! Jeg har været ude og gå med Anny og Jason idag, ligesom i gamle dage. 🙂 Anette og Lukas var også med. Hyggeligt! 😉 Vi gik en god rask tur. Og når Anny gjorde mine til at vi skulle til at gå hjemad igen, så jeg skyndte mig at mase Anny med ind på en af mine yndlingsstier! 😀 Hvordan man gør det? Jo, man sætter farten op, og så maser man ind forbi trækkeren og skubber hende hen ad den sti man gerne vil! Hestepærelet!😎 ps. Det er et foto fra foråret. Nu er jeg meget større og flottere!😉

Søndag d.11.10. 2009

Æv! Lukas har givet mig et hak i tuden! 😠 Jeg troede ellers at jeg klart og tydeligt havde sagt til ham, hvem der bestemmer her!  😠 Men så siger Lukas, at han er ældst og at han ikke vil hundses rundt med af en drenge r.. som mig! .... 😠 Hrmmff! ... Nå, Men jeg er da i hvert fald stedets foretrukne kørepony for tiden. 🙂 Fire gange har jeg været ude og køre i denne uge! 🤩 Og i dag var vi ude og se på nye veje uden for skoven. Og vi mødte en afsindig varmblodshest. Tsk tsk! Sundance har ret, varmblodsheste er skøre!  Vi har været 4 køreponyer (dvs. 3 vogne) afsted på tur her både lørdag og søndag. Så nu kommer jeg rigtig på tur med de "voksne". 🤩

Onsdag d. 07.10. 2009

He he! Jeg er blevet kørelærer for Anette. 🙂 Først var jeg lidt sur over det. 😠 Nu havde jeg lige vænnet mig til Anny og Preben. 😉 Meeen... jeg må indrømme, at det her faktisk også er ret godt. 🤭 Anette er lærenem og meget sød og betænksom overfor mig. Og så kommer jeg ud og køre ca. 3 gange om ugen. Og det er jo dejligt, selvom jeg godt lige kan mukke lidt, når de kommer med selen. Det skal jo heller ikke være alt for nemt. Men ellers er jeg utrolig dygtig, når jeg selv skal sige det... Og det må jeg jo hellere. 😎 Jeg står helt stille under for og fraspænding. Og jeg er ikke bange for noget som helst, som vi møder på vores vej. Ja, jeg er bare SÅ dygtig. Sådan er det bare. 😉 Brum brum fra mig.

Tirsdag d. 11.08. 2009

Hej! I kan tro at jeg har lært meget her i sommer! 😉 Og nu har jeg bare fået svendebrev på, at jeg er en "enspænderpony"!  Og det, siger Anny og Preben, er det fineste man kan blive, som shetlandsponyvallak. 🙂Jeg protesterede ellers noget, da jeg var flyttet ind her og de begyndte med alt deres pjat. 😠 Så skulle jeg stå bundet på staldgangen! 😠 Så skulle jeg há et væmmeligt bid i munden! Og værst af alt há en stram gjord spændt rundt om maven. Øv! 😠 Og styres med lange liner! Mer øv! 😠 Men.. men ..men... Jeg fandt jo så også hurtigt ud af, at det er hyggeligt at blive aktiveret og taget med på en gåtur (næsten) hver dag! 😀 Så det med at få en sulky spændt bagefter mig og trække Anny, det har jeg det helt fint med! 🙂 Det er faktisk meget sjovt! Og jeg er jo ikke bange for noget som helst, som vi møder på vores vej! Og jeg er meget styrbar og går til biddet og alting! 🤭 Ja, jeg rødmer næsten over at rose mig selv så meget. Men det er altså noget, jeg har hørt Anny og Preben sige også!  😉

Tirsdag d. 05.05. 2009 senere...

He he! Det hjælper åbenbart at brokke sig! 😎 Jeg har lige været på en dejlig lang gåtur i skoven med Anny og Preben og Revel. 🙂 Hunden fik så ikke lov til at komme med idag. Han var godt nok noget lang i ansigtet, 😮 da han stod i vinduet og så at vi gik.🤔 Anny turde slet ikke se den vej. Det var længe siden, at Revel havde været med i skoven sidst og Anny var lidt spændt på, om han ville blive bange for de "farlige" sten på vej ned mod skoven, som Apache blev så frygtelig bange for i mandags. Derfor skulle hunden ikke med. Jeg gik rask forbi stenene og Revel gik fint med. 🙂 Og så gik vi en lang tur i skoven. 🙂 He he! Preben siger, at jeg har den flotteste og mest energiske skridt, som han nogensinde har set! 🤩

Tirsdag d. 05.05. 2009

Hmmn! 🤨 Nu har jeg været så flink, at hjælpe Anny med at holde "søsterferie"! ...- Jo, da der ikke var andre der ville underholde Anny i den uge, gik jeg pænt en tur med hende og hunden hver dag! ... Og jeg kom faktisk til at synes, at det var helt hyggeligt! 🤩 Og nu!... Nu har hun så glemt mig! 😮 Hvá ligner det! ... Tilsidesættelse af ponys behov, siger jeg bare! 😠 De farer rundt med de sortbrogede hele tiden ... til KBH og alting. Og nu vil de til at bruge min ven Revel i 2-spandet istedet for Apache. Hvá så med mig, siger jeg bare? 😠 Skal jeg så stå her helt alene ude på folden og brumme imens! 😠 Hrmf! Brumme... brumme....

Mandag d. 27.04. 2009

Hmmm! Hmmn!  Anny har en uges ferie. Og da Annys søster Mona alligevel ikke kunne komme, som de havde glædet sig sådan til, har Anny besluttet, at hun vil ud og gå en tur med mig hver dag, så ferien ikke er "spildt". ... 🤨  Hmm hmm... Sådan set meget hyggeligt. 😉 Så kan jeg jo også lære hende lidt bedre at kende. 🤩 Så vi havde første tur idag. Jeg gik rigtig fint. 🤭 Anny bøvlede lidt med snorene, 😲 for hun havde hunden i venstre hånd.  Meeen ... mon ikke Anny og hunden får det lært inden ugen er omme. 😀 ... Anny kunne ikke tage billeder, mens vi gik, hun havde jo hænderne fulde.  ... Men her er et billede fra folden af Revel og mig, da jeg var kommet hjem igen. 
Brum brum fra Brumme.

Onsdag d. 22.04. 2009

Jeg har det godt og opfører mig pænt. 🙂 .... Ok. Jeg spillede lige lidt op over for Anny nogle dage. 🤭 Men nu har hun vist fundet ud af hvem der bestemmer. 🤩 ... Nemlig Preben! 😎 He he! Se bare det hyggelige billede her.... De skal altså bare ikke tro, at JEG gider at slæbe rundt med en sadel og en unge på ryggen. Nixen bixen, siger jeg bare. 😠 Lad bare de sortbrogede om det! 🤭 Jeg skriver måske snart hjem igen. 🙂 

Brum brum fra Brumme.

ps. Æv! Preben har flyttet Revels krybbe. 😠 Så nu kan jeg ikke, så nemt, spise hans mad også. Øv! 😠 Men til gengæld har jeg fået staldens bedste boks. 🙃 Nemlig Eskilds. Så nu mangler de bare at få lavet nogle fancy navneskilte til mig. 😉

Hej min kære "gamle" madmor.🤭

Torsdag d. 16.04. 2009

Min "gamle" madmor bliver ved med at "punke" mig for, at jeg skal skrive hjem, og for at jeg skal begynde at skrive Dagbog!  Bare fordi at Finke-musen skriver hjem og skriver Dagbog. 🤭 Jeg har jo andet at tænke på. Jeg har fået nye kammerater. Rigtig gode drenge kammerater. 🙂 Vi leger bare så godt sammen. Og så skal jeg jo også lære mine nye mennesker at kende. 🤭 De lagde hårdt ud med at begynde at træne mig allerede fra dag 1 af.   Så nu kan jeg fint gå skovtur med Preben. 🤩 Nu også med bid i munden. 🤭 Jeg skal være kørepony, siger de. 🤨 Jeg håber, at det er noget der er sjovt! Jeg skulle hilse og sige, at Anny og Preben er meget tilfredse med mig og at jeg arter mig vel. 🤩 Kærlige hilsener og "brum brum", fra mor Helles lille Brumme.

Del siden